ADRESSE
Kalkværksvej 25B
8000 Aarhus C

Porter's, Sydhavnen

Porter's Jazz Bar

Det sker: Porter's, Sydhavnen

Kalaha
9 Sep, kl. 20-23

Kalaha

" Et værk, som byder på ud-af-kroppen-oplevelser på stribe er netop landet. Kalaha har lavet en tidløs og uendeligt behagelig plade, som igen udstikker nye retninger." - Gaffas 6-stjernede anmeldelse af Kalahas nye album Guirca.
Dato Onsdag den 9. september 2026
Sted Porter's, Sydhavnen
" Et værk, som byder på ud-af-kroppen-oplevelser på stribe er netop landet. Kalaha har lavet en tidløs og uendeligt behagelig plade, som igen udstikker nye retninger." - Gaffas 6-stjernede anmeldelse af Kalahas nye album Guirca.
"Kalaha skaber en festlig mosaik af det bedste fra alle verdner"

Information (Louise Rosengreen)

Udover at være et ekstremt medrivende og højenergisk live-band, er Kalaha kendt for at være evigt udforskende i deres søgen efter musikalske grænseområder og geografiske spektre.

Bestående af trommehelten Emil de Waal, guitaristen Niclas Knudsen (Ibrahim Electric) og bassist/computerwizard Anders Stig Møller (bl.a. Tim Christensen & Dizzy Mizz Lizzy) har Kalaha formået at skabe et helt unikt univers et sted mellem roots, jazz og elektronisk musik.

Som lytter er du det ene øjeblik på hæsblæsende jazzet biljagt igennem bazaren i Istanbul, og i det næste svæver du i rummets kosmiske evighed, for derefter at lande i en støvet landsby i Mali

Elementer fra alt fra syre-rock og improviseret jazz til anatolsk funk og acid techno har været en del af Kalaha's udtryk siden starten i 2013 og har været med til at sikre dem bl.a en Danish Music Award og en Carl Prisen samt adskillige nomineringer.

Kalaha udgav i oktober 2025 'Guirca', der ligeledes kommer omkring et væld af genrer som brasiliansk Baile Funk, gælisk folkemusik, elektro-cumbia med gæsteoptræden af den columbianske vokalist Mambe, samt nordiske og jazzede fornemmelser. Albummet modtog seks stjerner i Gaffas anmeldelse.

Kalaha består af:

Niclas Knudsen: guitar & talk box

Emil de Waal: trommer& percussion

Anders Stig Møller: bas & laptop

Koncerten arrangeres i samarbejde med TRAIN
Onsdag den 9. september 2026, kl. 20-23.
Entré: 150 kr
Porter's, Sydhavnen, Kalkværksvej 25B, Aarhus C
Arrangør: Erlings Jazz- & Ølbar
Trubaduren & hans Rockband
8 Okt, kl. 20-23

Trubaduren & hans Rockband

Trubadurens krøllede univers er fyldt med uforløste romancer, udlængsel, dagdriveri og den altid tilbagevendende trang til nattens søde druer, som hældes i bossa-bowlen og blandes sammen til en farligt god kaffepunch.
Dato Torsdag den 8. oktober 2026
Sted Porter's, Sydhavnen
Trubadurens krøllede univers er fyldt med uforløste romancer, udlængsel, dagdriveri og den altid tilbagevendende trang til nattens søde druer, som hældes i bossa-bowlen og blandes sammen til en farligt god kaffepunch.
Hverdagsbanaliteterne får lidt tiltrængt farve i kinderne, når de slår følge med de lavthængende sydfrugters pulserende optimisme; lige fra sambaens lystige og dansable udskejelser til bodegabossaens beduggede chassé

Det seks mand store band er kendt for deres karismatiske og underholdende live-optrædener. Den uhøjtidelige jyske charme får lov til at sprede sig ud i alle jammerkroge, mens der bygges bro mellem drømmen om livet på de støvede fortovsrestauranter i Rio til de barske realiteter på de toppede brosten i København

Det aarhusianske band henter deres inspiration hos en lang række af nordiske kunstnere, som bl.a. Cornelis Vreeswijk, Otto Brandenburg og Søren Kragh-Jakobsen mfl.

Siden de begyndte at smøre deres højtbelagte, dansksprogede rundtenommer af samba, bossa nova og folkelig rock, har Trubaduren efterhånden fået kultstatus på den danske musikscene.

