ADRESSE
Ved Anlæget 14B
7100 Vejle
Tlf : (+45) 75 83 86 77

Bygningen

BYGNINGEN - ET LEVENDE KULTURHUS MIDT I VEJLE. Bygningen i Vejle danner ramme om et væld af aktiviteter. Her er både plads til møder, konferencer, foredrag, dans og fester m.m. I Spillestedet og Store Sal lægges der op til masser af timer i super godt musikalsk selskab, når Bygningen hvert forår og efterår præsenterer et sprudlende koncertprogram med musik i topklasse. Bygningen stiller også kreative værksteder og øvelokaler til rådighed. Caféen på 1. sal sørger for alt godt til ganen! Bygningen drives af fonden Vejle Kulturservice, med Jelling Musikfestival som hovedaktør

Det sker: Bygningen

Rage again live i Bygningen
15 Aug, kl. 20-23

Rage again live i Bygningen

Rage again present: a tribute to RATM! RAGE AGAIN er som at være der selv! Det er Roskilde 1994, det er Battle of Nuremberg, det er Finsbury Park!
Dato Lørdag den 15. august 2026
Sted Bygningen
Rage again present: a tribute to RATM! RAGE AGAIN er som at være der selv! Det er Roskilde 1994, det er Battle of Nuremberg, det er Finsbury Park!
Det er rasende, dedikeret, og præcis tribute til et af nyere tids vigtigste bands, Rage Against The Machine!
RAGE AGAIN er Bulls on Parade, Bullet in the Head og Bombtrack. Det er Testify,Township Rebellion og Take the Power Back! Det er intens og indlevende kanalisering af RATMs raseri!
RAGE AGAIN leverer et leverstød til den globale magtelite med et liveshow, der harden samme energi, vildskab og kompromisløse indignation, som RATM bragede igennem med i 1990'erne. Det er verdensklasse tribute med power og nerve sparket ud over scenekanten med 100 miles i timen!
RAGE AGAIN opstod ud af en kærlighed til RATMs musik. Deres blanding af hiphoppens politiske og æstetiske arvemasse og den hårde rocks aggressivitet var ganske enkelt revolutionerende. Efter tre studiealbums og et et hav af turnéer var det så pludselig slut i år 2000. Det var chokerende. Det var ubærligt. Det var uholdbart.
RAGE AGAINs idé var at samle op, hvor de fire fra Los Angeles slap, og holde liv i deres revolution. Filosofien er derfor at hylde musikken, og at holde liv i RATMs ild og ånd. Tyve år senere holder RAGE AGAIN stadig ilden levende, stadig ånden frisk, og musikken skarpere end nogensinde!
RAGE AGAIN giver publikum en unik oplevelse. Er du til dynamiske grooves, til agressiv funk, til røde faner og oprør, til alt det, som RATM stod for, så finder du det til en koncert med RAGE AGAIN.

THE RAGE IS RELENTLESS
Lørdag den 15. august 2026, kl. 20-23.
Entré: 125 kr
Bygningen, Ved Anlæget 14B, Vejle
Er jeg (også) psykopat? - Et rørende og underholdende foredrag med Geo
24 Aug, 19:00 - 21:00

Er jeg (også) psykopat? - Et rørende og underholdende foredrag med Geo

Tag med på en crazy, rørende og underholdende rejse, når komiker og forfatter Geo går på scenen med sin barndomsven gennem 48 år, Esben - i en talk baseret på Geos bog "Er jeg (også) psykopat?".
Dato Mandag den 24. august 2026
Sted Bygningen
Tag med på en crazy, rørende og underholdende rejse, når komiker og forfatter Geo går på scenen med sin barndomsven gennem 48 år, Esben - i en talk baseret på Geos bog "Er jeg (også) psykopat?".
Tag med på en crazy, rørende og underholdende rejse, når komiker og forfatter Geo går på scenen med sin barndomsven gennem 48 år, Esben - i en talk baseret på Geos bog "Er jeg (også) psykopat?"

