ADRESSE
Rådhus Allé 11
2860 Søborg
Tlf : 3969 3333

AOF Gentofte

Det sker: AOF Gentofte

Næsset og hemmelighederne ved Furesøen
21 Sep, kl. 15-17

Næsset og hemmelighederne ved Furesøen

Kom med på en tur rundt på næsset ved Furesøens bred og i Næsseslottets smukke park, hvor fortællingerne og naturoplevelserne er talrige. For enden af Dronninggårds Alle i Holte findes et fortryllende område med et helt unikt præg.
Dato Mandag den 21. september 2026
Sted AOF Gentofte
Kom med på en tur rundt på næsset ved Furesøens bred og i Næsseslottets smukke park, hvor fortællingerne og naturoplevelserne er talrige. For enden af Dronninggårds Alle i Holte findes et fortryllende område med et helt unikt præg.
Det er Danmarks første romantiske landskabshave i engelsk stil fyldt med lysthuse, antikke figurer, vaser og store gemte monumenter, der bliver anlagt i 1700-tallet af storkøbmanden Frédéric de Coninck og parkens arkitekt J.F.H. de Drevon.

Vi skal på en naturskøn guidet tur gennem skov, park og ellesumpe, der gemmer på historiske monumenter og bygninger som Søjlen til ære for handel og Søfart, Venskabsmonumentet, Eremittens Farvel og Næsseslottet. Undervejs krydres turen med fortællinger om bl.a. Dronning Sophie Amalies Dronninggård, Den Kinesiske Ø, Kaninholmen og de utallige beretninger om venskabet mellem Næsseslottets bygherre, Frédéric de Coninck og parkens arkitekt J.F.H. de Drevon.

Start og slutsted er ved den legendariske skovrestaurant, Jægerhuset med den smukkeste udsigt lige ned til Furesøen. Så er du til frisk luft, stor natur og masser historier fra fortid til nutid, så kom med på en tur ud på næsset.

Arrangementet inkluderer guidet gåtur på ca. 3,8 km. Turen er desværre ikke for dårligt gående, da terrænet er kuperet. Der er gratis parkeringspladser ved mødestedet.

Underviser: Marianne Bentzen
Hold: 26221082
Mandag den 21. september 2026, kl. 15-17.
AOF Gentofte, Rådhus Allé 11, Søborg
Makeup workshop - Lær at lægge naturlig makeup
22 Sep, kl. 18-20.35

Makeup workshop - Lær at lægge naturlig makeup

Lægger du samme makeup, som da du var i 20'erne?. Du har købt forkert sminke. Det ligger i skuffen, eller du har smidt det hele ud, fordi du bliver gullig. Føler du, at du ser malet ud og makeup føles, som en maske.
Dato Tirsdag den 22. september 2026
Sted Engelsborgskolen
Lægger du samme makeup, som da du var i 20'erne?. Du har købt forkert sminke. Det ligger i skuffen, eller du har smidt det hele ud, fordi du bliver gullig. Føler du, at du ser malet ud og makeup føles, som en maske.
Som om huden lukker til og ikke får luft.

Måske du aldrig rigtig har lært at lægge makeup, så din naturlighed fremmes.

Med alderen ændrer din hud sig, det er normalt. Tørhed og rødme opleves.

Derfor er det svært, at finde makeup, der passer din hud.

Kom og få ny inspiration...

Du lærer, hvordan du lægger en sikker og naturlig sminke, der dækker og holder fint dagen lang. Du lærer, hvor naturlig sminke kan være, uden du virker for makeuppet. Så du ikke ligner én, der har fået en gang krigsmaling i hovedet.

Der bruges 100% naturlig åndbar makeup, hvor fokus er naturlighed for din hud. Makeup, hvor der er taget stilling til, hvilke indholdsstoffer der benyttes - til gode for din hud og miljøet.

Tag din veninde med til en hyggelig venindetur, hvor du er i fokus under kyndig vejledning. Hvor I hygger jer sammen og får ny viden. Og I øver jer sammen og vi griner.

Holdet er lille.

Du får masser af fif med hjem, også hvordan du bedst passer din hud. Og vi griner sammen, for en makeup workshop er sjov.