Derudover har de spillet på en lang række festivaler og spillesteder i hele landet og udgivet flere albums; deres debutalbum 'Det Går Jo Godt' (2018), 'Live fra Ris Ras Filliongongong' (2019), 'At Danse Moderne' (2020) og i det tidlige forår '25 blev de atter aktuelle med deres tredje studiealbum, 'Et Stille Ord', som sågar blev ugens album på P8 Jazz. EP'en, 'Den Sidste Turist i Barcelona', bliver næste skud på stammen med udgivelse i sensommeren 2026
Torsdag den 8. oktober 2026, kl. 20-23.
Entré: 200 kr
Porter's, Sydhavnen, Kalkværksvej 25B, Aarhus C
Arrangør: Erlings Jazz- & Ølbar
Cornelia Nilsson Trio
21 Okt, kl. 20 - 22

Cornelia Nilsson Trio

Den fremadstormende svenske trommeslager Cornelia Nilsson (f. 1992) har på kort tid gjort et stort indtryk på den skandinaviske jazzscene. Hun har en intens tilstedeværelse i sit spil og gør alt for at skubbe musikken fremad.
Dato Onsdag den 21. oktober 2026
Sted Porter's, Sydhavnen
Den fremadstormende svenske trommeslager Cornelia Nilsson (f. 1992) har på kort tid gjort et stort indtryk på den skandinaviske jazzscene. Hun har en intens tilstedeværelse i sit spil og gør alt for at skubbe musikken fremad.
De seneste 9 år har hun spillet rundt i Europa med navne som Kenny Barron, Ron Carter, Aaron Parks, Ben Street, Kurt Rosenwinkel, Dayna Stephens, Mathias Landæus, Anders 'AC' Christensen, Tomas Franck og Gilbert Holmström for at nævne nogle.

I februar 2024 udgav hun sit anmelderroste debutalbum 'Where Do You Go?' hvor Aaron Parks, Daniel Franck og Gabor Bolla medvirker.

Denne aften får vi høre Nilsson i et relativt nyt samarbejde tæt sammenflettet med den innovative pianist Søren Kjærgaard og den ekvilibristiske bassist Nils Bo Davidsen, begge to vel kendte navne på den skandinaviske såvel som den europæiske jazzscene

Sammen vil denne trio udforske kontrasten mellem vulkansk energi og skønheden i det sparsomme i improvisationer som springer ud fra fælles kompositioner og skitser.

Line-up: Søren Kjærgaard - klaver, Nils Bo Davidsen - kontrabas, Cornelia Nilsson - trommer
Onsdag den 21. oktober 2026, kl. 20 - 22.
Entré: 60-175 kr
Porter's, Sydhavnen, Kalkværksvej 25B, Aarhus C
Arrangør: Jazzselskabet Aarhus
Jakob Dinesen / Albert Sanz feat. Felix Moseholm og Martin Andersen
9 Nov, kl. 20-22

Jakob Dinesen / Albert Sanz feat. Felix Moseholm og Martin Andersen

Det er intet mindre end et superband, som multi-Danish Music Award-vinder, saxofonist og komponist Jakob Dinesen har samlet.
Dato Mandag den 9. november 2026
Sted Porter's, Sydhavnen
Det er intet mindre end et superband, som multi-Danish Music Award-vinder, saxofonist og komponist Jakob Dinesen har samlet.
Med sig har Jakob den prisvindende spanske pianist Albert Sanz, den unge stjernebassist Felix Moseholm og trommeslager Martin Andersen. Saxofonist Jakob Dinesen og den spanske pianist Albert Sanz er begge kendt for deres passion for at skabe smuk ny musik og deres dybe rødder i traditionen.

Jakob Dinesen, der med sit seneste album Slow Flow netop har vundet sin fjerde Danish Music Award for Årets Bedste Jazzudgivelse 2025, har i tre årtier været en markant figur på den danske jazzscene. Han fik for alvor international opmærksomhed med sine tidlige albums sammen med Paul Motian og Kurt Rosenwinkel. Med sit skarpe blik for stærke samarbejder fra ind- og udland fortsætter han denne tradition i kvartetten og samler personlige stemmer i nye konstellationer.

Albert Sanz, der regnes blandt de væsentligste pianister i sin generation i Spanien, har samarbejdet med en lang række toneangivende spanske musikere. I sin trio havde han i adskillige år - og på flere album - den navnkundige amerikanske trommeslager Al Foster som fast medlem.På sit seneste album Cuando recordar no pueda medvirker Martin Andersen på trommer, og samarbejdet mellem de to fortsætter nu i denne konstellation. Publikum vil desuden opleve Sanz som vokalist under koncerterne. Albert Sanz er en pianist og komponist med dyb følsomhed og rytmisk opfindelse, hvis arbejde danner en vital bro mellem den sofistikerede harmoni i moderne jazz og den dybe følelsesmæssige resonans i spansk musik.

Felix Moseholm har på kort tid gjort kometkarriere og regnes i dag blandt de mest markante unge stemmer i dansk jazz. Han turnerer verden rundt med nogle af de største navne på den internationale scene, bl.a. med Brad Mehldau Trio, og medvirker på Jakob Dinesens seneste udgivelser.