Kom med til en aften hvor Geo åbner op for sin dramatiske barndom, præget af sin fars løgne, vold og groteske mordtrusler. Med Esben ved sin side som sandhedsvidne - en ven, der har set det hele og været en del af Geos familie næsten hele livet - bliver det en intens og ærlig aften.

Sammen reflekterer Geo og Esben over, hvad der skete, hvordan de reagerede - og hvordan de måske burde have reageret på farens fysiske og psykiske overgreb på Geo, hans mor og søster. De berører også, hvad lokalmiljøet og skolen vidste, og hvad der (måske) burde være blevet gjort?

Skammen bliver et centralt tema. Skammen ved at være gift og få børn med en psykopat - en skam, der fik Geos mor til at slå hånden af Geo og hans fire børn, fordi han valgte at tale åbent om sin far og bearbejde smerten i podcasts og bøger.

Undervejs får publikum mulighed for at stille spørgsmål, og du kan forvente en vild og intens aften med følelserne uden på tøjet.

Gør dig klar til en varm og håbefuld aften om arv, miljø og om alt det, vi (måske) tager med os fra vores forældre.

Geo er stand-up-komiker og kendt for en lang række succeser som Geo's Garage, Ego Geo, stand-up.dk, Mit Indre Dyr, Comedy Aid og Den Ægte Vare. Geo er desuden foredragsholder og forfatteren bag bøgerne Er jeg (også) psykopat?, Ikk' for sjov og Hva' så nu? Sidst, men ikke mindst, er Geo skuespiller og kendt fra Ramasjangs Motor-Mille og Børnebanden.
Mandag den 24. august 2026, 19:00 - 21:00.
Entré: Fra 274
Bygningen, Ved Anlæget 14B, Vejle
Foredrag med Daniel Rye - Fra fangenskab til retssag
26 Aug, kl. 19

Foredrag med Daniel Rye - Fra fangenskab til retssag

Sådan lærte jeg at leve med mit traume. Gå ikke glip af denne mulighed, når Daniel Rye fortæller hele sin historie for første gang.
Dato Onsdag den 26. august 2026
Sted Bygningen
Sådan lærte jeg at leve med mit traume. Gå ikke glip af denne mulighed, når Daniel Rye fortæller hele sin historie for første gang.
I dette nye foredrag taler Daniel om tiden i Syrien, den efterfølgende frihed refleksioner over, hvordan det påvirker ham i dag.
Daniels foredrag er en utrolig historie om at overleve få det bedste ud af det værste. "Fra fangehul til retssag - sådan lærte jeg at leve med mit traume" er et foredrag der tager dig ind i alle de overvejelser Daniel har haft de sidste 12 år. Fra han bliver kidnappet i 2013 - til han sidder tilbage med en familie, et velfungerende sind en utrolig, men meget relevant historie.

Hvad har Daniel lært af sine oplevelser hvad sker der med et menneske, når man bliver udsat for et overgreb bliver til et offer? Skyld, skam alle andres holdninger kan ikke blive ved med at ligge som en tung dyne, når man har et nyt liv, der skal nydes leves.

I en tid hvor mistrivsel frygt fylder meget i overskrifterne, kan Daniels historie være et håbefuldt tankevækkende indspark i en til tider mørk tid.

Om Daniel Rye:
Daniel Rye bliver i 2013 kidnappet, tortureret forsøger at tage sit eget liv i fangenskab. Nedbrudt som menneske 13 måneder senere bliver han løsladt gidsel kan efterfølgende følge med i, hvordan hans venner tidligere medgidsler bliver henrettet for øjnene at hele verden. Den førhen ukendte terrororganisation er pludselig på alles læber. Uanset hvor Daniel kigger hen, bliver han konfronteret med sit værste traume.
Med en skyldfølelse over at forladt sine medgidsler de 15 millioner kroner, som terrororganisationen fik for Daniels liv, begynder en ny kamp for at overleve.
Daniel begynder hurtigt at bruge de samme redskaber i friheden, som han brugte i fangenskab. Daniel vælger at bruge sin historie aktivt i et forsøg på at finde tilbage i en almindelig hverdag.

