Musikhuset Aarhus
ÅBNINGSTIDER
Åbent: Foyer og billetsalg: 10-18
ADRESSE
Thomas Jensens Allé 2
8000 Aarhus C
Tlf : 89404040

Musikhuset Aarhus

Velkommen til Nordens største Musikhus. Fra pop til opera. Fra rock til barok. Fra studerende til internationale stjerner. Musikken er i centrum, når Musikhuset hvert år beriger, bevæger og begejstrer mere end 600.000 gæster. Med storslået akustik og smuk arkitektur danner husets seks sale og ni scener ramme om mere end 1.200 årlige arrangementer. Musikhuset byder på oplevelser for enhver smag. Børneforestillinger, koncerter, musicals, comedy, dans, teater, opera, symfonikoncerter samt møder, events og konferencer for erhvervslivet. Der er også masser af gratis aktiviteter og mulighed for at nyde husets café og restaurant johan r. Musikhuset er et musikalsk kraftcenter, der udover at trække de største musikere til Aarhus huser seks lokale og toneangivende aktører: Musikhuset Aarhus, Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus Symfoniorkester, Den Jyske Opera, teatergruppen Filuren og Comedy Zoo Aarhus. Tilsammen gør det Musikhuset til et af landets mest populære kulturhuse og Nordens største musikhus. Musikhuset er et unikt koncert- og læringshus på internationalt niveau. En musikalsk smeltedigel, hvor man hver dag kan møde hundredvis af studerende, lærere, professionelle musikere og medarbejdere i Musikhuset. Musikhuset ligger i hjertet af Aarhus og udgør sammen med ARoS, Århus Festuge, Ridehuset, Aarhus Musikskole, Bora Bora og Godsbanen et kulturelt kraftcenter midt i byen. Læs mere om Musikhuset på http://www.musikhusetaarhus.dk

Det sker: Musikhuset Aarhus

Last Night of the Proms - i Aarhus. Aarhus Symfoniorkester
6 Aug, kl. 19

Last Night of the Proms - i Aarhus. Aarhus Symfoniorkester

En festlig koncert med britiske klassikere, danske ørehængere og fællessang - når Last Night of the Proms indtager Symfonisk Sal og Aarhus Symfoniorkester! Oplev stemningen - og musikken! - fra Last Night of the Proms.
Dato Torsdag den 6. august 2026
Sted Musikhuset Aarhus
En festlig koncert med britiske klassikere, danske ørehængere og fællessang - når Last Night of the Proms indtager Symfonisk Sal og Aarhus Symfoniorkester! Oplev stemningen - og musikken! - fra Last Night of the Proms.
Aarhus Symfoniorkester spiller promenadekoncertens traditionsrige klassikere, som du kender dem fra Royal Albert Hall - og så krydres der med festlige danske indslag.

Du kan nå heroiske højder i Pomp and Circumstance March , nikke i takt til Woods' Fantasia on British Sea Songs - og synge med på Auld Lang Syne . Du bliver heller ikke snydt for de bedste danske ørehængere - fra Lumbyes Jernbanedampgalop til Jacob Gades udødelige Tango Jalousie .

Ligesom til Proms-koncerten suppleres orkestret med en pragtfuld solist i form af den talentfulde Emilie Haaning, der synger sange af Carl Nielsen og Frederick Delius. Det bliver årets festligste aften i Symfonisk Sal.

Dirigent

Nick Davies

Solist

Emilie Haaning
sang

Program

Richard Strauss: Also sprach Zarathustra
William Walton: Crown Imperial
H. C. Lumbye: Kjöbenhavns Jernbane-Damp-Galop
Frederick Delius: Danish Songs
Ruth Gipps: Ambarvalia
Jacob Gade: Tango Jalousie
Carl Nielsen: Hanedans
Vivian Ellis: Coronation Scot
Edward Elgar: Pomp and circumstance March nr. 1
Carl Nielsen: Sange
Eric Coates: The Dam Busters March
Edward Elgar: "Nimrod" fra Enigmavariationerne
Sir Henry Wood: Fantasia on British Sea Songs
Fællessang: Henrik Rung: I Danmark er jeg født
Fællessang: (trad.): Auld lang syne
Torsdag den 6. august 2026, kl. 19.
Entré: 100-185 kr
Musikhuset Aarhus, Thomas Jensens Allé 2, Aarhus C
MIBbrunch og Klassisk Musik i Musikhusparken
9 Aug, kl. 11:00

