ADRESSE
Nørreport 8
8000 Aarhus C
Tlf : 2680 4111

Erlings Jazz- & Ølbar

Erlings Jazz- & Ølbar inviterer dig ind i varmen til lækkert øl i godt selskab med jazzens legender. Her vil du sidde iblandt Miles Davis, John Coltrane og alle de andre baggårdskatte. I baren har vi et bredt udvalg af specialøl og et skiftende sortiment på vores 10 fadølshaner. Så kom og få udvidet din smagshorisont med alt fra sprøde IPA'er til tunge stouts og syrligt geuze. I dagstimerne kan du også købe specialøl og udvalgte vine to-go i Erlings Bottleshop. Så kan du også nyde vores udvalg derhjemme, i botanisk have eller på kontoret

Det sker: Erlings Jazz- & Ølbar

Kalaha
9 Sep, kl. 20-23

Kalaha

" Et værk, som byder på ud-af-kroppen-oplevelser på stribe er netop landet. Kalaha har lavet en tidløs og uendeligt behagelig plade, som igen udstikker nye retninger." - Gaffas 6-stjernede anmeldelse af Kalahas nye album Guirca.
Dato Onsdag den 9. september 2026
Sted Porter's, Sydhavnen
" Et værk, som byder på ud-af-kroppen-oplevelser på stribe er netop landet. Kalaha har lavet en tidløs og uendeligt behagelig plade, som igen udstikker nye retninger." - Gaffas 6-stjernede anmeldelse af Kalahas nye album Guirca.
"Kalaha skaber en festlig mosaik af det bedste fra alle verdner"

Information (Louise Rosengreen)

Udover at være et ekstremt medrivende og højenergisk live-band, er Kalaha kendt for at være evigt udforskende i deres søgen efter musikalske grænseområder og geografiske spektre.

Bestående af trommehelten Emil de Waal, guitaristen Niclas Knudsen (Ibrahim Electric) og bassist/computerwizard Anders Stig Møller (bl.a. Tim Christensen & Dizzy Mizz Lizzy) har Kalaha formået at skabe et helt unikt univers et sted mellem roots, jazz og elektronisk musik.

Som lytter er du det ene øjeblik på hæsblæsende jazzet biljagt igennem bazaren i Istanbul, og i det næste svæver du i rummets kosmiske evighed, for derefter at lande i en støvet landsby i Mali

Elementer fra alt fra syre-rock og improviseret jazz til anatolsk funk og acid techno har været en del af Kalaha's udtryk siden starten i 2013 og har været med til at sikre dem bl.a en Danish Music Award og en Carl Prisen samt adskillige nomineringer.

Kalaha udgav i oktober 2025 'Guirca', der ligeledes kommer omkring et væld af genrer som brasiliansk Baile Funk, gælisk folkemusik, elektro-cumbia med gæsteoptræden af den columbianske vokalist Mambe, samt nordiske og jazzede fornemmelser. Albummet modtog seks stjerner i Gaffas anmeldelse.

Kalaha består af:

Niclas Knudsen: guitar & talk box

Emil de Waal: trommer& percussion

Anders Stig Møller: bas & laptop

Koncerten arrangeres i samarbejde med TRAIN
Onsdag den 9. september 2026, kl. 20-23.
Entré: 150 kr
Porter's, Sydhavnen, Kalkværksvej 25B, Aarhus C
Arrangør: Erlings Jazz- & Ølbar
Trubaduren & hans Rockband
8 Okt, kl. 20-23

Trubaduren & hans Rockband

Trubadurens krøllede univers er fyldt med uforløste romancer, udlængsel, dagdriveri og den altid tilbagevendende trang til nattens søde druer, som hældes i bossa-bowlen og blandes sammen til en farligt god kaffepunch.
Dato Torsdag den 8. oktober 2026
Sted Porter's, Sydhavnen
Trubadurens krøllede univers er fyldt med uforløste romancer, udlængsel, dagdriveri og den altid tilbagevendende trang til nattens søde druer, som hældes i bossa-bowlen og blandes sammen til en farligt god kaffepunch.
Hverdagsbanaliteterne får lidt tiltrængt farve i kinderne, når de slår følge med de lavthængende sydfrugters pulserende optimisme; lige fra sambaens lystige og dansable udskejelser til bodegabossaens beduggede chassé

Det seks mand store band er kendt for deres karismatiske og underholdende live-optrædener. Den uhøjtidelige jyske charme får lov til at sprede sig ud i alle jammerkroge, mens der bygges bro mellem drømmen om livet på de støvede fortovsrestauranter i Rio til de barske realiteter på de toppede brosten i København

Det aarhusianske band henter deres inspiration hos en lang række af nordiske kunstnere, som bl.a. Cornelis Vreeswijk, Otto Brandenburg og Søren Kragh-Jakobsen mfl.

