Musikhuset Aarhus
ÅBNINGSTIDER
Åbent: Foyer og billetsalg: 10-18
ADRESSE
Thomas Jensens Allé 2
8000 Aarhus C
Tlf : 89404040

Musikhuset Aarhus

Velkommen til Nordens største Musikhus. Fra pop til opera. Fra rock til barok. Fra studerende til internationale stjerner. Musikken er i centrum, når Musikhuset hvert år beriger, bevæger og begejstrer mere end 600.000 gæster. Med storslået akustik og smuk arkitektur danner husets seks sale og ni scener ramme om mere end 1.200 årlige arrangementer. Musikhuset byder på oplevelser for enhver smag. Børneforestillinger, koncerter, musicals, comedy, dans, teater, opera, symfonikoncerter samt møder, events og konferencer for erhvervslivet. Der er også masser af gratis aktiviteter og mulighed for at nyde husets café og restaurant johan r. Musikhuset er et musikalsk kraftcenter, der udover at trække de største musikere til Aarhus huser seks lokale og toneangivende aktører: Musikhuset Aarhus, Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus Symfoniorkester, Den Jyske Opera, teatergruppen Filuren og Comedy Zoo Aarhus. Tilsammen gør det Musikhuset til et af landets mest populære kulturhuse og Nordens største musikhus. Musikhuset er et unikt koncert- og læringshus på internationalt niveau. En musikalsk smeltedigel, hvor man hver dag kan møde hundredvis af studerende, lærere, professionelle musikere og medarbejdere i Musikhuset. Musikhuset ligger i hjertet af Aarhus og udgør sammen med ARoS, Århus Festuge, Ridehuset, Aarhus Musikskole, Bora Bora og Godsbanen et kulturelt kraftcenter midt i byen. Læs mere om Musikhuset på http://www.musikhusetaarhus.dk

Det sker: Musikhuset Aarhus

Lærke Bagger. Mega Workshop 3.0
9 Sep, kl. 19

Lærke Bagger. Mega Workshop 3.0

Der er garanti for grin, garn og kreativt fællesskab i Lærke Baggers nye show. Lærke Bagger er tilbage med et spritnyt show, der er vildere, sjovere og frækkere end nogensinde før.
Dato Onsdag den 9. september 2026
Sted Musikhuset Aarhus
Der er garanti for grin, garn og kreativt fællesskab i Lærke Baggers nye show. Lærke Bagger er tilbage med et spritnyt show, der er vildere, sjovere og frækkere end nogensinde før.
Mega Workshop 3.0 er for alle, der enten trænger til et varmt, uldent kram eller til at få rusket lidt op i kreativiteten.

Med afsæt i Lærke Baggers nye bog Strik 3 inviteres publikum ind i et farverigt univers, hvor håndarbejde handler om mod, lyst og fællesskab. Her slipper vi kontrollen, følger impulserne og bruger hænderne til at finde ind til den rå, legende kreativitet.

Et kreativt frirum

Mega Workshop 3.0 er en energisk blanding af talk, foredrag og spontan workshop, hvor publikum kan deltage i det omfang, de har lyst. Du behøver hverken kunne strikke eller hækle. Her kommer godt humør, nysgerrighed og fællesskab før teknik, så vi må bare sige: You can sit (knit) with us!

Medbring gerne strikkepinde eller hæklenåle i forskellige størrelser samt masser af restegarn - grimt, pænt, gammelt eller nyt. Sammen skaber vi noget unikt af materialer, ingen ellers gider lege med.

Glæd dig til en aften, hvor kreativiteten får frit spil, maskerne løber og fællesskabet griber dig, når der er brug for det
Onsdag den 9. september 2026, kl. 19.
Entré: 340 kr
Musikhuset Aarhus, Thomas Jensens Allé 2, Aarhus C
Mahler 1. Aarhus Symfoniorkester
10 Sep, kl. 19

Mahler 1. Aarhus Symfoniorkester

Titanernes koncert: Der er stjernestøv på scenen og guld i fløjten, når Emmanuel Pahud besøger Aarhus med en verdenspremiere - og verdensstjernens glans bliver matchet af Mahlers mægtige 1. symfoni.
Dato Torsdag den 10. september 2026
Sted Musikhuset Aarhus
Titanernes koncert: Der er stjernestøv på scenen og guld i fløjten, når Emmanuel Pahud besøger Aarhus med en verdenspremiere - og verdensstjernens glans bliver matchet af Mahlers mægtige 1. symfoni.
"Emmanuel Pahud er en sublim og helt unik musiker; det glæder mig, at publikum her i Aarhus (og orkestret!) får mulighed for at høre ham. Og så tilmed i en verdenspremiere af Willem Jeths - det bliver en 'once in a lifetime'-oplevelse!"
Lena Kildahl Larsen, fløjte

Emmanuel Pahud er en af de klareste stjerner på den klassiske musiks himmel. Hans enorme musikalske intelligens og personlige udtryk går hånd i hånd med en uendelig nysgerrighed på fløjtens muligheder. Derfor bliver det en begivenhed at opleve ham i verdenspremieren på den hollandske komponist Willem Jeths nye fløjtekoncert.