MIBbrunch og Klassisk Musik i Musikhusparken

Nyd en udsøgt brunch til skønne toner af klassisk musik i Musikhusparken.
Dato Søndag den 9. august 2026
Sted Musikhuset Aarhus
Nyd en udsøgt brunch til skønne toner af klassisk musik i Musikhusparken.
Når Musikhuset inviterer til "Klassisk på Græs i Musikhusparken", står MIB's dygtige kokke klar med en udsøgt brunch.

Her kan du nyde velsmagende retter i grønne omgivelser, mens tonerne af klassisk musik breder sig og skaber en rolig og stemningsfuld sommeroplevelse under åben himmel.

Brunchen nydes ved bordene udenfor i Musikhusparken eller i restaurant JOHAN R i Musikhuset kl. 11:00.
Søndag den 9. august 2026, kl. 11:00.
Entré: 249 kr
Musikhuset Aarhus, Thomas Jensens Allé 2, Aarhus C
Klassisk Tirsdag - Social Dining i Musikhusparken
11 Aug, kl. 18:00

Klassisk Tirsdag - Social Dining i Musikhusparken

Glæd dig til en helt særlig aften, hvor god mad og skøn musik smelter sammen i en hyggelig og stemningsfuld oplevelse i Musikhusparken.
Dato Tirsdag den 11. august 2026
Sted Musikhuset Aarhus
Glæd dig til en helt særlig aften, hvor god mad og skøn musik smelter sammen i en hyggelig og stemningsfuld oplevelse i Musikhusparken.
Aftenen byder på en lækker forret og hovedret serveret som social dining, hvor maden deles ved bordet og skaber en afslappet og nærværende stemning. Mellem serveringerne kan du læne dig tilbage og nyde klassiske musikindslag, der fuldender oplevelsen og skaber en særlig atmosfære.

Kombinationen af velsmagende mad, levende musik og godt selskab gør aftenen til noget helt særligt.

Tag venner, familie eller kolleger med til en tirsdag, hvor der er tid til både fordybelse, fællesskab og nydelse i hyggelige rammer.

I tilfælde af dårligt vejr, rykkes eventet indenfor.
Tirsdag den 11. august 2026, kl. 18:00.
Entré: 275 kr
Musikhuset Aarhus, Thomas Jensens Allé 2, Aarhus C
Sammen i drømme. Aarhus Symfoniorkester
15 Aug, kl. 15

Sammen i drømme. Aarhus Symfoniorkester

I sæsonens første koncert åbner Aarhus Symfoniorkester døren til det, som det er rundet af: Orkestrets hjerterum.
Dato Lørdag den 15. august 2026
Sted Musikhuset Aarhus
I sæsonens første koncert åbner Aarhus Symfoniorkester døren til det, som det er rundet af: Orkestrets hjerterum.
Med en solist fra egne rækker og pragtfuld musik af Tjajkovskij, Carl Nielsen og Lil Lacy inviteres du indenfor i den musik, der betyder allermest for orkestret.

"Med mit værk håber jeg at hylde en ånd af fællesskab og viljen til at gøre verden bedre. Det starter med individet, men bæres af kollektivet og drømmene som bringer os sammen."
Lil Lacy

Drømmene, der binder os sammen: Sæsonens første koncert er en hyldest til den musik, som vi elsker. Lil Lacy hylder sine sønderjyske rødder, og Carl Nielsen hylder den temperamentsfulde klarinet. Det er soloklarinettist i Aarhus Symfoniorkester Mathias Vik Kjøller, der spiller solostemmen i klarinetkoncerten.