Samme tid med at Daniel holder foredrag om sin tid i Syrien stifter sin egen familie, bliver to af hans torturbødler tidligere med-gidslers mordere fanget sendt til retsforfølgelse i USA. Daniel skal over side ansigt til ansigt med sit værste mareridt.
Hver gang Daniel tror han har lagt sin historie bag sig kryber den ind på ham igen.

Efter en ny programrække på TV2 om at bruge humor som overlevelse, har Daniel opdaget et nyt værktøj i hans historie, er klar til at træde lidt væk fra den objektive fortæller ind på scenen med hans egne refleksioner efter alle disse år.

Ses vi?

Følg os på FB:

facebook.com/MODTIL
Onsdag den 26. august 2026, kl. 19.
Entré
Bygningen, Ved Anlæget 14B, Vejle
Manual til mennesker - Et humoristisk foredrag med adfærdspsykolog Henrik Tingleff
27 Aug, 19:00 - 21:00

Manual til mennesker - Et humoristisk foredrag med adfærdspsykolog Henrik Tingleff

Adfærdspsykolog, radiovært og forfatter Henrik Tingleff, holder luppen frem og forklarer dig hvorfor din nabo larmer meget mere end dig, hvorfor din kollega aldrig kan holde en aftale.og hvorfor vi alle sammen køber alt for dyr kaffe og croissanter!
Dato Torsdag den 27. august 2026
Sted Bygningen
Adfærdspsykolog, radiovært og forfatter Henrik Tingleff, holder luppen frem og forklarer dig hvorfor din nabo larmer meget mere end dig, hvorfor din kollega aldrig kan holde en aftale.og hvorfor vi alle sammen køber alt for dyr kaffe og croissanter!
Adfærdspsykolog, radiovært og forfatter Henrik Tingleff, holder luppen frem og forklarer dig hvorfor din nabo larmer meget mere end dig, hvorfor din kollega aldrig kan holde en aftale ...og hvorfor vi alle sammen køber alt for dyr kaffe og croissanter!

Du kan bl.a. se frem til fascinerende fakta, valid videnskab, hårrejsende hverdagseksempler og en underholdende quiz. Du forstår pludselig hvorfor ellers så kloge mennesker spærrer liggestole med håndklæder, eller lader den tomme toiletrulle hænge. Du får kort sagt en manual til mennesker, som du kan gøre brug af resten af livet - og grine af hele aftenen.

Det handler om en gammel hjerne...
Det moderne menneske er udstyret med en 120 millioner år gammel hjerne, der har holdt lukket i udviklingsafdelingen de sidste 2-300.000 år. Det får os til at træffe tåbelige beslutninger. På jobbet, i samfundet, når vi køber ind. Hør hvor og hvordan!

Det handler om flokdyret og dets onde fætter...
Mennesket er et flokdyr. Vi vil næsten gøre alt for at høre til - men vi er også egodyr, der vil gøre endnu mere for at skille os ud. Derfor opfører vi os fjollet, grænsende til det foruroligende. Hør hvordan og hvorfor det selvfølgelig ikke gælder for dig!

Det handler om at være et skridt foran!
Med din nye manual til mennesker i hånden er du klar til at møde hverdagen med en ny forståelse af menneskets natur. En klar fordel i en moderne, kompleks verden fyldt med ... mennesker. Tag dine venner, veninder, kollegaer eller partner med. Det bliver humant, hårrejsende og humoristisk
Torsdag den 27. august 2026, 19:00 - 21:00.
Entré: Fra 329
Bygningen, Ved Anlæget 14B, Vejle
Rune robert friis & built for comfort
29 Aug, kl. 20-22

Rune robert friis & built for comfort

Anmelderrost grænselands-blues på programmet. Rune Robert Friis & Built For Comfort er et nyt spændende dansk orkester, som med sin originale blues høster stor ros blandt anmeldere.
Dato Lørdag den 29. august 2026
Sted Bygningen
Anmelderrost grænselands-blues på programmet. Rune Robert Friis & Built For Comfort er et nyt spændende dansk orkester, som med sin originale blues høster stor ros blandt anmeldere.
Med fortællinger om tab og længsel, håb og forsoning henter bandets musikalske univers sin næring i det slesvigske grænseland. Det er blues, hvor nordisk vemod og sydlig varme mødes i en forenet puls med sjælen vendt mod det fælles menneskelige.