Alt, der bruges, har underviseren med.

Hvem underviser:

Charlotte Munksgaard, selvstændig og passioneret omkring skønhed. Hun har været i kosmetikbranchen i over 33 år. Charlotte lærer dig, hvor let og enkel makeup kan være, selv i en travl hverdag. Hun kender branchen ind og ud. Og deler gerne af sin store viden.

Charlotte mail: info@organicmake.com / T. 6165 2422 Web:

www.organicmake.com

Hold: 26261512
Tirsdag den 22. september 2026, kl. 18-20.35.
Engelsborgskolen, Engelsborgvej 66, Kongens Lyngby
Arrangør: AOF Gentofte
Foredrag med steffen kretz i orkanens øje -
24 Sep, kl. 19.30-21.30

Foredrag med steffen kretz i orkanens øje -

Derfor blev Trump genvalgt, og det betyder det for os. Angrebet på Kongressen var ikke afslutningen - det var begyndelsen. Sådan skriver Steffen Kretz i sin internationale bestseller Storm På Vej.
Dato Torsdag den 24. september 2026
Sted Gentofte Hovedbibliotek
Derfor blev Trump genvalgt, og det betyder det for os. Angrebet på Kongressen var ikke afslutningen - det var begyndelsen. Sådan skriver Steffen Kretz i sin internationale bestseller Storm På Vej.
Nu er Trump genvalgt, på trods af et mislykket kupforsøg, autokratiske ambitioner og alvorlige retssager, og USA står foran en ny og skelsættende epoke.

Donald Trumps tilbagevenden til magten er ikke blot en amerikansk begivenhed - det er et frontalangreb på retsstaten og den verdensorden, som er grundlaget for Danmarks og Europas velstand og sikkerhed. Steffen Kretz tager os med ind i centrum af stormen og viser, hvordan USA's indre krise får konsekvenser langt ud over landets grænser.

Med seks år som DR's korrespondent i Washington og mange års rejser gennem hele det amerikanske kontinent, giver han et dybdegående og medrivende indblik i det amerikanske samfunds krise: vrede mod "systemet," mørke penge i politik, misinformation og ekstrem ulighed. Alt sammen faktorer, der har banet vejen for Trumps comeback - og som bør tjene som en advarsel for os i Danmark.

Foredraget bygger på hans bog Storm På Vej og den kommende opfølger I Orkanens Øje og er både veldokumenteret, tankevækkende og højaktuelt.

Hold: 26291153
Torsdag den 24. september 2026, kl. 19.30-21.30.
Gentofte Hovedbibliotek, Ahlmanns Alle 6, Hellerup
Arrangør: AOF Gentofte
Foredrag: Forstå dit gamerbarns verden bedre v/Gitte Sonne Alstrøm
25 Sep, kl. 17-19

Foredrag: Forstå dit gamerbarns verden bedre v/Gitte Sonne Alstrøm

Føles dit barns liv foran skærmen som en lukket fest, du ikke er inviteret til? Kom med til en aften i øjenhøjde, hvor vi oversætter fra "gamersk" til dansk og kigger bag om skærmen og giver dig en bedre forståelse for dit barns digitale spilunivers.
Dato Fredag den 25. september 2026
Sted Vangede Stationsbygning
Føles dit barns liv foran skærmen som en lukket fest, du ikke er inviteret til? Kom med til en aften i øjenhøjde, hvor vi oversætter fra "gamersk" til dansk og kigger bag om skærmen og giver dig en bedre forståelse for dit barns digitale spilunivers.
Vi ser kort på en række af de mest udbredte spiltyper og platforme og taler om, hvad der egentlig foregår, når børn og unge spiller online. Herefter ser vi nærmere på de fællesskaber, der opstår i spillene og hvordan det er organiseret. Undervejs kommer vi blandt andet ind på emner som onlinevenskaber og fællesskaber, sprog, jargon og forkortelser, tone og adfærd og ikke mindst hvilke udfordringer kan opstå undervejs.

Særligpris børn 7 - 15 år 50 kr.