Tjajkovskij kunne som ingen anden hente musikken op fra sjælens dyb. Den femte er på mange måder hans mørkeste symfoni, men også den mest kraftfulde. Passion, drømme og dæmoner; i denne koncert kommer vi hele vejen rundt i det musikalske følelsesregister.

Dirigent

Dmitry Matvienko

Solist

Mathias Vik Kjøller
klarinet

Værker

Lil Lacy
Di drømm dæ bringe vos sammel

Carl Nielsen
Klarinetkoncert

Pjotr Iljitj Tjajkovskij
Symfoni nr. 5
Lørdag den 15. august 2026, kl. 15.
Entré: 100-185 kr
Musikhuset Aarhus, Thomas Jensens Allé 2, Aarhus C
Sinne Eeg Group
20 Aug, kl. 19.30

Sinne Eeg Group

Oplev Sinne Eegs betagende vokal. Sinne Eeg er en af Skandinaviens mest markante jazzvokalister og har i mere end to årtier begejstret publikum verden over.
Dato Torsdag den 20. august 2026
Sted Musikhuset Aarhus
Oplev Sinne Eegs betagende vokal. Sinne Eeg er en af Skandinaviens mest markante jazzvokalister og har i mere end to årtier begejstret publikum verden over.
Glæd dig til at opleve hende sammen med nogle af Skandinaviens dygtigste jazzmusikere, når hun gæster Musikhuset.

Melankoli med sjælden indlevelsesevne


Sinne Eeg betager publikum i det meste af verden med sin sikre intonation, sin stærke rytmiske sans og sin altid charmerende sceneoptræden. Hun er en mesterlig fortolker af den amerikanske sangskat, men i hendes koncerter mærkes også den mørkebløde, skandinaviske melankoli. Det kommer især til udtryk i hendes nyere kompositioner, men fornemmes også i de velkendte klassikere fra bagkataloget.

Sinne Eeg besidder en sjælden indlevelsesevne og er ikke bange for at tage chancer på scenen. Publikum inviteres med ind i en frydefuld ekstravaganza af nuancerede fraseringer og overlegne scat-improvisationer, hvor spontanitet og nærvær er i centrum, og hvor hvert øjeblik føles unikt.

Oplevelse ud over det sædvanlige

Selv om anmeldere i både ind- og udland ofte roser hendes indspilninger til skyerne, har Sinne Eeg ry for at være endnu bedre live. Hun har udgivet 11 album i eget navn, hvoraf fem er blevet belønnet ved Danish Music Award Jazz for Årets Bedste Vokaludgivelse . Gennem tiden har Sinne Eeg desuden modtaget et hav af priser og anerkendelser, bl.a. Ben Webster Prisen , DR Jazz Prisen , Dronning Ingrids Hæderslegat , Årets Danske Jazzudgivelse (Jazz Special) samt Palmarès - de franske jazzkritikeres kåring af Årets Internationale Vokaludgivelse .

Sidste år blev hun hædret med den franske ridderorden "Ordre des Arts et des Lettres", som er en af Frankrigs fornemste anerkendelser for fortjenester inden for kunst og kultur. En udmærkelse, der understreger hendes internationale format og kunstneriske gennemslagskraft.

Glæd dig til en aften hvor stemmen, bandet og øjeblikket mødes - og hvor jazzens magi opleves, mens den opstår
Torsdag den 20. august 2026, kl. 19.30.
Entré: 300 kr
Musikhuset Aarhus, Thomas Jensens Allé 2, Aarhus C
Peter Werner. Ignorant
21 Aug, kl. 19

Peter Werner. Ignorant

Den populære komiker vender tilbage til Musikhuset. Efter successen med sit første onemanshow Werner Om Dig , er Peter Werner nu klar med den svære toer.
Dato Fredag den 21. august 2026
Sted Musikhuset Aarhus
Den populære komiker vender tilbage til Musikhuset. Efter successen med sit første onemanshow Werner Om Dig , er Peter Werner nu klar med den svære toer.
Der er derfor skruet op på alle knapper, når den sønderjyske komiker indtager Store sal med standupshowet Ignorant .