I januar 2022 udgav bandet debutalbummet "Built For Comfort, Vol 1", et album som Bluesnews.no kaldte for "... et positivt bekjentskap, Røft, tett og stemningsfullt.", mens det amerikanske Blues Blast Magazine ligefrem erklærede at "These Danes are a blessing to the blues ..." . Den 10. august 2024 udgav bandet så opfølgeren "Built For Comfort, Vol 2" som også får pæne ord med på vejen. Franske ZiCaZic.com har således kalt det for "en fuldstændig uhæmmet tilgang til musik, der vil blive værdsat lige så meget for dens exceptionelle vokalpræstationer som for dens omhyggelige instrumentering ..." mens svenske Jefferson Blues Magasin kalder det " et fremragende eksempel på moderne blues fra Nordeuropa ...".

Built For Comforts koncerter er kendetegnet af energi og intensitet i et varieret rytmisk landskab. Det fem mand store orkester sætter en dyd i at invitere publikum ind i både intime og nærværende sange, for efterfølgende at sende dem afsted på bidende og energiske blå bølger
Lørdag den 29. august 2026, kl. 20-22.
Entré: 145-195 kr
Bygningen, Ved Anlæget 14B, Vejle
Arrangør: Bluesforeningen Crossroads
Vanvittig Verdenshistorie
5 Sep, kl. 19

Vanvittig Verdenshistorie

Dørene åbner 1 time før arrangementsstart.
Dato Lørdag den 5. september 2026
Sted Bygningen
Dørene åbner 1 time før arrangementsstart.
Lørdag den 5. september 2026, kl. 19.
Entré
Bygningen, Ved Anlæget 14B, Vejle
The Victim x Januar | Sendt fra MARS
5 Sep, kl. 20

The Victim x Januar | Sendt fra MARS

RADIO MARS har jo desværre måtte lukke, men nåede heldigvis at sammensætte os to fine 'Sendt fra MARS' aftener mere, her i efteråret. Den først af dem, med hele to spændende navne. THE VICTIM er et markant navn på den danske americana-scene.
Dato Lørdag den 5. september 2026
Sted Bygningen
RADIO MARS har jo desværre måtte lukke, men nåede heldigvis at sammensætte os to fine 'Sendt fra MARS' aftener mere, her i efteråret. Den først af dem, med hele to spændende navne. THE VICTIM er et markant navn på den danske americana-scene.
Efter mere end ti år som soloartist står The Victim, personificeret ved Kenneth Nefling, nu flankeret af The Deadwood Union, hvor sangene løftes af et varmt, dynamisk og filmisk lydbillede.The Victim er aktuel med sit nye fuldlængdealbum Homebound, som Gaffa kvitterede med 4 stjerner og skriver blandt andet; 'The Victim binder med sikker hånd tråde mellem Bob Dylans nøgterne fortælleform, The Killers melankolske antræk, Ryan Adams følsomhed og Father John Mistys varme, let svævende udtryk.' Med førstesinglen This Town udvalgt som ugens hittip på DR P4 og musik som kredser om længsel, håb og menneskelig skrøbelighed - leveret med nærvær, nerve og autenticitet, kan publikum se frem til en koncert af international karakter, når The Victim & The Deadwood Union træder frem på scenen, for at give publikum en intens og stemningsfuld oplevelse, hvor det intime møder det storslåede. JANUAR er en duo bestående af forsanger og sangskriver, Peter Duus Hansen og multiinstrumentalist Mads Francke Anker. De henter musikalsk inspiration i navne som Tom Waits og Bob Dylan, og på den hjemlige scene fra en Allan Olsen, Peter Sommer og C.V. Jørgensen, men duoen skriver, komponerer og udtrykker sig tidssvarende. Tabubelagte følelser som ensomhed og afhængighed er ofte emner i deres sange, og det er en motivationsfaktor at kunne agere modpol til ?glansbillede?-kulturen. Duoen forsøger at beskrive virkeligheden ved at spejle dem selv og deres omgivelser på godt og på ondt. Et motto for JANUAR kunne komme fra Pete Townshend: 'You got to face the face', præsentér de sider af dig selv frem for publikum, som du mindst kan lide
Lørdag den 5. september 2026, kl. 20.
Entré: 160 kr + evt. gebyr
Bygningen, Ved Anlæget 14B, Vejle
Foredrag med nikolaj jacobsen - verdens bedste nikolaj
16 Sep, kl. 19