Underviser: Gitte Sonne Alstrøm
Hold: 26214023
Fredag den 25. september 2026, kl. 17-19.
Vangede Stationsbygning, Vangedevej 143, Gentofte
Arrangør: AOF Gentofte
Badehotellet i Oplevelsescenter Nyvang
27 Sep, kl. 09.15-14.15

Badehotellet i Oplevelsescenter Nyvang

Gennem 10 år har et utal af danskere fulgt livet i tv-serien Badehotellet. Vi er nærmest blevet en del af familierne, der hver sommer drager fra København og til den jyske vestkyst for at tilbringe ferien sammen.
Dato Søndag den 27. september 2026
Sted Hellerup Station
Gennem 10 år har et utal af danskere fulgt livet i tv-serien Badehotellet. Vi er nærmest blevet en del af familierne, der hver sommer drager fra København og til den jyske vestkyst for at tilbringe ferien sammen.
Opture og nedture, gælder og bekymringer er blevet præsenteret for seerne i perioden 1930 til ca. 1947.
I 2025 blev det første spadestik taget til bygningen "Badehotellet" i Oplevelsescenter Nyvang, og nu i sensommeren 2026 slår de dørene op for bygningen, hvor vi kan genopleve dele af serien, vi alle elsker
At det netop var i Oplevelsescenter Nyvang huset skulle opføres, er ikke nogen tilfældighed. Stedet illustrerer en lands- og stationsby i Danmark fra 1930 - 1959
Her kan man handle i Brugsen eller få en snak med bageren, tale med en sygeplejerske fra den tid og måske møde postbuddet og landbetjenten, der altid er god for nye historier. Rutebilen kører også rundt i området.

I bussen vil vi høre om serien, før vi i oplevelsescenteret skal besøge selveste "Badehotellet".

I Cafe Madam Blå får vi serveret lidt frokost inden vi kører hjem igen til vort udgangspunkt.

Underviser: Arrangeret af Pia Mengel
Hold: 26125012
Søndag den 27. september 2026, kl. 09.15-14.15.
Hellerup Station, Ryvangs Allé 79, Hellerup
Arrangør: AOF Gentofte
Renæssancemusik fra Christians III's stemmebøger
26 Sep, 2 mødegange kl. 10-15

Renæssancemusik fra Christians III's stemmebøger

Temaet for denne weekend er. "De kongelige Cantoris Stemmebøger AD 1541", som stammer fra Christian III's hofkapel.
Dato Lørdag den 26. og søndag den 27. september 2026
Sted Vangede Stationsbygning
Temaet for denne weekend er. "De kongelige Cantoris Stemmebøger AD 1541", som stammer fra Christian III's hofkapel.
De befinder sig nu på KB i København under betegnelsen KB 1872, og det er en stærk samling af musikstykker, samlet og trykt af trompetisten og kapelmesteren Jørgen Heyde.

Samlingen giver os et unikt indblik i datidens musikliv ved det danske hof: her blev tidens store komponister som Josquin Desprez, Johann Walther og Ludwig Senfl m.fl. spillet, men samlingen indeholder også musik af mindre berømte forfattere, såsom Jørgen Presten, der var sangmester ved hoffet på dette tidspunkt.

Velkommen, sangere og instrumentalister, til at være med og udforske disse fascinerende stemmebøger, til at spille og synge den musik, der lød ved Christian III's hof!

Noderne vil blive sendt ud på forhånd, og vi vil bruge både moderne tryk og de smukke faksimile-noder, der er taget direkte fra Margarethes album.

Angiv venligst ved tilmeldingen, hvilket eller hvilke instrumenter du ønsker at spille på, og hvilken stemme der passer dig bedst.