Siden de begyndte at smøre deres højtbelagte, dansksprogede rundtenommer af samba, bossa nova og folkelig rock, har Trubaduren efterhånden fået kultstatus på den danske musikscene.

Derudover har de spillet på en lang række festivaler og spillesteder i hele landet og udgivet flere albums; deres debutalbum 'Det Går Jo Godt' (2018), 'Live fra Ris Ras Filliongongong' (2019), 'At Danse Moderne' (2020) og i det tidlige forår '25 blev de atter aktuelle med deres tredje studiealbum, 'Et Stille Ord', som sågar blev ugens album på P8 Jazz. EP'en, 'Den Sidste Turist i Barcelona', bliver næste skud på stammen med udgivelse i sensommeren 2026
Torsdag den 8. oktober 2026, kl. 20-23.
Entré: 200 kr
Porter's, Sydhavnen, Kalkværksvej 25B, Aarhus C
Arrangør: Erlings Jazz- & Ølbar
Clapper
18 Nov, kl. 20-23

Clapper

Ny dansk jazz med beat-scenens tekniske overskud. Med rødder i Aarhus blander kvartetten CLAPPER klassisk soul og fusionsjazz med den skæve energi, swing og groove fra moderne instrumentel hiphop.
Dato Onsdag den 18. november 2026
Sted Porter's, Sydhavnen
Ny dansk jazz med beat-scenens tekniske overskud. Med rødder i Aarhus blander kvartetten CLAPPER klassisk soul og fusionsjazz med den skæve energi, swing og groove fra moderne instrumentel hiphop.
Med en lyd, der balancerer rytmisk præcision og melodisk frihed, er bandet blevet kendt for halsbrækkende temposkift, dybe grooves og en intuitiv, kollektiv improvisationsevne.

Siden udgivelsen af debutalbummet On Tempo i 2023 via Super Bad Disco / HHV har CLAPPER opnået mere end 400.000 streams online og opbygget et stærkt ry som en af de mest vitale stemmer på den skandinaviske jazz-tilstødende scene. Albummet præsenterede et band, der er lige så hjemmevant i afslappede grooves som i højenergiske fusion-passager, drevet af stærke temaer og legende musikalitet.

CLAPPER består af Frederik Emil Bülow (trommer), Adrian Christensen (bas), Jeppe Lavsen (guitar) og Malthe Jepsen (klaver & Rhodes) - alle markante profiler på den unge danske jazzscene. Uden for CLAPPER er medlemmerne involveret i en lang række anerkendte projekter, herunder Abekejser, Hvalfugl og Ipek Yolu, og bidrager dermed til krydsbestøvningen mellem jazz, beats og nutidig instrumentalmusik i Danmark.

Denne spontane energi overføres direkte til CLAPPERs liveoptrædener. Koncerterne begynder ofte med tilsyneladende lette, groove-bårne temaer, som gradvist folder sig ud i intense, beat-fokuserede fusion-sæt, der efterlader både publikum og musikere fuldstændigt opslugte.

Livekoncerterne er blevet en hjørnesten i bandets ry og høster ros for deres fremdrift, dynamik og rene spilleglæde.

I maj 2025 udgav CLAPPER deres andet album, Under the Radar , igen via HHV Records / Super Bad Disco. Albummet, som blev indspillet live i 2024, indeholder udelukkende nyt materiale - med undtagelse af ét nyfortolket nummer fra On Tempo . Med inspiration fra klassisk fusionsjazz såvel som moderne strømninger fra Detroit og London indfanger Under the Radar bandet i fuldt gear: råt, tungt og dybt groove-orienteret.

CLAPPER - With Friends LP, udkommer nov. 2027

En fejring af fællesskab, kemi og kreativ frihed

Efter succesen med deres anmelderroste debutalbum On Tempo og liveudgivelsen Under The Radar vender den danske kvartet CLAPPER tilbage med deres tredje udgivelse, With Friends , som udkommer den 6. november.

With Friends udvider bandets karakteristiske lydunivers med bidrag fra en international række gæstekunstnere, herunder Walter Smith III, Sanyu, Musina Ebobisse, Mathias Heise, Oilly Wallace, Ronja Rose Andersson og Jonas Due. Sammen er de med til at forme et album, der hylder samarbejde, improvisation og musikalsk tillid.

I ægte CLAPPER-stil smelter albummet souljazz sammen med instrumental hiphop og RnB, løftet af improvisation i verdensklasse og dybt groove-orienteret sangskrivning. Fra Walter Smith III's flydende saxofonspil og Sanyus soulprægede vokal til Ronja Rose Anderssons atmosfæriske harmonier tilfører hver gæst sit eget særpræg, samtidig med at musikken forbliver forankret i kvartettens kollektive lyd
Onsdag den 18. november 2026, kl. 20-23.
Entré: 150 kr
Porter's, Sydhavnen, Kalkværksvej 25B, Aarhus C
Arrangør: Erlings Jazz- & Ølbar