Foredrag med nikolaj jacobsen - verdens bedste nikolaj

Gennem hele sin barndom opvækst havde han hørt om det danske VM-sølv i 1967, men nåede ikke selv i nærheden af VM-medaljer i den aktive karriere, han måtte indstille på grund af skader.
Dato Onsdag den 16. september 2026
Sted Bygningen
Gennem hele sin barndom opvækst havde han hørt om det danske VM-sølv i 1967, men nåede ikke selv i nærheden af VM-medaljer i den aktive karriere, han måtte indstille på grund af skader.
Siden gik han trænervejen, så lykkedes alt for Nikolaj Jacobsen, der har indskrevet sig på de allerforreste sider i dansk international håndboldhistorie med foreløbig fire gange VM-guld på cv'et.

Kom helt tæt på Nikolaj Jacobsen i dette foredrag, hvor landstræneren fortæller om de menneskelige tricks, han benytter sig af for at få sine spillere til at yde mere bedre, end de selv troede var muligt.

I en forestilling fyldt med anekdoter, der giver smil på læben, forklarer Nikolaj Jacobsen om, hvordan han flere gange har taget hårde opgør med det eksisterende, fordi der altid er andre veje at gå end de konventionelle.

Han ved langtfra altid bedre - men han ved, hvad der fungerer for ham, når han skal få en samling individualister til at fungere som en homogen enhed. Og det er derfor, han er Verdens Bedste Nikolaj.

Ses vi?

MOD TIL arrangerer foredrag med ildsjæle

Følg os på FB: www.facebook.com/MODTIL/
Onsdag den 16. september 2026, kl. 19.
Entré
Bygningen, Ved Anlæget 14B, Vejle
Vejle
16 Sep, kl. 19-21

Vejle

Foredrag: Gå dig glad - en gåtur kan forvandle dit liv! Gåtur (se nede i teksten) foredrag og fede præmier. Ved du, at du kan øge din kreativitet med 60% ved at gå?
Dato Onsdag den 16. september 2026
Sted Bygningen
Foredrag: Gå dig glad - en gåtur kan forvandle dit liv! Gåtur (se nede i teksten) foredrag og fede præmier. Ved du, at du kan øge din kreativitet med 60% ved at gå?
Eller at gåture forebygger og helbreder psykiske sygdomme som angst, stress og depression?

Oplev et energisk foredrag om gåturens uventede gevinster for livsnydere, som vil have mere energi. Og lycra-allergikere, der troede, de ikke gad gå.

"Sitting is the new smoking." De fleste ved, at der er mange positive effekter ved at gå. Men hvad får vi egentlig på vores sundhedskonto fysisk, psykisk og mentalt ved at sætte det ene ben foran det andet? Hvordan får vi nemmest flere skridt ind i en stillesiddende hverdag? Og hvordan motiverer vi os selv, hvis vi aldrig rigtig har kunne lide sport?

Heidi Møller kaster lys på gode gåvaner, og hvordan vi - sammen - kan redde store dele af sundheden ved at invitere til opfindsomme gåture, mens vi arbejder, er til møder, med venner, i naturen og til fester. Hun deler også sin personlige historie om, hvordan frygten for overvægt og livsstilssygdom fik hende til at gå, og hvad der fortsat driver hende til at gøre det.

