ADRESSE
Godsbanen, Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf : (+45) 28 60 47 91

Aarhus International Jazz Festival

Arrangør af Aarhus International Jazzfestival i uge 29

Det sker: Aarhus International Jazz Festival

Aarhus Jazz Festival: Tescha Quist Quintet
26 Jun, kl. 13

Aarhus Jazz Festival: Tescha Quist Quintet

Tescha Quist Jazz Quintet bringer danske jazzfortolkninger til live med energi og nærvær.
Dato Fredag den 26. juni 2026
Sted Klostertorvet
Tescha Quist Jazz Quintet bringer danske jazzfortolkninger til live med energi og nærvær.
Tescha Quist Jazz Quintet er en velsvingende og energisk jazzkonstellation, der med stor passion fortolker populære jazzstandarder inden for både swing og bossa nova. Med en unik kunstnerisk tilgang formår kvintetten at forene det velkendte med det nyskabende - til glæde for både det dansende og lyttende publikum.

I front står den karismatiske sangerinde Tescha Quist, som har gjort det til sit særkende at skrive danske tekster til kendte jazzklassikere. Hendes fortolkninger ligger tæt på originalernes stemning, men tilfører samtidig en ny, vedkommende dimension ved at præsentere musikken på dansk. Resultatet er en nærværende og autentisk oplevelse, der gør jazzen mere tilgængelig for et bredt publikum.

Kvintetten består desuden af:

Jesper Carlsen (bas)Jens Edlef Møller (piano)John Nehen-Hansen (trommer)Mads Ole Erhardsen (saxofon)

Siden dannelsen i 2019 har Tescha Quist Jazz Quintet optrådt på en række spillesteder og i kirker rundt om i Danmark, herunder Aarhus Jazz Festival. Med deres personlige og stemningsfulde fortolkninger formår de at skabe en særlig atmosfære, hvor tradition og fornyelse går hånd i hånd.

I løbet af 2025 kan kvintetten opleves på blandt andet Godset / Kolding Jazzklub, Café Støj (Aarhus), Aarhus Jazzklub, Hjultorvet (Viborg), Gyngen (Aarhus), Klostertorvet (Aarhus), Aarhus Jazz Festival 2025, Skelager Kirke (Aarhus) samt Store Torvedag i Aabyhøj / Elværket (Aarhus).

Tescha Quist Jazz Quintet søger nu nye samarbejdspartnere og spillesteder med henblik på koncerter i 2026 og frem. Med deres sprudlende energi og respektfulde nytænkning af jazzens klassikere er de et oplagt valg til ethvert program, der ønsker at tilbyde publikum en unik og stemningsfuld musikoplevelse
Fredag den 26. juni 2026, kl. 13.
Aarhus Jazz Festival: Lillejazz: FlittigLine og Anne Efternøler trio
26 Jun, kl. 15

Aarhus Jazz Festival: Lillejazz: FlittigLine og Anne Efternøler trio

LilleJazz - skyd sommerferien i gang med eksperimentel jazz og håndarbejde! LilleJazz arrangerer koncerter med eksperimentel jazz i et rum, hvor der er plads til at være både barn og voksen.
Dato Fredag den 26. juni 2026
Sted Langenæskirken
LilleJazz - skyd sommerferien i gang med eksperimentel jazz og håndarbejde! LilleJazz arrangerer koncerter med eksperimentel jazz i et rum, hvor der er plads til at være både barn og voksen.
Denne dag, hvor sommerferien starter, laver FlittigLine og Anne Efternøler trio en workshopkoncert, hvor både børn og voksne kan være i gang med kunsthåndværk, mens de lytter til den skønne trio! For hvad sker der når hænderne arbejder og musikken flyder? Ingenting! Ja - og det er sådan set pointen

FlitigLine & Anne Efternøler Trio tilbyder en stund dedikeret til ro, fordybelse og positiv selvforlemmelse

FlittigLine (Line Bruhn) er kunsthåndværker og specialist i craft-psykologi. Hele sit liv har hun beskæftiget sig med håndens arbejde og den kreative skabende proces. Nu er hun, som en af de første herhjemme certificeret i craft-psykologi. Prisbelønnede trompetist og komponist Anne Efternøler er en af de mest aftertragtede musikere på den skandinaviske scene for kreativ musik. Som selverklæret langsommelighedaktivist integrerer hun under parolen NØL begreber som tålmodighed, langsommelighed og stilstand i sin kunstneriske praksis.Med sig har Anne Efternøler to af de allerstærkeste musikere fra den den danske jazz-scene. Bassist Richard Andersson og pianist Simon Toldam