"Det er ikke nogen hemmelighed, at toeren ofte er lidt ringere end etteren. Tænk på The Matrix, Die Hard og Bibelen. For at undgå dette har jeg planer om at behandle mit nye show, som var det mit allersidste nogensinde." - Peter Werner

All in i bedste Peter Werner-stil

I Ignorant fortæller Peter om verden - set fra hans perspektiv. Og som sædvanlig med Peter krydres fortællingerne med grove jokes, høj energi og dristige dumheder. Alt i alt vil sønderjyden gå intet mindre end all in i bedste Peter Werner-stil. Ingen bliver udeladt - alle bliver roasted.

Den tidligere DM i Standup-vinder kan ikke love, at du går klogere fra showet på nogen som helst måde. Men du kan til gengæld være sikker på, at dine mavemuskler allerede vil brokke sig halvvejs gennem showet, når Peter serverer grovkornet comedy råt for usødet.

Vær ignorant for en aften - glæd dig til Peter Werner i Musikhuset
Fredag den 21. august 2026, kl. 19.
Entré: 320 kr
Musikhuset Aarhus, Thomas Jensens Allé 2, Aarhus C
Louise Fribo: Operafavoritter. Aarhus Symfoniorkester
22 Aug, kl. 19

Louise Fribo: Operafavoritter. Aarhus Symfoniorkester

En festlig operakoncert med udødelige melodier og store følelser. Louise Fribo synger sine favoritarier i anledning af sit 25-års jubilæum.
Dato Lørdag den 22. august 2026
Sted Musikhuset Aarhus
En festlig operakoncert med udødelige melodier og store følelser. Louise Fribo synger sine favoritarier i anledning af sit 25-års jubilæum.
Glæd dig til en aften fyldt med operafavoritter fra Mozart, Puccini, Verdi, Bizet og Bellini - fra Figaros sprudlende ouverture og Verdis dramatiske klange til Puccinis hjerteskærende arier og Bellinis svævende Casta Diva . Her står den ene musikalske perle i kø efter den anden, og både operakendere og nysgerrige førstegangslyttere kan glæde sig til musik, der rammer direkte i hjertet.

Gennem 25 år har Louise Fribo begejstret publikum med sin virtuose sopran og sit store sceniske nærvær - fra opera og musical til internationale koncertscener. Hun har sunget ved Salzburg Festivalen, optrådt med John Malkovich og været solist med orkestre over hele Danmark og Europa. Denne aften vender hun tilbage til nogle af de arier og musikalske øjeblikke, der har præget hendes karriere gennem årene.

Koncerten bindes sammen af tv-vært og journalist Ulla Essendrop, der guider publikum gennem aftenen med varme, nærvær og kærlighed til de store fortællinger.

Dirigent

Henrik Vagn Christensen

Solist og medvirkende

Louise Fribo
sopran

Ulla Essendrop
konferencier

Program

W. A. Mozart: Ouverture til Figaros Bryllup
W. A. Mozart: "Voi che sapete" fra Figaros Bryllup
G. Puccini: Intermezzo fra Manon Lescaut
G. Puccini: O mio babbino caro fra Gianni Schicch i
G. Verdi: Balletmusik fra Macbeth
G. Verdi: Caro nome fra Rigoletto
G. Verdi: Forspil til La Traviata
G. Verdi: Santo di Patria fra Attila
G. Bizet: Danse Bohème fra Carmen
G. Donizetti: Chacun le sait fra Regimentets datter
P. Mascagni: Intermezzo fra Cavalleria Rusticana
V. Bellini: Casta Diva fra Norma
Lørdag den 22. august 2026, kl. 19.
Entré: 100-185 kr
Musikhuset Aarhus, Thomas Jensens Allé 2, Aarhus C
Åbent Hus i Musikhuset
23 Aug, kl. 10 & 13

Åbent Hus i Musikhuset

Kom med bag kulisserne i Nordens største musikhus. Hvordan ser der ud bag scenetæppet? Hvad gemmer sig i de mange gange og rum, som publikum normalt aldrig ser?
Dato Søndag den 23. august 2026
Sted Musikhuset Aarhus
Kom med bag kulisserne i Nordens største musikhus. Hvordan ser der ud bag scenetæppet? Hvad gemmer sig i de mange gange og rum, som publikum normalt aldrig ser?
Og hvordan føles det at stå på samme scene som nogle af verdens største stjerner?