Foredraget er et underholdende blandingsbatteri af foredrag, humor, musik, interaktive øvelser med refleksion og mulighed for at vinde fede lodtrækningspræmier undervejs. Gå hjem fuld af energi, inspiration og masser af praktiske værktøjer til at få gang i din hverdag.

Program

18.15 - 18.45 Gåtur for dig som har tid og lyst Mødested: Ved indgangen

Appetitvækker: 'Gå Mig Glad'-gåtur inden foredraget!
Tag med på en 'Gå Mig Glad'-gåtur sammen med Heidi Møller og de øvrige deltagere inden foredraget. Det er din chance for at få en forsmag på, hvordan din hverdag kan forvandles gennem noget så simpelt som at gå.

19.00 - 20.30 ca. Foredrag med lodtrækning af fede præmier

Tak for i dag

Foredragsholder Heidi Møller Heidi Møller er professionel walker, facilitator og stifter af 'Gå Mig Glad'. Hendes evne til at formidle med varme og smittende energi har gjort hende til en eftertragtet foredragsholder i hele landet. Heidi elsker chokolade og hader sport, og det var hun bange for at blive syg og overvægtig af. Derfor begyndte hun i 2015 at gå en gang i ugen, og for at holde sig selv oppe på at komme af sted inviterede hun hele byen med. Siden da har Heidi gjort netværks-gåture, konference-gåture, events, workshops og foredrag til sin passion og levevej
Onsdag den 16. september 2026, kl. 19-21.
Entré: 228 kr
Bygningen, Ved Anlæget 14B, Vejle
Arrangør: Gå Mig Glad
Østkyst Hustlers
18 Sep, kl. 20

Østkyst Hustlers

2026 rammer Østkyst Hustlers endnu engang de danske landeveje ? hiphop-legenderne, der gjorde dansk rap til folkeeje og i dag står som landets ældste aktive rapband. Tre pionerer med tre årtiers tyngde, timing og deft groove i ryggen.
Dato Fredag den 18. september 2026
Sted Bygningen
2026 rammer Østkyst Hustlers endnu engang de danske landeveje ? hiphop-legenderne, der gjorde dansk rap til folkeeje og i dag står som landets ældste aktive rapband. Tre pionerer med tre årtiers tyngde, timing og deft groove i ryggen.
Året markerer også 30-års-jubilæet for Fuld af Løgn ? syvdobbelt platin, seks DMA-priser og et album spækket med klassikere som Han får for lidt, Håbløs og Hustlerstil. Et album der trak rappen ud af undergrunden og ændrede dansk musik for altid. Nu her, en halv million solgte plader og hundredvis af koncerter senere, er der tre ting, der ikke har ændret sig: Man streamer Han får for lidt, når festen skal sparkes i gang. Man sætter Verdens Længste Rap på, når køreturen er lang. Og det er stadig Bossy Bo, Jazzy H og Peyk, der sætter standarden for, hvordan danske tekster skrues sammen, og hvordan funky hiphop bør lyde. Men Østkyst Hustlers er langt mere end nostalgi. Live er de fortsat et af landets mest energiske acts. De rammer scenerne med deres groovy live-band, rap med mundtlig muskelkraft og en sceneautoritet, der overgår de fleste unge navne. De leverer sved på panden, hæse stemmer og en defhed, der kan mærkes helt nede på bagerste række. Så gå ikke glip af en aften med kongerne af dansk rap. Måske får vi endelig svar på de evige spørgsmål: 'Hvor cool kan en hvid mand blive?' og 'Hvorfor er det hele bare så ufedt i Jylland?' Én ting er i hvert fald sikkert: Det bliver hustlerstil. Og uh, det bliver fedt
Fredag den 18. september 2026, kl. 20.
Entré: 305 kr + evt. gebyr
Bygningen, Ved Anlæget 14B, Vejle
Lasse Skriver - Akustisk Tour
24 Sep, kl. 20