Ved workshop-koncerten fortæller Line om håndarbejde og håndværk (craft) som redskab til at skabe ro, flow og mental balance. Undervejs stiller Line publikum små overskuelige craft-opgaver som giver anledning til, på egen krop, at mærke hvorledes arbejdet med hænderne har en positiv effekt på vores sindtilstand. Det sker til tonerne af Anne Efternøler Trio - en trio som med musikalsk nærvær og lydhørhed, bevæger sig gennem meditative lydlandskaber og spejler håndarbejdets repetitive mønstre i rytmer og toner
Fredag den 26. juni 2026, kl. 15.
Langenæskirken, Langenæs Alle 61, Aarhus C
Arrangør: Aarhus International Jazz Festival
Aarhus Jazz Festival: Kwellas Corner presents: Mads Ole Erhardsen
26 Jun, kl. 15.30

Aarhus Jazz Festival: Kwellas Corner presents: Mads Ole Erhardsen

Mads Ole Erhardsen er en saxofonist med en bred musikalsk tilgang og en særlig interesse for improvisation og samspil.
Dato Fredag den 26. juni 2026
Sted Vindanmark
Mads Ole Erhardsen er en saxofonist med en bred musikalsk tilgang og en særlig interesse for improvisation og samspil.
Hans spil er inspireret af mange store tenorsaxofonister, men man hører nok mest Stan Getz og Dexter Gordon i Mads Ole Erhardsens udtryk

Han er optaget af klang, nærvær og den musikalske dialog mellem musikerne. Uanset om udgangspunktet er jazz eller beslægtede genrer, arbejder han med et åbent og lyttende udtryk, hvor kommunikationen er i centrum.

Til denne koncert akkompagneres han af to af byens mest rutinerede jazzmusikere: Kwella på guitar og Stig Torndyb Reipurth på bas

Jens Christian Kwella udgiver i maj sit ottende album i eget navn - denne gang i samarbejde med en amerikansk mesterguitarist. John Stowell. Kwella har et omfattende CV og har spillet med internationale stjerner som Curtis Stigers, Randy Brecker, Marc Johnson, Eliane Elias samt Cæcilie Nordby og Nana Rashid.

Anmelderne har blandt andet skrevet: "Kwella er en yderst erfaren og dreven guitarist, der har et stærkt teknisk grundlag at stå på og derfor har han roen og overskuddet til at balancere perfekt mellem teknik, indlevelse og nærvær"Jazznyt, maj 23

Stig Torndyb Reipurth har siden 1990'erne været en efterspurgt akkompagnatør og har spillet med en lang række danske og udenlandske jazzmusikere, heriblandt Jesper Thilo, Finn Ziegler, Jacob Fischer, Big Al Carson, Dwayne Burns, Debbie Cameron m.fl
Fredag den 26. juni 2026, kl. 15.30.
Vindanmark, Kystpromenaden 2, Aarhus C
Arrangør: Aarhus International Jazz Festival
Aarhus Jazz Festival: Martina Di Roma
26 Jun, kl. 16

Aarhus Jazz Festival: Martina Di Roma

Martina Di Roma - en stærk ny stemme på den aarhusianske jazzscene. Den italienske sanger og komponist Martina Di Roma, bosat i Aarhus, har fundet sin kunstneriske stemme i krydsfeltet mellem bevægelse, følelse og lyd.
Dato Fredag den 26. juni 2026
Sted Klostertorvet
Martina Di Roma - en stærk ny stemme på den aarhusianske jazzscene. Den italienske sanger og komponist Martina Di Roma, bosat i Aarhus, har fundet sin kunstneriske stemme i krydsfeltet mellem bevægelse, følelse og lyd.
Hendes musikalske rejse begyndte med dansen - en kunstform, der gav hende en dyb forståelse for rytme og kropslig frihed - før hun opdagede stemmen som sit primære og mest personlige udtryksmiddel. Siden har sangen været hendes sprog; et medium til at formidle både indre refleksioner og fortællinger om verden omkring hende.