Ute Goedecke kan kontaktes på +46 70 5828078 eller på mail utegdck28@gmail.com

Hold: 26288123
Lørdag den 26. og søndag den 27. september 2026, 2 mødegange kl. 10-15.
Vangede Stationsbygning, Vangedevej 143, Gentofte
Arrangør: AOF Gentofte
Handywoman - weekend workshop
26 Sep, kl. 11-16.20

Handywoman - weekend workshop

At kunne udføre mindre reparationer og vedligeholdelsesopgaver i hjemmet sparer tid og (mange) penge. På dette kursus lærer du at bruge sav og boremaskine, så du kan fremstille en knagerække, og save lister så de passer til det du skal bruge dem til.
Dato Lørdag den 26. og søndag den 27. september 2026
Sted Engelsborgskolen
At kunne udføre mindre reparationer og vedligeholdelsesopgaver i hjemmet sparer tid og (mange) penge. På dette kursus lærer du at bruge sav og boremaskine, så du kan fremstille en knagerække, og save lister så de passer til det du skal bruge dem til.
Du lærer alt om hvilke skruer du skal bruges til hvilken opgave, og hvordan gipsskruer fungerer. Vi taler om hvordan man finder ud af hvilken væg man har. Du lærer at samle en forlængerledning og hvordan man samler et stik en ledning og en fatning til en lampe.

Undervisningen består af små arbejdsopgaver ledsaget af masser af praktiske råd.

Tag gerne en skrue/bore maskine med, hvis du har sådan en, men det er ikke noget krav, at du selv medbringer værktøj. Hvis du har en opgave du gerne vil løse selv, derhjemme, men skal have lidt hjælp til, så kan jeg evt. hjælpe med at løse den. Husk at tage arbejdstøj på
Lørdag den 26. og søndag den 27. september 2026, kl. 11-16.20.
Engelsborgskolen, Engelsborgvej 66, Kongens Lyngby
Arrangør: AOF Gentofte
Yoga og meditation - weekendkursus
3 Okt, 2 mødegange kl. 10-14.30

Yoga og meditation - weekendkursus

Smidighed, ro og meditation. Denne weekend vil vi dyrke yin yoga og meditere. Vi vil både øve smidighed, mobilitet og blive afslappede i krop og sind ved hjælp af meditationerne.
Dato Lørdag den 3. og søndag den 4. oktober 2026
Sted Vangede Stationsbygning
Smidighed, ro og meditation. Denne weekend vil vi dyrke yin yoga og meditere. Vi vil både øve smidighed, mobilitet og blive afslappede i krop og sind ved hjælp af meditationerne.
Så tag en ven eller veninde med til en rolig weekend, som både styrker dig fysisk og psykisk
Du vil blive guidet igennem en lang række forskellige øvelser, hvert stræk holdes længe mellem 2-5 minutter, som det er typisk ved yin yoga. Du behøver ikke at have prøvet hverken yoga eller meditation før, alle kan være med.

Du skal have sportstøj på, madpakke, drikkedunk og et tæppe med begge dage.

Eva-Andrea Erichen kan kontaktes på mail: eva_vogelgesang@hotmail.com eller på 27149437.

https://www.facebook.com/share/1FGZzt4FYf/
https://www.instagram.com/invites/contact/?igsh=q4c6q26j78p&utm_content=yz9kej6

Underviser: Eva-Andrea Erichsen
Hold: 26276293
Lørdag den 3. og søndag den 4. oktober 2026, 2 mødegange kl. 10-14.30.
Vangede Stationsbygning, Vangedevej 143, Gentofte
Arrangør: AOF Gentofte
Bremerholm skibsværft.Og hvorfor Fanden var løs i Laksegade
8 Okt, kl. 15.50-17.30

Bremerholm skibsværft.Og hvorfor Fanden var løs i Laksegade

Bremerholm Skibsværft. I middelalderen var øen Bremerholm adskilt fra København af et smalt sund, som blev kaldt for Dybet.
Dato Torsdag den 8. oktober 2026
Sted Nyhavn, Mindeankeret
Bremerholm Skibsværft. I middelalderen var øen Bremerholm adskilt fra København af et smalt sund, som blev kaldt for Dybet.
Dybet var nu ikke særlig dybt, og allerede i slutningen af 1500-tallet havde man opfyldt Dybet, så Bremerholm var blevet en del af København. Fra ca. 1500 til 1856 husede Bremerholm orlogsflådens skibsværft. Efter nedlæggelsen opstod bydelen Gammelholm på den gamle skibsværftsgrund.