Til Åbent Hus inviterer vi dig med på opdagelse i Musikhuset. Her får du mulighed for at komme både foran, bagved og langt ind i hjertet af huset, når vores guider deler historier, hemmeligheder og særlige steder, som de færreste kender.

Dagen begynder i Store sal, hvor Musikhusets direktør løfter sløret for næste sæsons program og musikalske indslag sætter stemningen. Herefter kan du vælge mellem tre forskellige rundvisninger:
  • På scenen, bag scenen og for enden af regnbuen

    Kom helt tæt på livet bag de store oplevelser. Træd op på scenerne, kig bag kulisserne og oplev de områder, hvor kunstnere som Bob Dylan, Tina Turner og Leonard Cohen har gjort deres sidste forberedelser, inden tæppet gik. Undervejs venter også udsigter og overraskelser, som de fleste gæster aldrig får mulighed for at opleve.
  • Den hemmelige tur

    Musikhuset rummer langt mere, end man ser ved første øjekast. På denne rundtur åbner vi dørene til skjulte kroge, særlige rum og historier, som normalt lever et stille liv bag kulisserne. Vi slutter af med Musikhusets Wall of Fame-quiz, hvor du kan teste din viden og måske lære et par nye historier om huset undervejs. Vær opmærksom på, at turen går ad kringlede gange og op i højden, så flade sko og sikre ben anbefales.
  • Fra kulturliv til byliv - Musikhuset i bevægelse

    Musikhuset er meget mere end koncertsale. På denne rundtur oplever du, hvordan huset har udviklet sig fra kulturinstitution til levende mødested med nye rum, nye muligheder og en helt ny Musikhuspark. Vi går på opdagelse både inde og ude og ser, hvordan kunst, arkitektur og byliv smelter sammen. Vær opmærksom på, at også denne tur går ad kringlede gange og op i højden, så flade sko og sikre ben anbefales.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til en dag fyldt med oplevelser, fortællinger og nye perspektiver på Musikhuset - både foran og bag scenen
Søndag den 23. august 2026, kl. 10 & 13.
Entré: 60 kr
Musikhuset Aarhus, Thomas Jensens Allé 2, Aarhus C
Montreal Symphony Orchestra
26 Aug, kl. 19.30

Montreal Symphony Orchestra

Verdensklasse fra Québec til Aarhus. Montreal Symphony Orchestra gæster Aarhus for allerførste gang med en klang, som har begejstret publikum i nogle af verdens største koncertsale.
Dato Onsdag den 26. august 2026
Sted Musikhuset Aarhus
Verdensklasse fra Québec til Aarhus. Montreal Symphony Orchestra gæster Aarhus for allerførste gang med en klang, som har begejstret publikum i nogle af verdens største koncertsale.
Under ledelse af den karismatiske venezuelanske dirigent Rafael Payare venter en aften, hvor musikalsk intensitet, præcision og storhed mødes i Symfonisk sal.

Aftenens program byder på værker af Claude Debussy, Richard Strauss og Gabriela Ortiz. Du kan også glæde dig til at opleve den verdensberømte cellist Alisa Weilerstein, som er aftenens solist.

Kulturel kraft fra Québec

Montreal Symphony Orchestra - eller Orchestre symphonique de Montréal - blev grundlagt i 1934 og har siden været en musikalsk hjørnesten i canadisk kulturliv. Med mere end 100 udgivelser og over 110 priser er orkestret blandt de mest prisbelønnede i verden.

De har turneret i hele Nordamerika, Europa og Asien, og er kendt for at forene det storslåede symfoniske repertoire med en moderne og nærværende tilgang til klassisk musik.

