Dexter
ADRESSE
Vindegade 65
5000 Odense C
Tlf : 63 11 27 28

Dexter

Dexter er Odenses intime regionale spillested, hvor der primært spilles jazz, blues, songwriter, folk/world music, med både danske og udenlandske kunstnere. Beslægtede genre, som electronica, indie, pop/rock, rock'a'billy og country finder af og til også vej til Dexter. Så Dexter er meget andet end kun jazz. Der er altid jam sessions om mandagen med fri entre. Det skifter mellem jazz, blues og folk (polka rave). Det Fynske Musikkonservatorie, Folk Club Fyn, Songwriters Circle, Foreningen Fynske Jazzmusikere, Internationalt Hus, Odense Blues Circle og Rock Med Rynker er faste samarbejdspartnere, som laver koncerter på Dexter også. Dexter har cirka 175-200 arrangementer om året. Der er lukket i juli og det meste af august måned

Det sker: Dexter

The Tarantino Twist Show
10 Maj, kl. 20

The Tarantino Twist Show

The Tarantino Twist Show inviterer indenfor i en støvet flække med skarptskårne karakterer, bragende musik og et hav af pikante detaljer.
Lørdag den 10. maj 2025
Dexter
The Tarantino Twist Show inviterer indenfor i en støvet flække med skarptskårne karakterer, bragende musik og et hav af pikante detaljer.
Et sted, hvor du ikke bare kommer for at se et show, men for at mærke trommehinderne vibrere, hjertet hamrer og tequilaen river i halsen. Hvor der er lig i lasten, fare i blodet og ild i guitaren. Hvor stemningen er høj, moralen er lav og de fremmede i baren er dine nye bedste venner. Hos Tarantino Twist Show får du alt det og mere til. Vi er øreelskende livemusik, sved på panden og forførende performere i verdensklasse. Så glæd dig til de fedeste sange, scener, karakterer og bidende oneliners og dialoger fra dine yndlingsfilm, som du aldrig har fået dem før. "Oooh - that's a bingo!" - (Inglorious Basterds 2009). The Tarantino Twist Show er en hyldest til Quentin Tarantinos eksplosive filmunivers og ikke mindst de mange udødelige soundtracks. Kender du ikke filmene på forhånd, så kender du helt sikkert den ikoniske musik: Little Green Bag, Stuck In The Middle With You, Coconut, After Dark, Django, Who Did That To You, Jungle Boogie og mange, mange flere. The Crazy 88s leverer det musikalske soundtrack og puster liv i lyden fra filmene med instrumental Surf 'n' Western fra den californiske guitarrockbølge sammen med Texas Madhorn, den støvede ener på tenorsax. Med stålsat vilje og mandsmod affyrer de målrettede riffs og musikalske salver mod alt, der bevæger sig og akkompagnerer de fantastiske sangere og performere. Der er altså ingen undskyldning for ikke at battle i en twist med Mia Wallace og Vincent Vega i live-udgaven eller synge højt med på Tequila. Du kan også sidde og falde i svime over Mr. Blonde og Jackie Brown eller bare nøjes med at nusse The Gimp bag øret. Måske drømmer du i virkeligheden om at overlade dit helbred til Elle Driver eller lade Santanico skænke dig en beskidt drink. The Tarantino Twist Show er en teaterkoncert med både show og musik, og en masse overraskelser. Kom selv og få en på opleveren. Vi elsker udklædte publikummer og kårer en vinder for den bedst klædte og for den bedste danser i vores famøse Tarantino Twist Contest. Fasten your seat belts and go get ready for a pretty fucking good Tarantino show. https://youtu.be/2REzxm39Abw?si=s_wD6Ol_hXO94osP. Dørene åbner kl. 17.00. Arrangør: Musicbooking.dk: http://musicbooking.dk. Udleje koncert - Ingen Residents billetter
Lørdag den 10. maj 2025, kl. 20.
Entré: 350 kr + evt. gebyr
Dexter, Vindegade 65, Odense C
Absolute ABBA-koncert på Dexter
11 Maj, kl. 15

Absolute ABBA-koncert på Dexter

Absolute ABBA inviterer igen til koncert på Musikhuset Dexter. En søndag eftermiddag, hvor rejsen går tilbage til ABBAs magiske musikunivers krydret med nostalgi, glæde og smittende energi og den fælles kærlighed til ABBAs vidunderlige sange.
Søndag den 11. maj 2025
Dexter
Absolute ABBA inviterer igen til koncert på Musikhuset Dexter. En søndag eftermiddag, hvor rejsen går tilbage til ABBAs magiske musikunivers krydret med nostalgi, glæde og smittende energi og den fælles kærlighed til ABBAs vidunderlige sange.
Søndag den 11. maj 2025, kl. 15.
Entré: Standard 250,0
Dexter, Vindegade 65, Odense C
Amazing End of Season Festival
13 Maj, 18:00 - 22:00