Et af fløjtenisternes mest elskede orkesterstykker er Debussys Forspil til en fauns eftermiddag - og til denne koncert sætter Emmanuel Pahud sig ned i orkestret for at spille solostemmen i værket.

Hos Mahler møder vi altid den største smerte og den største lykke. Den første symfoni er banebrydende og bjergtagende, både i sin musikalske mangetydighed og i det aftryk, som den sætter på lytteren: Det er som at stå ansigt til ansigt med selve musikkens væsen.

Samarbejdskoncert med Dansk Fløjtefestival

Dirigent

Dmitry Matvienko

Solist

Emmanuel Pahud
fløjte

Værker

Claude Debussy
Forspil til en fauns eftermiddag

Willem Jeths
Fløjtekoncert (verdenspremiere)

Gustav Mahler
Symfoni nr. 1, "Titan"
Torsdag den 10. september 2026, kl. 19.
Entré: 100-395 kr
Musikhuset Aarhus, Thomas Jensens Allé 2, Aarhus C
Mahler 1. Aarhus Symfoniorkester
11 Sep, kl. 19

Mahler 1. Aarhus Symfoniorkester

Titanernes koncert: Der er stjernestøv på scenen og guld i fløjten, når Emmanuel Pahud besøger Aarhus med en verdenspremiere - og verdensstjernens glans bliver matchet af Mahlers mægtige 1. symfoni.
Dato Fredag den 11. september 2026

Fredag den 11. september 2026, kl. 19.
Entré: 100-395 kr
Musikhuset Aarhus, Thomas Jensens Allé 2, Aarhus C
Akavet Emma & Emil Kondrup. Venner?
11 Sep, kl. 19.30

Akavet Emma & Emil Kondrup. Venner?

Emma og Emil prøver at finde synergien i nyt liveshow. Emil Kondrup og Akavet Emma bliver venner. Eller de prøver i hvert fald.
Dato Fredag den 11. september 2026
Sted Musikhuset Aarhus
Emma og Emil prøver at finde synergien i nyt liveshow. Emil Kondrup og Akavet Emma bliver venner. Eller de prøver i hvert fald.
For selvom de begge er fra Nordjylland, og et venskab ligger lige til højrebenet, lever de også vidt forskellige liv. Mon de kan finde synergien?

Emil smører madpakker og ser fjernsyn i sofaen med Lisa Marie, som han har været sammen med i 11 år, mens Emma lever et smart liv i København med sin bachelorette-kæreste, drikker matcha til 80 kr og dyrker pilates.

Men hvordan bliver man så venner i en sen alder? Emma og Emil vil prøve at indhente alt det, de ville have lavet sammen, hvis de var blevet venner i barndommen. Med alt fra venindebøger til de dybe snakke om da livet gjorde ondt.

For livet har gjort ondt - for Emma, da hun havde en spiseforstyrrelse. Og for Emil, da Emma - første gang, de mødte hinanden - tørt konstaterede, at "du er typen, der boller dårligt".

Vær med til en aften i skidehamrende sjovt selskab, hvor publikum, Emma og Emil smelter sammen til én. For meget?

Men ærligt. Kom. Det bliver sjovt
Fredag den 11. september 2026, kl. 19.30.
Entré: 290 kr
Musikhuset Aarhus, Thomas Jensens Allé 2, Aarhus C
Rosas største hits. Fra Rouladegade til Heksebeth
12 Sep, kl. 11

Rosas største hits. Fra Rouladegade til Heksebeth

Alle de største hits fra Ramasjang-favoritten samlet i ét sprudlende show. Hvad får man hvis man blander sød kagejazz fra Rouladegade ,. giftige keksehits fra Heksebeth , og sprudlende cirkussange fra Cirkus Summarum ?
Dato Lørdag den 12. september 2026

Rosa Gjerluff live med band!

Vær med, når hele Danmarks Rosa fra Ramasjang indtager i Musikhuset med fuldt
band og et sprudlende show, der samler hele hendes musikalske
univers!