I 2023 debuterede Martina Di Roma med EP'en Invisible Pathways, som samler hendes tidligste kompositioner fra studietiden. Udgivelsen, der er sunget på engelsk, kredser om temaer som angst, sårbarhed og hverdagens kompleksitet. Med både følsomhed og dybde tegner hun et intenst og ærligt portræt af sin kunstneriske og personlige udvikling.

Martina har en kandidatgrad i jazzsang fra det anerkendte Siena Jazz University, hvor hun har arbejdet indgående med klanglig udforskning, improvisation og genreoverskridende musikalske udtryk.

I øjeblikket arbejder hun på sit kommende album, planlagt til udgivelse i 2027. Her bevæger hun sig ind i et mere modent og ambitiøst musikalsk landskab, hvor jazz smelter sammen med rock, elektronisk musik og fri improvisation. Albummet vil desuden inkludere tekster på både engelsk og italiensk og sætte fokus på kvindelige erfaringer - herunder temaer som misogyni, sexisme og indre usikkerhed - formidlet med autenticitet og poetisk styrke.

Med sin intense vokal og personlige sangskrivning skaber Martina Di Roma et dynamisk og foranderligt musikalsk univers, hvor følelse og eksperimenterende udtryk mødes i en levende og konstant udviklende balance
Fredag den 26. juni 2026, kl. 16.
Aarhus Jazz Festival: Kumbhaka Yogaskole & Aarhus Jazz Orchestra
26 Jun, kl. 17

Aarhus Jazz Festival: Kumbhaka Yogaskole & Aarhus Jazz Orchestra

Kumbhaka Yogaskole med Aarhus Jazz Orchestra. Kumbhaka Yogaskole tilbyder undervisning i yogisk praksis og filosofi i Aarhus. Formålet er at introducere flere udøvere for Yogaens dybe rødder.
Dato Fredag den 26. juni 2026
Sted Turkis
Kumbhaka Yogaskole med Aarhus Jazz Orchestra. Kumbhaka Yogaskole tilbyder undervisning i yogisk praksis og filosofi i Aarhus. Formålet er at introducere flere udøvere for Yogaens dybe rødder.
Vi afholder workshop med 108 solhilsener i et samarbejde mellem Kumbhaka Yogaskole, Aarhus Jazz Orchestra og turkis. Yogalærer Kristian Thuesen giver en grundig gennemgang af solhilsenen og dens betydning fysisk og spirituelt. På et tidspunkt vil Jakob Sørensen fra Aarhus Jazz Orchestra overtage rytmen med sin trompet.Målet er, at trompet og åndedræt flyder sammen i ét og på den måde understøtter følelsen af flow og fordybelse.

Som altid kan du enten låne en yogamåtte eller medbringe din egen. Efter undervisning er der tid til te og fælles snak, til dem der har lyst
Fredag den 26. juni 2026, kl. 17.
Turkis, Vester Allé 15, Aarhus C
Arrangør: Aarhus International Jazz Festival
Aarhus Jazz Festival: Sam & the Soulmates Duo
26 Jun, kl. 18

Aarhus Jazz Festival: Sam & the Soulmates Duo

Til koncert med Sam and the Soulmates Duo - Forførende elegant, stilsikkert og stærkt overbevisende levering.
Dato Fredag den 26. juni 2026
Sted Shima
Til koncert med Sam and the Soulmates Duo - Forførende elegant, stilsikkert og stærkt overbevisende levering.
En sangerinde med kæmpe udstråling og en toptunet guitarist står i Sam and the Soulmates Duo klar til at give musikalske oplevelser af en ganske særlig klasse. Sjælfulde fortolkninger af jazzstandards, vuggende brasilianske bossa nova, egne numre og en håndfuld franske overraskelser tager tilhørerne med på en rejse, der først stopper, når den allersidste tone har ringet ud.

Med intimitet og nærvær tryllebinder Sam (Samara Bahrami) og hendes soulmate Morten Haugshøj publikum fra første øjeblik og efterlader dem sanseligt berusede. Scenen bliver en engagerende legeplads, hvor duoen formår at skabe en ganske særlig stemning, der til tider drysses med lidt magi.