Amazing End of Season Festival

Morgendagens stjerner spiller på alle strenge, når Syddansk Musikkonservatorium og Musikhuset Dexter på ny byder indenfor til minifestivalen Amazing End of Season Festival tirsdag den 13. og onsdag den 14. maj.
Tirsdag den 13. og onsdag den 14. maj 2025
Dexter
Morgendagens stjerner spiller på alle strenge, når Syddansk Musikkonservatorium og Musikhuset Dexter på ny byder indenfor til minifestivalen Amazing End of Season Festival tirsdag den 13. og onsdag den 14. maj.
Festivalen finder sted to gange årligt og er en enestående mulighed for at opleve konservatoriets talentfulde musikere lige inden de træder ind på de store scener.

I løbet af de to dage venter der publikum spændende, inspirerende og måske endda udfordrende musikalske oplevelser ved 4 koncerter med i alt 15 bands.

Fælles for de 15 bands er at de alle tager afsæt i jazzen, men hvilken retning dette afsæt sender hver enkelt band i er ikke til at sige. Det eneste der er sikkert er at det bliver både vildt og varieret... og at der er fri entré til alle fire koncerter.

Amazing end of Season Festival

Tirsdag 13/5, kl 18:00
Tirsdag 13/5, kl 20:00
Onsdag 14/5, kl 18:00
Onsdag 14/5, kl 20:00

Der følger detaljerede programmer for hver koncert på et senere tidspunkt
Tirsdag den 13. og onsdag den 14. maj 2025, 18:00 - 22:00.
Fri entré
Dexter, Vindegade 65, Odense C
Nebulah
15 Maj, kl. 20

Nebulah

Worldbeat og rock forenes i et feminint og cinematisk lydland, når NEBULAH tager dig med på en virkelighedsflugt - I fortællinger om menneskets interaktion med naturen og naturen i mennesket.
Torsdag den 15. maj 2025
Dexter
Worldbeat og rock forenes i et feminint og cinematisk lydland, når NEBULAH tager dig med på en virkelighedsflugt - I fortællinger om menneskets interaktion med naturen og naturen i mennesket.
NEBULAHs musik og tekster skildrer et mørkt håb om, at naturen igen vil regere, men også de dilemmaer og menneskelige kriser, der følger. Den kvindelige fronttrio af vokal og guitar skaber et levende og legende lydunivers af stærke melodier, vokalharmonier og sfærisk guitar. Universet fuldendes af en ekspressiv bund af delvist elektronificeret bas og trommer. NEBULAH inviterer publikum til at drive væk i indre billeder af skiftende naturscenerier sideløbende med de musikalske landskaber
Torsdag den 15. maj 2025, kl. 20.
Entré: 150 kr + evt. gebyr
Dexter, Vindegade 65, Odense C
Henrik Lindstrand
16 Maj, kl. 20

Henrik Lindstrand

Pianist og komponist Henrik Lindstrand udgiver ny musik og annoncerer tour. Henrik Lindstrand behøves efterhånden ingen nærmere introduktion.
Fredag den 16. maj 2025
Dexter
Pianist og komponist Henrik Lindstrand udgiver ny musik og annoncerer tour. Henrik Lindstrand behøves efterhånden ingen nærmere introduktion.
Han har i årevis passet tangenterne i Kashmir og sideløbende haft en solokarriere som komponist og pianist, hvor han har udgivet flere soloalbums samt skrevet scoremusik til en række film og computerspil. Nu kan Henrik Lindstrand annoncere at der både kommer ny musik i form af EP?en ?Last Child In The Woods? 8. november, og at han til foråret 2025 tager på en større turné rundt i Danmark med ni koncerter. "Efter en intens periode i studiet, hvor jeg har arbejdet på ny musik, glæder jeg mig enormt til at komme ud og dele mine kompositioner med publikum igen. Med mig på scenen har jeg tre utroligt dygtige musikere, på træblæs, cello og trommer/elektronik, som virkelig kan bringe dybde og nuancer frem i musikken". Henrik Lindstrands musik kan karakteriseres som poetisk og minimalistisk med klaveret som det primære virkemiddel. Det leder tankerne i retning af kunstnere som Max Richter, Nils Frahm og Olafur Arnalds. Han har siden 2017 udsendt fire soloalbums i eget navn og planlægger at udsende sit femte soloalbum i løbet af 2025
Fredag den 16. maj 2025, kl. 20.
Entré: 280 kr + evt. gebyr
Dexter, Vindegade 65, Odense C
Andorra
17 Maj, kl. 20