Musikoplevelse for hele familien

Med sin karakteristiske energi og varme inviterer Rosa både børn
og voksne til en farverig koncertoplevelse med sange
fra Rosas elskede bagkatalog: kage-bangers fra Rosa fra Rouladegade , sprudlende cirkussange fra Cirkus
Summarum , nye giftige heksehits fra Heksebeth samt alletiders arvede børneklassikere fra Elisabeth G. Nielsen.

Udover de velkendte ørehængere byder koncerten også på et væld af flotte kjoler og kostumer på scenen,
nye arrangementer og masser af interaktion med publikum - alt sammen leveret
med Rosas velkendte charme og et velspillende liveband.

Vi anbefaler showet til børn i alderen 4-8 år
Lørdag den 12. september 2026, kl. 11.
Entré: 230 kr
Musikhuset Aarhus, Thomas Jensens Allé 2, Aarhus C
Aarhus Harmoniorkester
12 Sep, kl. 15

Aarhus Harmoniorkester

Inviterer til en stemningsfuld koncert i Musikhusets Foyer. Glæd dig til at opleve suset fra et fuldt harmoniorkester på tæt hold.
Dato Lørdag den 12. september 2026
Sted Musikhuset Aarhus
Inviterer til en stemningsfuld koncert i Musikhusets Foyer. Glæd dig til at opleve suset fra et fuldt harmoniorkester på tæt hold.
Programmet byder på både storslåetfilmmusik og velkendte danske sange, som appellerer til både unge og gamle.

Aarhus Harmoniorkester er et amatørorkester bestående af ca. 50 dygtige og engagerede musikere fra hele Midtjylland. Orkestret er kendetegnet ved et højt musikalsk niveau, højt humør og højt til loftet, når det gælder nye musikalske udfordringer.

Koncerten er en oplagt mulighed for at opleve levende orkestermusik i uformelle rammer, og alle er velkomne.

Koncerten er desuden en del af

K7 Week, der fokuserer på at give unge adgang til en bred vifte af kulturoplevelser
Lørdag den 12. september 2026, kl. 15.
Fri entré
Musikhuset Aarhus, Thomas Jensens Allé 2, Aarhus C
K7 WEEK koncert med Aarhus Harmoniorkester
12 Sep, kl. 15:00

K7 WEEK koncert med Aarhus Harmoniorkester

Aarhus Harmoniorkester bidrager igen i år til det landsdækkende K7 WEEK kulturarrangement - denne gang med en koncert i Musikhusets Foyer. Koncerten har fokus på det unge publikum, med både filmmusik og kendte danske sange på programmet. Alle er velkomne.
Dato Lørdag den 12. september 2026
Sted Musikhuset Aarhus
Aarhus Harmoniorkester bidrager igen i år til det landsdækkende K7 WEEK kulturarrangement - denne gang med en koncert i Musikhusets Foyer. Koncerten har fokus på det unge publikum, med både filmmusik og kendte danske sange på programmet. Alle er velkomne.
Lørdag den 12. september 2026, kl. 15:00.
Fri entré
Musikhuset Aarhus, Thomas Jensens Allé 2, Aarhus C
Arrangør: Aarhus Harmoniorkester
Parastou. Sjovt nok blev det seriøst
12 Sep, kl. 16 & 19

Parastou. Sjovt nok blev det seriøst

Genkendelig og relaterbar comedy med Parastou. Sjovt nok blev det seriøst er comedy-talkshowet, hvor vi kommer helt med bag om Parastou.
Dato Lørdag den 12. september 2026
Sted Musikhuset Aarhus
Genkendelig og relaterbar comedy med Parastou. Sjovt nok blev det seriøst er comedy-talkshowet, hvor vi kommer helt med bag om Parastou.
Ind i parodierne, de personlige historier og de kaotiske øjeblikke fra hendes eget liv, der satte det hele i gang. Her får du de ærlige afsløringer og alt det, hun normalt ville have klippet ud - for hvad ville folk ikke tænke, hvis hun viste dén side af sig selv?

Men denne gang viser hun det hele.

Autentisk, råt og underholdende

Showet inviterer dig til at læne dig tilbage og mærke, at du faktisk ikke behøver at præstere for at høre til. Med en blanding af humor, autenticitet og selvironi rammer Parastou alle de relaterbare hverdagssituationer, vi kender - fra de typer, vi alle har mødt, som har fået os til at føle os på helt særlige måder, til de situationer, vi stadig husker - og ikke mindst de personer og momenter, der ubevidst har sat deres præg på, hvem vi er og de valg, vi har truffet gennem livet.

Fælles for det hele er, at det er genkendeligt og relaterbart på den ene eller anden måde. Og præcis derfor kan vi grine af det sammen.