Under tidligere mestre som Zubin Mehta, Charles Dutoit og Kent Nagano har orkestret udviklet en klang, der er både raffineret og fyldt med liv. I 2011 tog de deres imponerende koncerthus Maison symphonique i brug - et arkitektonisk og akustisk vidunder, der vidner om orkestrets betydning i hjemlandet.

Rafael Payare - temperament og teknisk mesterskab

I spidsen for orkestret står Rafael Payare, der i 2012 vandt den internationale Malko Konkurrence i København. Han har siden dirigeret nogle af verdens førende orkestre - fra Wiener Philharmoniker til London Symphony Orchestra - og er i dag en af tidens mest eftertragtede dirigenter. Med sit umiddelbare nærvær og sin kompromisløse energi har han løftet Montreal Symphony Orchestra til nye kunstneriske højder.

Glæd dig til en aften, hvor Montreal Symphony Orchestra bringer den store internationale orkestertradition til Aarhus - en koncert, der forener nordamerikansk vitalitet, fransk elegance og Payares sprudlende musikalske temperament i Musikhusets Symfoniske sal.

Medvirkende

Rafael Payare, dirigent
Alisa Weilerstein, solist, cello
Montreal Symphony Orchestra

Program

Claude Debussy - L'isle joyeuse ( Glædens ø )
Gabriela Ortiz - Dzonot (med Alisa Weilerstein, cello)
Pause
Richard Strauss - Ein Heldenleben op. 40
Onsdag den 26. august 2026, kl. 19.30.
Entré: 390-690 kr
Musikhuset Aarhus, Thomas Jensens Allé 2, Aarhus C
Anders Agger. Kærlighed & Død - Festugeåbning
28 Aug, kl. 16.50

Anders Agger. Kærlighed & Død - Festugeåbning

Festugen åbner med fokus på det, vi lever for - og det, vi må give slip på. Når Aarhus Festuge åbner i Musikhuset, bliver det med hele tre særlige forestillinger, der samler ord, musik og eftertanke i ét nærværende rum.
Dato Fredag den 28. august 2026
Sted Musikhuset Aarhus
Festugen åbner med fokus på det, vi lever for - og det, vi må give slip på. Når Aarhus Festuge åbner i Musikhuset, bliver det med hele tre særlige forestillinger, der samler ord, musik og eftertanke i ét nærværende rum.
Med Anders Agger som vært inviterer Kærlighed & Død publikum ind til en aften om livets største og mest uomgængelige kræfter.

Samtaler tæt på livet

På scenen møder Anders Agger sognepræst og samfundsdebattør Sørine Gotfredsen samt en særlig gæst i samtaler, der bevæger sig mellem tro, tvivl, sorg, håb og alt det, vi sjældent får sagt højt. Forestillingen folder sig ud i krydsfeltet mellem højtlæsning, fællessang og levende samtale med plads til det uventede og det, der opstår i øjeblikket.

Musik som efterklang

Aftenens musikalske rum skabes af Tina Dickow og Helgi Jonsson, hvis melankolske, klare lydunivers lægger sig som en stille puls under ordene. Hver af de tre forestillinger får besøg af en særlig gæst:

Alberte Winding den 28. august (gallaåbning).
Guldimund den 29. august
Peter A.G. den 30. august.

Glæd dig til en åbningsforestilling i Musikhusets Store sal, hvor Aarhus Festuge begynder med nærvær, musik og store spørgsmål.