Andorra

Den danske indiejazzgruppe ANDORRA har de seneste år vist sig som et særdeles spændende og imødekommende liveband.
Lørdag den 17. maj 2025
Dexter
Den danske indiejazzgruppe ANDORRA har de seneste år vist sig som et særdeles spændende og imødekommende liveband.
Ud af deres friske bud, på en blanding af vintage og det moderne, sprudler en helt særlig nordisk lyd, med komplekse melodier, dybe grooves og en filmisk atmosfære. Deres albums er af blandt andet af UK Vibe, JazzFun.de og SK.jazz nævnt blandt årets bedste udgivelser. Med deres energiske liveoptrædener er Andorra et band, du ikke vil gå glip af. Mads la Cour: Flugelhorn & Trompet. Simon Krebs: Guitar. Peter Kohlmetz Møller: Keys & Synth. Morten Jørgensen: Bas. Nikolaj Bundvig: Trommer & Samples
Lørdag den 17. maj 2025, kl. 20.
Entré: 180 kr + evt. gebyr
Dexter, Vindegade 65, Odense C
Sys Bjerre
21 Maj, kl. 20

Sys Bjerre

Fødslen af et barn. En bopæl og et dykkereventyr i skiftevis Thailand, Grækenland og Israel. For slet ikke at glemme hunden ved navn Allan. Groft sagt sådan kan den seneste tid opsummeres for den danske sangskriver og sangerinde Sys Bjerre.
Onsdag den 21. maj 2025
Dexter
Fødslen af et barn. En bopæl og et dykkereventyr i skiftevis Thailand, Grækenland og Israel. For slet ikke at glemme hunden ved navn Allan. Groft sagt sådan kan den seneste tid opsummeres for den danske sangskriver og sangerinde Sys Bjerre.
For tre år siden trak hun stikket for at fokusere på andre dele af tilværelsen. I dag er hun hjemme i Danmark igen. Kufferten er fuld af nye sange og en iver efter at indspille og udgive ny musik, som ikke er til at tage fejl af. Sys Bjerre arbejder på et regulært album som forventes at se dagens lys i løbet af 2025. Og allerede i det sene forår vil man atter kunne opleve Sys live rundt på landets scener igen. Sys Bjerre albumdebuterede i 2008 med ?Gør Det Selv?, som gik nummer et på den danske albumhitliste og nomineret til en Danish Music Award i kategorien Bedste Danske Album. Ikke mindst på grund af landeplagen ?Malene?, som stadig spilles flittigt den dag i dag, både i radioen og ude i øvelokalerne rundt omkring i landet. Hun har siden udgivet yderligere fire albums og har i snart to årtier fået danskerne til både at grine og fælde en tåre. Med det danske sprog som sit stærkeste kort, har hun indtaget landets radiostationer, de danske spillesteds- og festivalscener og endda også Højskolesangbogen. Sys Bjerres blik for menneskets særkender, vores vaner, og livene vi lever, har altid løbet som en spændstig tråd gennem hendes sange. For hun vil gerne tale med folk om livet, og som observatør, pirker hun til andre. Og hun tør også kigge på sig selv, altid med oprigtigheden og alvoren parat under humoren. Sys Bjerre spiller med guitaristen Mads Reinhold, når de kan opleves på Dexter
Onsdag den 21. maj 2025, kl. 20.
Entré: 255 kr + evt. gebyr
Dexter, Vindegade 65, Odense C
Carsten Lindholm Trio
22 Maj, kl. 20