Det er et show, der løsner dig op, får dig til at grine og - helt uden du opdager det - befrier dig fra alt det, du troede, du burde og skulle.

For sandheden er, at vi alle ligner hinanden langt mere, end vi lige går og tror
Lørdag den 12. september 2026, kl. 16 & 19.
Entré: 330 kr
Musikhuset Aarhus, Thomas Jensens Allé 2, Aarhus C
Album. Musikalske milepæle og personlige fortællinger
13 Sep, kl. 13

Album. Musikalske milepæle og personlige fortællinger

Glæd dig til personlige samtaler om de albums, der satte aftryk. Journalist og radiomand Jesper Nyborg er vært for Musikhusets nye musikalske samtale Album.
Dato Søndag den 13. september 2026
Sted Musikhuset Aarhus
Glæd dig til personlige samtaler om de albums, der satte aftryk. Journalist og radiomand Jesper Nyborg er vært for Musikhusets nye musikalske samtale Album.
Her inviterer han musikere ind på den hyggelige caféscene i Musikhusets Foyer for at tale om det album, der enten startede eller ændrede deres karriere - eller det album, der har betydet eller krævet mest.

Vi har planlagt følgende samtaler. På programmet er:
  • Hush - A Lifetime (10/5)
  • Signe Svendsen - Alt Det Vi Gør For Ikke At Dø (13/9)
Du får alle de gode historier bag albummet, lytter til sangene på vinyl og får enkelte smagsprøver live fra scenen.

Det er endda helt gratis. Næsten for godt til at være sandt!

Se billeder fra tidligere arrangementer

Bliv klogere på ALBUM

Jesper har tidligere haft besøg af Marie Frank, Kajsa Vala, The White Album og Mike Andersen til musikalske samtaler på caféscenen. Klik herunder og dyk ned i de gode sange og spændende historier, det har kastet af sig.

Album
Søndag den 13. september 2026, kl. 13.
Fri entré
Musikhuset Aarhus, Thomas Jensens Allé 2, Aarhus C
Hakkedrengene. Dan Andersen, Morten Wichmann og Jacob Hinchely
13 Sep, kl. 16

Hakkedrengene. Dan Andersen, Morten Wichmann og Jacob Hinchely

Vær med når Hakkedrengene hylder og gennemgår alle de største Actionfilm.
Dato Søndag den 13. september 2026
Sted Musikhuset Aarhus
Vær med når Hakkedrengene hylder og gennemgår alle de største Actionfilm.
I den populære podcast Hakkedrengene gennemgår komikerne Dan Andersen og Morten Wichmann de største actionfilm fra 80'erne og frem til i dag - altid med stor kærlighed til genren, når den er mest ekstrem og allermest overdrevet. Sammen med tv-, radio- og podcastværten Jacob Hinchely tager de nu universet med på scenen i Musikhuset Aarhus.

Rendyrket actionnostalgi live på scenen

Til live-showet kan publikum forvente en sal fyldt med filmkærlighed, vilde analyser og masser af grin. Aftenens film bliver gennemgået med klip, kommentarer og måske endda hæsblæsende live-genskabelser af ikoniske scener. Som altid kulminerer det hele, når publikum er med til at give filmen karakter i det legendariske Hakkelademanns Leksikon . En oplevelse, der lover rendyrket actionnostalgi og høj underholdningsværdi.

En aften med Tarantino-klassikeren Inglourious Basterds

Denne aften hylder Hakkedrengene Quentin Tarantinos nyklassiker Inglourious Basterds, der udspiller sig i det nazi-besatte Frankrig. Hep med, når Brad Pitt bekæmper nazister med sin legendariske italienske accent, og oplev Christoph Waltz i en uforglemmelig og markant skurkerolle.

Der er garanti for guf til både filmelskere og actionfans, når Dan Andersen, Morten Wichmann og Jacob Hinchely dissekerer en af verdens fedeste film live på scenen
Søndag den 13. september 2026, kl. 16.
Entré: 265 kr
Musikhuset Aarhus, Thomas Jensens Allé 2, Aarhus C
Jonas Kaufmann. Berømte sange og legendariske melodier
15 Sep, kl. 19

Jonas Kaufmann. Berømte sange og legendariske melodier

En af vor tids største tenorer indtager Musikhuset med stemme, nærvær og verdensklasse.
Dato Tirsdag den 15. september 2026
Sted Musikhuset Aarhus
En af vor tids største tenorer indtager Musikhuset med stemme, nærvær og verdensklasse.
Når Jonas Kaufmann træder ind på scenen i Musikhuset, er det med en kunstnerisk tyngde og karisma, der har gjort ham til en af verdens mest efterspurgte operasangere. Den tyske tenor er kendt for sin sjældne evne til at forene kraft og følsomhed i sin stemme, der både kan løfte de store dramatiske øjeblikke og dvæle i de mest intime nuancer.