Lasse Skriver - Akustisk Tour

Efter et skelsættende år med deltagelse i Dansk Melodi Grand Prix 2026 drager Lasse Skriver nu ud på en akustisk tour rundt i Danmark i efteråret 2026, hvor publikum kan opleve hans storslåede stemme helt tæt på.
Dato Torsdag den 24. september 2026
Sted Bygningen
Efter et skelsættende år med deltagelse i Dansk Melodi Grand Prix 2026 drager Lasse Skriver nu ud på en akustisk tour rundt i Danmark i efteråret 2026, hvor publikum kan opleve hans storslåede stemme helt tæt på.
Den unge sangskriver har på få år etableret sig som en stærk ny stemme på den danske popscene, og med sangen Roaring Heart fra årets Melodi Grand Prix viste han en mere eftertænksom og moden side af sit musikalske udtryk. Med rødder i Ny Højen ved Vejle og base i København har han taget springet fra tømrerlærling til fuldtidsmusiker. I dag står han med både erfaring, ambition, et klart kunstnerisk ståsted, og en masse nye stærke udgivelser foran sig i resten af 2026. Lasse Skriver har siden sin start for blot få år siden turneret landet rundt, udgivet en række singler og opbygget et loyalt publikum. Hans musik bevæger sig i det moderne popunivers med fokus på stærke melodier, nærvær og følelser, der rammer bredt uden at miste det personlige afsæt. Netop det nærvær og den fordybelse, Lasse bringer med sin musik, bliver omdrejningspunktet for denne akustiske tour. Her får Lasses stærke vokal og personlige fortællinger lov til at stå helt i centrum. Publikum kan se frem til en nærværende koncertoplevelse, hvor sangene foldes ud i deres mest ærlige form, og hvor forbindelsen mellem artist og publikum er i fokus
Torsdag den 24. september 2026, kl. 20.
Entré: 240 kr + evt. gebyr
Bygningen, Ved Anlæget 14B, Vejle
Vilma Crow
26 Sep, kl. 20

Vilma Crow

VILMA CROW udforsker forelskelsen og hjertesorgen gennem rå og inderlig DIY indiepop/rock. Med catchy guitarriffs og sangtekster som kan synges, af hjertets fulde røst, formidler Vilma Crow kærlighedens og selvbilledets mange facetter.
Dato Lørdag den 26. september 2026
Sted Bygningen
VILMA CROW udforsker forelskelsen og hjertesorgen gennem rå og inderlig DIY indiepop/rock. Med catchy guitarriffs og sangtekster som kan synges, af hjertets fulde røst, formidler Vilma Crow kærlighedens og selvbilledets mange facetter.
Med en skrøbelighed som Lizzie McAlpine og en styrke som Fiona Apple, indtager Vilma Crow scenen, med en klar intention. Hendes sange er gennemsyret af en oprigtig og nærværende sårbarhed, hvilket gør lyduniverset både bevægende og relaterbart. Musikken udspringer af oplevelser fra det virkelige liv, nænsomt bearbejdet i eftertænksomhedens rum, som var de sider i en dagbog. Her gives der plads til hele følelsesregisteret, hvor både dyb smerte, vrede, kærlighed og spirende håb får lov at eksistere side om side. I 2024 spillede Vilma Crow på Uhørt Festival, hvor hun og hendes band markerede sig som et imponerende live-act. Dette blev understreget af en fremtrædende placering på forsiden af Weekendavisens kultursektion, hvor hun blev beskrevet som 'Ganske Uhørt.' I januar 2025 udpegede Soundvenue Vilma Crow som en af deres 15 artister at holde øje med - en bemærkelsesværdig anerkendelse, da hun på det tidspunkt endnu ikke havde udgivet musik. Samtidig spillede hun en udsolgt debutkoncert på Urban13 og blev annonceret til festivaler som SPOT og Roskilde. Med en debut-EP lige på trapperne cementerer Vilma Crow sig som et nyt, spirende indie-håb på den danske musikscene
Lørdag den 26. september 2026, kl. 20.
Entré: 175 kr + evt. gebyr
Bygningen, Ved Anlæget 14B, Vejle