Carsten Lindholm Trio

Carsten Lindholm Trio spiller selvkomponerede sange og fortolkninger af popsange.
Torsdag den 22. maj 2025
Dexter
Carsten Lindholm Trio spiller selvkomponerede sange og fortolkninger af popsange.
Uanset om det er King Of Pain af The Police, La la la af Sam Smith eller fortolkninger af sange af Coldplay, Alanis Morrissette, Prince eller Sting, finder Carsten Lindholm Trio altid en elegant måde at sætte deres jazzpræg på disse verdenshits. Et stempel, der i mindre grad består af improvisation eller intellektuelt spil, men derimod sørger for, at publikum på en musikalsk spændende måde, føres med ind i melodisk jazzterræn. Live kan du derfor forvente meget af Carsten Lindholm og hans trio. "Vi vil gerne give publikum helt særlige liveoplevelser. Meget som jeg plejede at opleve som tilskuer til koncerter med Brad Mehldau, Jan Garbarek, Lars Danielsson og Wolfgang Haffner", siger Carsten. Trioen er kendt for deres unikke evne til at fusionere Nordisk jazz med indisk rytmik, baseret på Carsten Lindholms studier af Konnakol. Alt sammen spillet med en sjælfuld bas, dynamiske trommer, et dybt stærkt udtryksfuldt klaver - og selvfølgelig med fokus på publikum. Carsten Lindholm Trio består i øjeblikket af Mathias Grove (p), Kasper Tagel (b) og Carsten Lindholm (d), alle fra Danmark. Pianisten Mathias Grove er aktiv som kapelmester på en række teatre og scener i Danmark. Han har en Jazz-duo med sangerinden Regitze Glenthøj (DK) og er medlem af trioen Reflex, der lavede jazzede udgaver af Elverhøj. Han medvirker på Lindholms album Indispiration (2018), og har spillet live med trioen i Caen. Kontrabassist Kasper Tagel spiller med Odense Jazzorkester, Søren Bebe Trio, Nikolaj Bentzon Trio, Niels Lan Doky og underviser på Syddansk Musikkonservatorium. Kasper og Carsten kender hinanden fra deres fælles omgangskreds på Fyn. Carsten Lindholm er trommeslager, komponist og kapelmester. Musikere som Erik Truffaz, John Beasley, Reggie Washington, Pete Judge, Jim Barr, Eivind Aarset, Gunnar Halle, Thomas. Siffling, Klavs Hovman og Christof Dell har spillet på hans albums. Siden albummet Indispiration udkom i 2018, har Carsten udgivet flere singler som både Carsten Lindholm Trio og i eget navn. Som en del af den europæiske Jazztrio Hoff Somsen. Lindholm, udkommer han med et album fra Challenge Records (NL) i efteråret 2024. Et album med Carsten Lindholm Trio er også på vej, og vil bestå af musikere, der har spillet med trioen, sammen med gæstemusikere. Carsten Lindholm Trio inviterer publikum ind i en verden, hvor de kan glemme tid og sted for en stund!
Torsdag den 22. maj 2025, kl. 20.
Entré: 170 kr + evt. gebyr
Dexter, Vindegade 65, Odense C
David Ramirez & Noah Gundersen
23 Maj, kl. 20

David Ramirez & Noah Gundersen

To af de mest fremtrædende stemmer inden for amerikansk sangskrivning drager på en fælles Europa-turné i maj, og ved denne lejlighed spiller de hele fire koncerter i Danmark.
Fredag den 23. maj 2025
Dexter
To af de mest fremtrædende stemmer inden for amerikansk sangskrivning drager på en fælles Europa-turné i maj, og ved denne lejlighed spiller de hele fire koncerter i Danmark.
Disse to kunstnere repræsenterer den yngre generation af amerikanske singer-songwritere, men trods deres unge alder har de begge allerede markeret sig stærkt i hjemlandet
Fredag den 23. maj 2025, kl. 20.
Entré: 295 kr + evt. gebyr
Dexter, Vindegade 65, Odense C
Karmen X Abekejser X Uk Horns
24 Maj, kl. 20

Karmen X Abekejser X Uk Horns

En fortryllende og virtuos jazzsangerinde, en energisk jazztronica-kvartet og en unik blæsertrio fra London. En nyskabende konstellation inden for den danske jazzscene.
Lørdag den 24. maj 2025
Dexter
En fortryllende og virtuos jazzsangerinde, en energisk jazztronica-kvartet og en unik blæsertrio fra London. En nyskabende konstellation inden for den danske jazzscene.
Abekejser har for længst charmeret både danske og internationale lyttere med deres vitale og legesyge udtryk. Her forenes blændende sammenspil og groove med en flabet elegance og en lyst til at sprede ren musikalsk energi til publikum. Den sprudlende kvartet udspringer af Aarhus? kreative musikmiljø, men har appetit på at udforske hele verdens mangfoldighed i deres musik, der med smittende livsglæde og masser af action udfolde et særligt univers, hvor ideerne bobler frigjorte fra snævre genrebegrænsninger. Her er håndspillet nerve og jazzet improvisation, men også spacede synths, elektroniske beats, sprælsk afro funk og inspiration fra hiphoppens rå rytmer. Det er jazz med både street cred og intergalaktiske perspektiver - altid med musikken tæt forbundet til kroppen og med et løfte om at få dig til at danse
Lørdag den 24. maj 2025, kl. 20.
Entré: 180 kr + evt. gebyr
Dexter, Vindegade 65, Odense C
Esther Rose
27 Maj, kl. 20

