Akustisk kan du opleve Chief 1 helt tæt , barberet ned, helt indtil sjælen , hør historierne bag et markant og til tider hårdt liv i musikkens tegn, hør om solstrålerne og om regndråberne der bliver fortalt og sunget for at inspirere og sætte sjælelige.
Energier af fra scenen og ind i hjertet på publikum. Der bliver grinet, grædt, sunget med og danset så hele følelsesregistret bliver endevendt og forløst. 'Nærmere nær mig' kalder han sine akustiske sessions. Med sig tager Chief 1 sin faste musikalske partner igennem 12 år Heini Corfitz på guitar og kor og Sebastian Groset på keys og kor. Cheif 1 er er den musikalske tusindkunstner med det borgerlige navn Lars Pedersen. Han er både sanger, musikproducer, sangskriver, rapper, manager og DJ. Han startede sin karriere i den første danske hip hop-gruppe Rockers By Choice og har igennem årene arbejdet som producer og sangskriver for navne som Outlandish, TV2, LIGA, Sanne Salomonsen, Kim Larsen, Nik & Jay, Johnny Madsen, Ricky Martin m.fl. Han er anerkendt for sin store betydning for udviklingen i dansk musik og har modtaget Danske Rock Akademis Hæderspris 2023. Endvidere har han vundet Dansk Melodi Grandprix hele 4 gange. Efter en depression og livskrise begyndte Chief 1 sin solokarriere. Det bragte ham bl.a. i TV2s 'Toppen af poppen' i 2019. I dag spiller han på musikscener rundt i landet med sit band og har udsendt 4 solo albums med mange store radio hits såsom 'Tosser', 'Højt over skyerne' og 'Alt er godt' som blev kåret af P4's lyttere til årets sommerhit i 2020. Han er kendt for sine energiske og medrivende live koncerter
Torsdag den 25. februar 2027, kl. 20.
Entré: 200 kr + evt. gebyr
Kulturmødestedet Bakkehuset, Strøget 47, Ikast