Vi mødes foran Nyhavnskanalen, hvor skibsværftet indtil 1856 lå bagved Nyhavns skyggeside.

Herfra skal vi se to af Københavns hemmelige 1500-tals bygninger, som ligger godt skjult for offentligheden: Nemlig resterne af den lange gule reberbane nævnt i 1555 og Sejlhuset fra 1579.

I 1510 besluttede Kong Hans at samle den danske orlogsflåde i København, og Bremerholm blev udvalgt som det sted, hvor skibene skulle ligge fast og ekviperes fra. Samtidig var der skibsværft på øen, så skibene kunne holdes ved lige. Det var første gang i Danmarkshistorien, at flåden fik en fast plads i en by, da det tidligere var købstæderne, som skulle stille ekviperede skibe og mænd til rådighed for kongen.

På Bremerholm var der værksteder, reberbaner, et tøjhus, et stort bryghus og en ankersmedje (nu Holmens Kirke). Borgerne i København skulle bidrage til flådens skibe med blandt andet øl og brød.

Vi runder Stærekassen, der er en art deco-bygning fra 1931. Stærekassen blev opført som radiohus og Det Kongelige Teaters nye talescene. Teatret blev allerede opgivet i 1933, men da det nye Radiohus stod færdigt på Rosenørns Allé i 1945, kom bygningen tilbage til teatret. Først efter en del ombygninger blev Stærekassen i 1957 atter inddraget i driften.

Herefter gør vi holdt ved Brønnums dekorative hus og hopper igennem en tidsport tilbage til 1860'erne, hvor vi møder H.C. Andersen, Edward Grieg og Bournonville, der er på vej til middag hos Martin og Terese Henriques.

Efter at have krydset Holmens Kanal, som oprindelig var en kanal, der adskilte byen fra skibsværftet, til Kongens Nytorv, gør vi holdt oven på middelalderens Østervold.

Byvandringen slutter i Laksegade, hvor Fanden åbenbart var løs i 1826 ......... I hvert fald hørtes en dyrisk knurren og umenneskelig latter, mens der gennem de smadrede vinduer i nummer 15 blandt andet blev smidt kartofler efter de skræmte forbipasserende.

Underviser: Hanne Fabricius
Hold: 26222052
Torsdag den 8. oktober 2026, kl. 15.50-17.30.
Nyhavn, Mindeankeret, Nyhavn 1F , København K
Arrangør: AOF Gentofte
Foredrag: GDPR - Hvad er det egentlig for noget? v/Gitte Sonne Alstrøm
9 Okt, kl. 17-19

Foredrag: GDPR - Hvad er det egentlig for noget? v/Gitte Sonne Alstrøm

Er GDPR bare irriterende bureaukrati, eller er det faktisk til din fordel?
Dato Fredag den 9. oktober 2026
Sted Vangede Stationsbygning
Er GDPR bare irriterende bureaukrati, eller er det faktisk til din fordel?
I dette foredrag dropper vi de juridiske forklaringer og tunge paragraffer og giver dig et enkelt overblik over, hvor reglerne kommer fra, og hvilken rolle reglerne spiller i din hverdag.

Vi tager fat i de helt lavpraktiske spørgsmål, som f.eks. Hvem gælder reglerne for? Hvorfor skal jeg hele tiden give samtykke? Og hvilke rettigheder har jeg egentlig over mine egne oplysninger, når jeg færdes digitalt? Kom med og få styr på begreberne - helt uden at det bliver kedeligt.

GDPR handler nemlig i bund og grund om dine oplysninger.