"Magi, karisma, humor og fantastisk musik!" (Monika Wallgren, publikum)

Live jazz og yakitori

I anledning af Aarhus jazz festival finder vi yakitorigrillen frem og tilbyder en særlig grillplatte á la Shima med masser af lækre sager fra vores lokale leverandører. Menuen kan du finde på vores hjemmeside, når vi kommer tættere på. Vores almindelige menukort er lukket under jazz festivalen
Fredag den 26. juni 2026, kl. 18.
Shima, Ceresbyen 20, Aarhus C
Arrangør: Aarhus International Jazz Festival
Aarhus Jazz Festival: Boef1
26 Jun, kl. 18.30

Aarhus Jazz Festival: Boef1

Oplev DJ og producer Boef1 med grooves fra hele verden. DJ, producer og cratediger med 20 års erfaring fra DJ-scenen i København - i dag bosat på landet i Jylland.
Dato Fredag den 26. juni 2026
Sted Roberta's Society
Oplev DJ og producer Boef1 med grooves fra hele verden. DJ, producer og cratediger med 20 års erfaring fra DJ-scenen i København - i dag bosat på landet i Jylland.
Under jazzfestivalen inviterer Boef1 til et vinylsæt med varme, sjælfulde grooves fra hele verden. Med rødder i jazzens rytmer, hiphoppens univers og samplingens kunst bevæger han sig ubesværet mellem dusty jazz cuts, bløde baslinjer og nye lydlandskaber.

Et organisk og stemningsfuldt set - fra eftermiddagssol til sene timer
Fredag den 26. juni 2026, kl. 18.30.
Roberta's Society, Møllegade 3A, Aarhus C
Arrangør: Aarhus International Jazz Festival
Aarhus Jazz Festival: Lars Dalsgaard m. band
26 Jun, kl. 19

Aarhus Jazz Festival: Lars Dalsgaard m. band

Jazzstemning og nærvær med Lars Daglaard hos Apollon. Klarinettisten Lars Dalsgaard inviterer til en stemningsfuld aften under åben himmel, hvor han sammen med sit erfarne band spiller traditionel jazz med charme og varme.
Dato Fredag den 26. juni 2026
Sted Apollon
Jazzstemning og nærvær med Lars Daglaard hos Apollon. Klarinettisten Lars Dalsgaard inviterer til en stemningsfuld aften under åben himmel, hvor han sammen med sit erfarne band spiller traditionel jazz med charme og varme.
Der er garanti for levende sammenspil, swingende rytmer og et stort musikalsk overskud. Repertoiret byder på klassiske jazznumre og velkendte evergreens, fremført med personlighed og respekt for traditionen. Glæd dig til en aften fyldt med gode melodier, improvisation og den særlige jazzstemning, der opstår, når dygtige musikere mødes og spiller frit
Fredag den 26. juni 2026, kl. 19.
Apollon, Maren Smeds Gyde, Aarhus C
Arrangør: Aarhus International Jazz Festival
Aarhus Jazz Festival: Kwellas Corner presents: Bjørnskov og Falkenberg
26 Jun, kl. 19.30

Aarhus Jazz Festival: Kwellas Corner presents: Bjørnskov og Falkenberg

Til denne koncert samles tre af byens fineste jazzmusikere for at dyrke trioformatets ædle kunst.Med fokus på sammenspil, intensitet og nærvær vil fortolke både jazzstandards og originale numre.
Dato Fredag den 26. juni 2026
Sted Vindanmark
Til denne koncert samles tre af byens fineste jazzmusikere for at dyrke trioformatets ædle kunst.Med fokus på sammenspil, intensitet og nærvær vil fortolke både jazzstandards og originale numre.
Torben Bjørnskov er musiker og komponist og en af Danmarks mest efterspurgte bassister. Han har optrådt/turneret i det meste af verden og medvirker han på en lang række studie og liveindspilninger, herunder en række albumudgivelser I eget navn.Torben Bjørnskov er uddannet på Rytmisk Musikkonservatorium i København med bl.a. NHØP som hovedfagslærer og er i dag ansat som Lektor ved Det Jyske Musikkonservatorium i Århus/Ålborg.Han har bl.a spillet med Human Being Human, The Matthew Herbert Big Band, Tom Harrel, Billy Cobham, Cecilie Norby, AJO m.fl.Senest udgav han i foråret 26 det anmelderroste album Being med Human Being Human feat. Chris Cheek.