Martin Maretti Andersen spiller i et væld af orkestre, bl.a. New Jungle Orchestra og Carsten Dahl Trio, og har turneret og indspillet med bl.a. James Blood Ulmer, Yusef Lateef, Ray Anderson, Dave Kikoski, Dado Moroni, Jesse van Ruller, Marco Mezquida, Kirk Knuffke, Enrico Rava, Kenny Werner, Caramelo de Cuba, Max Ionata, Antonio Sambrini, Tony Glausi, Fabrizio Bosso og Seamus Blake.

Jakob Dinesen / Albert Sanz Quartets fire musikere deler den samme kærlighed til melodisk, besjælet jazz og spiller på denne DK-turné helt ny musik, skrevet specielt til bandet.

Besætning:
Jakob Dinesen / saxofon, Albert Sanz / klaver, Felix Moseholm / bas, Martin Maretti Andersen / trommer
Mandag den 9. november 2026, kl. 20-22.
Entré: 60-175 kr
Porter's, Sydhavnen, Kalkværksvej 25B, Aarhus C
Arrangør: Jazzselskabet Aarhus
Clapper
18 Nov, kl. 20-23

Clapper

Ny dansk jazz med beat-scenens tekniske overskud. Med rødder i Aarhus blander kvartetten CLAPPER klassisk soul og fusionsjazz med den skæve energi, swing og groove fra moderne instrumentel hiphop.
Dato Onsdag den 18. november 2026
Sted Porter's, Sydhavnen
Ny dansk jazz med beat-scenens tekniske overskud. Med rødder i Aarhus blander kvartetten CLAPPER klassisk soul og fusionsjazz med den skæve energi, swing og groove fra moderne instrumentel hiphop.
Med en lyd, der balancerer rytmisk præcision og melodisk frihed, er bandet blevet kendt for halsbrækkende temposkift, dybe grooves og en intuitiv, kollektiv improvisationsevne.

Siden udgivelsen af debutalbummet On Tempo i 2023 via Super Bad Disco / HHV har CLAPPER opnået mere end 400.000 streams online og opbygget et stærkt ry som en af de mest vitale stemmer på den skandinaviske jazz-tilstødende scene. Albummet præsenterede et band, der er lige så hjemmevant i afslappede grooves som i højenergiske fusion-passager, drevet af stærke temaer og legende musikalitet.

CLAPPER består af Frederik Emil Bülow (trommer), Adrian Christensen (bas), Jeppe Lavsen (guitar) og Malthe Jepsen (klaver & Rhodes) - alle markante profiler på den unge danske jazzscene. Uden for CLAPPER er medlemmerne involveret i en lang række anerkendte projekter, herunder Abekejser, Hvalfugl og Ipek Yolu, og bidrager dermed til krydsbestøvningen mellem jazz, beats og nutidig instrumentalmusik i Danmark.

Denne spontane energi overføres direkte til CLAPPERs liveoptrædener. Koncerterne begynder ofte med tilsyneladende lette, groove-bårne temaer, som gradvist folder sig ud i intense, beat-fokuserede fusion-sæt, der efterlader både publikum og musikere fuldstændigt opslugte.

Livekoncerterne er blevet en hjørnesten i bandets ry og høster ros for deres fremdrift, dynamik og rene spilleglæde.

I maj 2025 udgav CLAPPER deres andet album, Under the Radar , igen via HHV Records / Super Bad Disco. Albummet, som blev indspillet live i 2024, indeholder udelukkende nyt materiale - med undtagelse af ét nyfortolket nummer fra On Tempo . Med inspiration fra klassisk fusionsjazz såvel som moderne strømninger fra Detroit og London indfanger Under the Radar bandet i fuldt gear: råt, tungt og dybt groove-orienteret.

CLAPPER - With Friends LP, udkommer nov. 2027

En fejring af fællesskab, kemi og kreativ frihed

Efter succesen med deres anmelderroste debutalbum On Tempo og liveudgivelsen Under The Radar vender den danske kvartet CLAPPER tilbage med deres tredje udgivelse, With Friends , som udkommer den 6. november.

With Friends udvider bandets karakteristiske lydunivers med bidrag fra en international række gæstekunstnere, herunder Walter Smith III, Sanyu, Musina Ebobisse, Mathias Heise, Oilly Wallace, Ronja Rose Andersson og Jonas Due. Sammen er de med til at forme et album, der hylder samarbejde, improvisation og musikalsk tillid.

I ægte CLAPPER-stil smelter albummet souljazz sammen med instrumental hiphop og RnB, løftet af improvisation i verdensklasse og dybt groove-orienteret sangskrivning. Fra Walter Smith III's flydende saxofonspil og Sanyus soulprægede vokal til Ronja Rose Anderssons atmosfæriske harmonier tilfører hver gæst sit eget særpræg, samtidig med at musikken forbliver forankret i kvartettens kollektive lyd
Onsdag den 18. november 2026, kl. 20-23.
Entré: 150 kr
Porter's, Sydhavnen, Kalkværksvej 25B, Aarhus C
Arrangør: Erlings Jazz- & Ølbar