En stemme i absolut særklasse

Kaufmann har sunget mere end 70 roller på verdens førende operascener og høstet anerkendelse for sin tekniske præcision og dybt engagerede fortolkninger. Hans repertoire spænder bredt over fransk, tysk og italiensk opera, men han er også en eminent fortolker af sange med klaverledsagelse - en disciplin, hvor nærvær og fortælling står i centrum. Det er netop denne intime koncertform, publikum kan glæde sig til i Musikhuset, hvor hver frase og hver tone får plads til at ånde og stemmens klang er helt i centrum.

I samspil med mesteren ved klaveret

Ved flyglet sidder Helmuth Deutsch, der er en af verdens mest anerkendte pianister og Kaufmanns mangeårige samarbejdspartner. Sammen skaber de et musikalsk rum, hvor stemme og klaver smelter sammen til en intim koncert præget af gensidig forståelse og kunstnerisk finesse.

Denne aften er en sjælden mulighed for at opleve en sand verdensstjerne helt tæt på i et format, hvor musikken og øjeblikket får lov at stå nøgent og stærkt.

Glæd dig til en uforglemmelig aften i Musikhuset med Jonas Kaufmann i absolut topform
Tirsdag den 15. september 2026, kl. 19.
Entré: 550-900 kr
Musikhuset Aarhus, Thomas Jensens Allé 2, Aarhus C
Syng! Syng! Syng! Fællessang og pop-skrål
15 Sep, kl. 19

Syng! Syng! Syng! Fællessang og pop-skrål

Sangglæde, fællessang og pop-skrål i Musikhuset. Alle er velkommen, når vi fylder Foyeren med sangglade gæster og sammen synger et af tidens store hits. Konceptet er simpelt.
Dato Tirsdag den 15. september 2026
Sted Musikhuset Aarhus
Sangglæde, fællessang og pop-skrål i Musikhuset. Alle er velkommen, når vi fylder Foyeren med sangglade gæster og sammen synger et af tidens store hits. Konceptet er simpelt.
Du får teksten til sangen, når du ankommer til Musikhuset. Sammen med sanginstruktør Line Groth og tre musikere øver vi os på aftenens hit. Når vi er blevet rigtig gode, leverer vi sammen den ultimative opførelse.

Vi optager aftenens sang på video, som bliver sendt til alle deltagere og lagt online, så vi kan dele med familie, venner og fans.

Vil du synge med?

Alle kan synge. Ikke lige godt, men det skal da ikke stoppe dig. Det er nemlig sundt at synge og dejligt at gøre det i selskab med andre. Til Syng! Syng! Syng! er alle velkomne, og vi lover dig, at vi sammen lyder tæt på fremragende!

Du elsker at synge i badet eller skråle med på alverdens ørehængere og pop-hits. Denne aften i Musikhuset møder du andre frimodige "skrålere". Det ender helt sikkert med, at det hele lyder langt bedre, end nogen kunne forestille sig på forhånd, når vi sammen fyrer den af til slut. Vi forlader hinanden opfyldt af sangglæde og en suveræn følelse i kroppen.

Program

28. maj
Aftenens sang er: Velkommen Tilbage af Andreas Odbjerg
Som skønt mellemspil synger vi Thomas Helmigs Malaga

På scenen

Line Groth, sanginstruktør
Jeppe Pilgaard, klaver
Mikkel Fisker, bas
Jakob 'Jønne' Juul, guitar
Kim Bahnsen, trommer

OBS! Stående (eller let dansende) publikum.

Inspiration fra udlandet

Vi har hentet inspiration fra Australien og Canada. Her forvandler

Pub Choir og Choir!Choir!Choir! uge efter uge en gruppe af fremmede til et legendarisk kor. Det er dog ikke kun down under og over there, de kan lyde fremragende. Hør her hvordan det lød senest, da Save Me From Myself blev leveret af Aarhus' eget superkor til Syng! Syng! Syng! i Musikhuset.

Flere fede hits

Vi har samlet alle optagelserne fra vores Syng! Syng! Syng! -aftener i Foyeren. Hvis du savner et skud livsglæde, så tjek dem ud.

Se videoer
Tirsdag den 15. september 2026, kl. 19.
Entré: 75 kr
Musikhuset Aarhus, Thomas Jensens Allé 2, Aarhus C