Chris Falkenberg er en ung trommeslager og uddannet fra Musikkonservatorierne i Esbjerg og Graz i Østrig.Han er en meget alsidig trommeslager, og aktiv indenfor jazz, folkemusik og pop/rock. Derudover er han meget interesseret i at videreudvikle trommesættets rolle og lyd med en improvisatorisk tilgang med elektroniske virkemidler.Han har allerede medvirket på en lang række udgivelser og spillet med internationale stjerner som Chris Cheek (US) m.fl.

Jens Christian Kwella udgiver i maj sit ottende album i eget navn - denne gang i samarbejde med en amerikansk mesterguitarist. John Stowell. Kwella har et omfattende CV og har spillet med internationale stjerner som Curtis Stigers, Randy Brecker, Marc Johnson, Eliane Elias samt Cæcilie Nordby og Nana Rashid.Anmelderne har blandt andet skrevet: "Kwella er en yderst erfaren og dreven guitarist, der har et stærkt teknisk grundlag at stå på og derfor har han roen og overskuddet til at balancere perfekt mellem teknik, indlevelse og nærvær"Jazznyt, maj 23
Fredag den 26. juni 2026, kl. 19.30.
Vindanmark, Kystpromenaden 2, Aarhus C
Arrangør: Aarhus International Jazz Festival
Aarhus Jazz Festival: Bremer/McCoy
26 Jun, kl. 20

Aarhus Jazz Festival: Bremer/McCoy

Bremer/McCoy inviterer til tre dages residency på Radar. Det sker i forbindelse med Aarhus Jazz Festival, og over flere dage forvandler de vores koncertsal til levende, musikalske åndehuller midt i festivalernes pulserende program.
Dato Fredag den 26. juni 2026
Sted Radar
Bremer/McCoy inviterer til tre dages residency på Radar. Det sker i forbindelse med Aarhus Jazz Festival, og over flere dage forvandler de vores koncertsal til levende, musikalske åndehuller midt i festivalernes pulserende program.
OBS: Der sælges kun 100 billetter pr. koncert.

På den måde inviterer Bremer/McCoy lytterne helt tæt på. Hver aften bliver en unik oplevelse, hvor musikken udvikler sig i dialog med rummet, stemningen og publikum. Det samme venue over flere dage skaber tryghed og fordybelse - som giver plads til nuancer, variationer og øjeblikke, der kun opstår én gang

Den anerkendte duo består af Jonathan Bremer (bas) og Morten McCoy, der i mere end et årti har skabt en varm, meditativ og melodisk klangverden, som er blevet skamrost af publikum og anmeldere

Musikken bevæger sig langsomt, men insisterende med fokus på stemning, rum og nærvær frem for traditionel virtuositet. Med det anmelderroste album "Kosmos" (2024) og tidligere udgivelser som "Natten" forfiner duoen deres karakteristiske, næsten telepatiske samspil

Resultatet er et åbent og sanseligt musikalsk rum, hvor lytteren inviteres ind i musikken frem for blot at betragte den.

Koncerterne er tænkt som en serie af aftener, hvor publikum ikke blot overværer en koncert, men træder ind i et fælles rum af ro, intensitet og nærvær. Duoens liveoplevelser beskrives ofte som en rejse - et ordløst møderum, hvor gentagelse, stilhed og små forskydninger skaber en næsten hypnotisk atmosfære.

Bremer og McCoy har spillet sammen siden barndommen og har gennem deres mangeårige samarbejde udviklet en sjælden intuitiv forståelse for hinandens spil. Det er netop denne tætte forbindelse, der gør residency-formatet særligt velegnet: et format, hvor relationen mellem musikere, rum og publikum kan udfolde sig over tid.

Residency-koncerterne på Radar afvikles i forbindelse med Aarhus Jazz Festival og markerer et tydeligt kunstnerisk statement: Jazz som et intimt møde - tæt på, tilgængeligt og uden filter. En oplevelse, der favner både det erfarne jazzpublikum og nye, yngre lyttere med lyst til fordybelse og nærvær
Fredag den 26. juni 2026, kl. 20.
Radar, Godsbanen, Karen Wegeners Gade 6, Aarhus C
Arrangør: Aarhus International Jazz Festival
Aarhus Jazz Festival: MØRCH
26 Jun, kl. 20

Aarhus Jazz Festival: MØRCH

Mørch - energisk jazztrio med groove, nærvær og spilleglæde. Mørch er indbegrebet af alt det, publikum elsker ved jazz.
Dato Fredag den 26. juni 2026
Sted Klostertorvet
Mørch - energisk jazztrio med groove, nærvær og spilleglæde. Mørch er indbegrebet af alt det, publikum elsker ved jazz.
Med en lyd, der spænder fra groovy funk og smukke ballader til eksplosive trommesoli, leverer kvartetten koncerter fyldt med energi, spilleglæde og autenticitet. Det er musik, der emmer af sommer, solskin og god stemning - og som inviterer publikum helt tæt på.