Vær opmærksom på, at gallaåbningen den 28. august er en halv time længere på grund af åbningstaler
Fredag den 28. august 2026, kl. 16.50.
Entré: 540-590 kr
Musikhuset Aarhus, Thomas Jensens Allé 2, Aarhus C
Mads Bærentzen & Aarhus Jazz Orchestra. Jubilæumskoncert
29 Aug, kl. 19.30

Mads Bærentzen & Aarhus Jazz Orchestra. Jubilæumskoncert

Mads Bærentzen sætter tonen til 25-års jubilæumskoncert. I 25 år har Mads Bærentzen sat sit præg på Aarhus Jazz Orchestra fra klaverbænken.
Dato Lørdag den 29. august 2026
Sted Musikhuset Aarhus
Mads Bærentzen sætter tonen til 25-års jubilæumskoncert. I 25 år har Mads Bærentzen sat sit præg på Aarhus Jazz Orchestra fra klaverbænken.
Nu markeres jubilæet med en koncert, hvor Mads selv sætter tonen med sine yndlingsnumre fra bigbandets store repertoire - og de historier, som følger med.

Mads tager os med på en rejse gennem de sidste 25 år, hvor han deler anekdoter fra sine mange år i orkestret, fra tiden i New Yorks pulserende jazzmiljø og fra mødet med nogle af genrens helt store navne - herunder undervisning hos den legendariske Kenny Werner. Med de mere end 3.000 numre, han har spillet med Aarhus Jazz Orchestra, byder aftenen på både musikalske perler og personlige minder.

Aftenen byder også på udvalgte vokalnumre fra orkestrets arkiv sunget af den anerkendte sanger Mads Mathias. Med sin varme og alsidige stemme har han markeret sig som en af landets stærkeste vokalister inden for både jazz og pop. Publikum kan se frem til personlige fortolkninger af de sange, der har gjort størst indtryk på Mads Bærentzen gennem årene. På dirigentpodiet står Nikolai Bøgelund, som med sikker hånd og stort nærvær leder orkestret gennem aftenen.

Musikalsk spænder koncerten fra amerikansk jazztradition til nordiske klange og fortællinger, der tilfører en særlig stemning og dybde. Det bliver en aften med både kraft, eftertænksomhed og glæde - og ikke mindst en hyldest til et langt musikalsk samarbejde
Lørdag den 29. august 2026, kl. 19.30.
Entré: 170-250 kr
Musikhuset Aarhus, Thomas Jensens Allé 2, Aarhus C
Anders Agger. Kærlighed & Død - Festugeåbning
29 Aug, kl. 20

Anders Agger. Kærlighed & Død - Festugeåbning

Festugen åbner med fokus på det, vi lever for - og det, vi må give slip på. Når Aarhus Festuge åbner i Musikhuset, bliver det med hele tre særlige forestillinger, der samler ord, musik og eftertanke i ét nærværende rum.
Dato Lørdag den 29. august 2026
Sted Musikhuset Aarhus
Festugen åbner med fokus på det, vi lever for - og det, vi må give slip på. Når Aarhus Festuge åbner i Musikhuset, bliver det med hele tre særlige forestillinger, der samler ord, musik og eftertanke i ét nærværende rum.
Med Anders Agger som vært inviterer Kærlighed & Død publikum ind til en aften om livets største og mest uomgængelige kræfter.

Samtaler tæt på livet

På scenen møder Anders Agger sognepræst og samfundsdebattør Sørine Gotfredsen samt en særlig gæst i samtaler, der bevæger sig mellem tro, tvivl, sorg, håb og alt det, vi sjældent får sagt højt. Forestillingen folder sig ud i krydsfeltet mellem højtlæsning, fællessang og levende samtale med plads til det uventede og det, der opstår i øjeblikket.

Musik som efterklang

Aftenens musikalske rum skabes af Tina Dickow og Helgi Jonsson, hvis melankolske, klare lydunivers lægger sig som en stille puls under ordene. Hver af de tre forestillinger får besøg af en særlig gæst:

Alberte Winding den 28. august (gallaåbning).
Guldimund den 29. august
Peter A.G. den 30. august.

Glæd dig til en åbningsforestilling i Musikhusets Store sal, hvor Aarhus Festuge begynder med nærvær, musik og store spørgsmål.

Vær opmærksom på, at gallaåbningen den 28. august er en halv time længere på grund af åbningstaler
Lørdag den 29. august 2026, kl. 20.
Entré: 540-590 kr
Musikhuset Aarhus, Thomas Jensens Allé 2, Aarhus C