Underviser: Gitte Sonne Alstrøm
Hold: 26214033
Fredag den 9. oktober 2026, kl. 17-19.
Vangede Stationsbygning, Vangedevej 143, Gentofte
Arrangør: AOF Gentofte
Design din egen keramiske lampefod
19 Okt, kl. 17-21.25

Design din egen keramiske lampefod

Drømmer du om en lampe som ingen andre har?. På denne workshop designer og glaserer du din egen keramiske lampefod.
Dato Mandag den 19. oktober 2026
Sted Vangede Stationsbygning
Drømmer du om en lampe som ingen andre har?. På denne workshop designer og glaserer du din egen keramiske lampefod.
Du vælger selv farver, mønstre og motiv, hvad enten du er til grafiske striber, blomster, palmer, prikker eller et helt personligt design.
Lampefoden er støbt på forhånd, så du kan koncentrere dig om den kreative proces. Efter workshoppen bliver den glaseret, brændt og samlet med fatning og ledning, så du får en færdig lampe med hjem.
Har du lyst til at gøre lampen helt unik, kan du også tilmelde dig min lampeskærmsworkshop, hvor du designer en lampeskærm, der passer perfekt til din egen lampefod.

Du behøver ingen erfaring, kun lysten til at være kreativ.

Der vil være materialeudgifter på 1.100 kr., som afregnes direkte med underviseren.

Medbring mad og drikke.

Underviser: Maria Alexandra Rantzau Schimmel
Hold: 26261613
Mandag den 19. oktober 2026, kl. 17-21.25.
Vangede Stationsbygning, Vangedevej 143, Gentofte
Arrangør: AOF Gentofte
Fra Roskildebispens Gård til Vandmøllestræde
20 Okt, kl. 15.50-17.30

Fra Roskildebispens Gård til Vandmøllestræde

Vi mødes på Frue Plads i Nørregade og hører lidt om de tidlige Vor Frue Kirker. Den ældste blev indviet af Roskildebispen Peder Sunesen i 1208.
Dato Tirsdag den 20. oktober 2026
Sted AOF Gentofte
Vi mødes på Frue Plads i Nørregade og hører lidt om de tidlige Vor Frue Kirker. Den ældste blev indviet af Roskildebispen Peder Sunesen i 1208.
Herfra går vi ind i Universitetsgården, der oprindelig var en del af Roskildebispens besiddelser, og hvor de magtfulde katolske Roskildebiskopper boede fra 1416 til 1536. I 1416 døde Roskildebispen Peder Jensen Lodehat, hvorefter kong Erik af Pommern smed Roskildebispen ud af bispeborgen på Slotsholmen og ned i nogle bygninger, hvor Universitetet ligger i dag.

Inde i gården skal I bl.a. se konsistoriehuset fra begyndelsen af 1400-tallet. Bygningen er en af Københavns få middelalderbygninger, og måske er vi så heldige, at vi møder biskop Joachim Rønnow, der stadig er sur, fordi han blev fængslet i 1536.

Efter Reformationen i 1536 flyttede biskoppen over i den nuværende bispegård i Nørregade 11, og vi skal en tur ind i Bispegårdens baggård og se en fin overdækket svalegang.

Den oprindelige bygning blev i 1300-årene opført som Københavns andet rådhus, men i 1479 blev Københavns Universitet grundlagt i rådhusets bygninger, da rådhuset var flyttet ned i en nyopført bygning på Gammeltorv. Herefter rykkede Universitetet over på den nuværende universitetsmatrikel og blev der.

Vi fortsætter ned på Gammeltorv, hvor Caritas renæssancespringvandet fra 1609 stadig sender sine vandstråler yndefuldt igennem Caritas bryster. Her skal I også høre om de seneste arkæologiske udgravninger, hvor arkæologerne endnu engang stødte på den spændende hesteskoformede befæstning fra omkring 1100.

På Nytorv skal I høre om byens 3., 4. og 5. rådhus og om skafottet og kagen. Inden TV og computeren blev opfundet, var straf nemlig en offentlig forlystelse, som alle nysgerrigt deltog i.

Vi slutter på Vandkunsten, hvor Rådhusstræde ved siden af indtil 1858 hed Vandmøllestræde. Frem til 1668 lå her en mølledam med vandmøller, en vandkunst, farverier og et gåsebryggeri. Først i 1673 blev området fyldt op og forvandlet til torvet Vandkunsten.

Underviser: Hanne Fabricius
Hold: 26222082

Mødested: Nørregade, Frue Plads, Frue Plads, 1165 København K
Tirsdag den 20. oktober 2026, kl. 15.50-17.30.
AOF Gentofte, Rådhus Allé 11, Søborg