Kvartetten består af Rasmus Bendorff Kristensen (trommer), Thore Andersen (guitar), Johan Vinsten Clausen (bas) og Halfdan Mørch (klaver, guitar). De tre musikere mødtes på en højskole, hvor de hurtigt fandt et fælles musikalsk sprog. Allerede fra første øver opstod en særlig kemi, som dannede grundlaget for deres personlige udtryk og unikke fortolkninger.

I dag er Mørch baseret i Aarhus, hvor de arbejder målrettet på at etablere sig som en stærk live-akt på den danske jazzscene. Deres repertoire favner bredt - fra klassiske jazzstandarder til inspiration fra den japanske funkscene - og inkluderer både originale kompositioner og personlige arrangementer af udvalgte numre.

Med Mørch kan publikum forvente en koncertoplevelse, hvor intensitet, musikalitet og nærvær går op i en højere enhed. Det er levende musik, der mærkes - og huskes.

Kontakt & bookingTlf: 26 74 49 90Email: vince@cafesmagloes.dkWeb: www.cafesmaglos.com
Fredag den 26. juni 2026, kl. 20.
Aarhus Jazz Festival: Movement Shaped Like a Heart: Tegn + Christoph Götzen + Angel
26 Jun, kl. 20

Aarhus Jazz Festival: Movement Shaped Like a Heart: Tegn + Christoph Götzen + Angel

Oplev den nyeste bølge af dansk jazz med musik fra Århus' undergrundsscene og beyond. Movement Shaped Like a Heart med Tegn + Christoph Götzen + Angel.
Dato Fredag den 26. juni 2026
Sted HeadQuarters
Oplev den nyeste bølge af dansk jazz med musik fra Århus' undergrundsscene og beyond. Movement Shaped Like a Heart med Tegn + Christoph Götzen + Angel.
Movement Shaped Like a Heart og HeadQuarters inviterer til en aften, der præsenterer den nyeste bølge i Dansk Jazz. Det er med musik fra Århus' undergrundsscene og beyond - Musik der ikke ser sig tilbage. Movement Shaped Like a Heart er et kollektivt drevet pladeselskab, og en platform til at præsentere ny alternativ musik i Danmark.Tegn:Forvrænget og fordrejet pedal-steel guitar og tordnende, slingrende trommer skaber smukke scenerier og urovækkende landskaber. Musikken bølger frem og tilbage med glimt af sindsro midt i et hav af dybe, fejende lydflader.Duoen arbejder fuldstændig improviseret, henter inspiration fra rock, freejazz og alverdens musik og følger deres mavefornemmelse.Tegn er Magnus Munk Tækker og Jens Højbøge Mosegaard.Christoph Götzen (DE):Christoph Götzens musik er styret af en intuitiv, men samtidig præcis kunstnerisk stemme. Han udforsker lyd på måder, der stemmer overens med den frisindede ånd i improviseret og nutidig musik. Hans arbejde spænder over et bredt spektrum, fra solo-guitaroptrædener til store ensembler. Samarbejde, syntese og en vedvarende nysgerrig tilgang er centrale elementer i hans kreative proces og danner en musikalsk identitet, der både er særpræget og konstant i udvikling. Med improviseret musik som fundament udvikler og engagerer han sig løbende i et bredt spektrum af materialer, herunder komposition, dirigering og kollektiv skabelse.

Angel:Angel, det nye band med Ellen Marie Yde Kjær, Robin Døssing Bendixen og Jakob Vinner, er klangflader, klodser, linjer og disharmoni på vej videre. De har arbejdet med hinanden på kryds og tværs, i et væld af bands fra Århus. Denne blæsertrio udforsker og presser, men lige så, spiller ind i formatet. Det er lyden af det nye, turen derhen og der hvor vi ikke skal tilbage til
Fredag den 26. juni 2026, kl. 20.
HeadQuarters, Valdemarsgade 1A, Aarhus C
Arrangør: Aarhus International Jazz Festival