Esther Rose

Esther Rose: En Stemme, der Taler til Sjælen. Esther Rose er en amerikansk singer-songwriter, der i 2025 fortsætter sin rejse som en af de mest bemærkelsesværdige stemmer på Americana- og folk-scenen.
Tirsdag den 27. maj 2025
Dexter
Esther Rose: En Stemme, der Taler til Sjælen. Esther Rose er en amerikansk singer-songwriter, der i 2025 fortsætter sin rejse som en af de mest bemærkelsesværdige stemmer på Americana- og folk-scenen.
Med en melankolsk, men samtidig opløftende tone, har hun formået at fange både kritikeres og lytteres opmærksomhed med sine inderlige tekster og sin unikke musikalske tilgang. I 2025 udsender Esther Rose sit nyeste album ?Want?, der bygger videre på hendes velkendte stil, som blander klassiske country-, folk- og blues-elementer med mere moderne indtryk. Hendes musik bliver ofte beskrevet som en blanding af tidsløs nostalgi og et friskt pust, og hun har allerede vundet stor anerkendelse for sin evne til at skabe sange, der både er personlige og universelle. Med sin dybe, varme stemme og lyrik, der rummer både håb og fortvivlelse, har Esther Rose vundet hjerterne hos lyttere verden over. Hendes musik har en sjælden evne til at berøre og skabe et rum, hvor lytteren kan finde både trøst og styrke i de ærlige, ofte melankolske, fortællinger. Esther Rose har tidligere turneret i både USA og Europa og har optrådt på flere prominente scener. Hendes liveoptrædener er kendt for deres nærvær og intime atmosfære, hvor hendes stærke forbindelse til publikum skinner igennem. I 2025 kan danske fans se frem til at opleve Esther Rose live når hun gæster både Ideal Bar i København og Dexter i Odense. Med sin nyeste musik og det støt voksende internationale publikum er Esther Rose uden tvivl en kunstner, der er godt i gang med at cementere sin plads som en af de mest interessante og autentiske stemmer på musikscenen i dag
Tirsdag den 27. maj 2025, kl. 20.
Entré: 200 kr + evt. gebyr
Dexter, Vindegade 65, Odense C
Bo Stief Allstars Kvartet celebrates NHØP
28 Maj, kl. 20

Bo Stief Allstars Kvartet celebrates NHØP

Niels-Henning Ørsted Pedersen ville være fyldt 70 maj i 2016det blev fejret i Montnarte. Siden har det været en fast årlig begivenhed spille for og fejre NHØP ofte omkring hans fødselsdag i maj.
Onsdag den 28. maj 2025
Dexter
Niels-Henning Ørsted Pedersen ville være fyldt 70 maj i 2016det blev fejret i Montnarte. Siden har det været en fast årlig begivenhed spille for og fejre NHØP ofte omkring hans fødselsdag i maj.
Det er lykkedes at samle et hold af det danske musiklivs absolutte top: Hans Ulrik, saxofon, Henrik Gunde, Keyboards, Bo Stief på bas og Morten Lund på trommer. Bo Stief som har fulgt sin kollega fra 60erne styrer slagets gang, og konceptet er, at der bliver spillet musik, der på forskellige måder relaterer til NHØPs musikalske liv. Der bliver ikke spillet Niels-Henning-numre, musikerne spiller musik der afspejler historien der bliver fortalt. Bo Stief fortæller anekdoter og historier, som starter i 60erne i Montmartre i Store Regnegade. Stief har designet et specielt koncertforløb om Niels-Henning, som Bo altid fulgte på meget nært hold og spillede med ved flere store koncerter bla spillede. Stief en tur med Heart to heart og Miles Davis Aura. Stiefs store kollega var den første danske musiker, der med sit vanvittige talent blev et verdensnavn. De fire musikere er nemme at læse og følge når de spiller live, så publikum får en varm og levende oplevelse. Musikerne vil sætte deres præg på koncerten med velspillet og underholdende musik og med Niels-Henning som midtpunkt
Onsdag den 28. maj 2025, kl. 20.
Entré: 195 kr + evt. gebyr
Dexter, Vindegade 65, Odense C