ADRESSE
Ved Anlæget 14B
7100 Vejle
Tlf : (+45) 75 83 86 77

Bygningen

BYGNINGEN - ET LEVENDE KULTURHUS MIDT I VEJLE. Bygningen i Vejle danner ramme om et væld af aktiviteter. Her er både plads til møder, konferencer, foredrag, dans og fester m.m. I Spillestedet og Store Sal lægges der op til masser af timer i super godt musikalsk selskab, når Bygningen hvert forår og efterår præsenterer et sprudlende koncertprogram med musik i topklasse. Bygningen stiller også kreative værksteder og øvelokaler til rådighed. Caféen på 1. sal sørger for alt godt til ganen! Bygningen drives af fonden Vejle Kulturservice, med Jelling Musikfestival som hovedaktør

Det sker: Bygningen

Dekoteknik på drejeskive med Anna
3 Dec, kl. 17.30

Dekoteknik på drejeskive med Anna

Kom og prøv dekoration på drejeskive - det er sjovt og udfordrende. Der bliver aldrig to ens dekorationer og intet er perfekt. Vi arbejder på små lerskål, som du kan sætte dit eget præg på.
Dato Onsdag den 3. december 2025
Sted Bygningen
Kom og prøv dekoration på drejeskive - det er sjovt og udfordrende. Der bliver aldrig to ens dekorationer og intet er perfekt. Vi arbejder på små lerskål, som du kan sætte dit eget præg på.
På workshoppen afdrejer vi skålene og det er muligt at forme dem eller ridse i overfladen, da de stadig er lidt bløde. På workshoppen arbejder vi med: at forberede begitning til dekoration - våd i våd teknik på drejeskive - afdrejning - sgrafitto. Hver deltager får mindst 2 skåle færdigbrændt: en med sgrafitto og en med våd i vådt teknik, samt en masse viden og teknik. Billetten inkluderer kaffe/the og kage. Meget begrænsede pladser
Onsdag den 3. december 2025, kl. 17.30.
Entré: 370 kr + evt. gebyr
Bygningen, Ved Anlæget 14B, Vejle
Højskoleformiddage - Vejle
17 Nov, 8 mødegange

Højskoleformiddage - Vejle

Torsdag den 9. oktober. Steen Ole Hedelund: Efter det amerikanske præsidentvalg.
Dato Torsdag den 9. oktober til torsdag den 4. december 2025
Sted Bygningen
Torsdag den 9. oktober. Steen Ole Hedelund: Efter det amerikanske præsidentvalg.
Foredraget "Demokratiet og retsstaten er truet efter det amerikanske præsidentvalg" som er en analyse af den politiske virkelighed i USA efter præsidentvalget 5. november 2024 og de internationale konsekvenser overalt i verden.
USA er stærkt splittet, amerikanerne er i stigende grad parate til politisk vold, og det gælder ikke kun på de politiske yderfløje, men generelt. Med Donald Trump som præsident er fascistoide træk blevet meget tydelige både i kulturen og i den politk, Trump-administrationen fører i USA. Polariseringen er ikke bare en trussel mod demokratiet og retsstaten i USA! Nej, angrebene i USA mod demokratiets væsen og retsstaten som demokratiets juridiske fundament indefra vil også få store konsekvenser for Europa og for Danmark
Foredragsholderen dokumenterer i en debatskabende form, at den demokratiske samtale, sammenhængskraften og retsstaten i de vestlige demokratier også er under angreb indefra, og at angrebene har klare fascistoide træk i kulturen og i politik. Analyserne og argumentationen i foredraget omfatter visuel argumentation og dokumentation i form af mange billeder og videoer.

Torsdag den 23. oktober
Steen Jørgensen: Sygeplejerske på seksten år

En fortælling om Hospitalsskibet Jutlandia som var Danmarks bidrag til FN's indsats under borgerkrig mellem Nord- og Sydkorea 1950-53.
En fortælling med levendegørelse af øjenvidneskildring fra læger, sygeplejerske, mandskab, og patienter, med vægt på sygeplejerskernes arbejde

Torsdag den 30. oktober
Sidse Schmidt: Demens

Kom og bliv klogere på demens til et spændende foredrag, hvor vi dykker ned i, hvad demens er, og hvordan det adskiller sig fra almindelig aldring. Vi ser nærmere på, hvordan sygdommen påvirker hjernen, de forskellige former for demens, og hvilke advarselstegn man skal være opmærksom på.
Du får også indsigt i, hvordan demens diagnosticeres, behandles, og hvilke nye forskningsmuligheder der er på vej. Jeg fortæller om forebyggelse gennem kost, motion, socialt samvær og mental træning.
Foredraget vil også tage fat på, hvordan vi som samfund kan støtte mennesker med demens.

Torsdag den 6. november
Lars Ringholm: 80 året for Danmarks befrielse

For 80 år siden - den 4. maj 1945 kom endelig det budskab, danskerne med længsel havde imødeset. Den tyske besættelse af Danmark var endelig bragt til ophør efter "fem forbandede år". De sidste måneder af besættelsen havde været brutale at komme igennem, for uanset, at tyskerne var presset på alle fronter, så løsnede de ikke grebet om de besatte lande. Befrielsesbudskabet udløste en eufori som aldrig er set tilsvarende i Danmark. Herefter vendte hverdagen stille og roligt tilbage, omend stadig præget af varemangel og rationering. I det hele taget skulle det vise sig, at Besættelsesårene kom til at kaste lange skygger. Politiet vendte tilbage og domstolene trådte igen i funktion. Forude ventede et retsopgør som skulle blive både pinagtigt og smertefuldt.
De danske modstandsfolk - og ikke mindst dem, der havde været i tysk fangenskab - skulle tilbage til livet. En vej, der viste sig tung og ofte ubærlig. Især fordi de blev mødt af en mur af venlig, men dyb tavshed. Den hårdeste kamp der ventede var kampen om historien - om sandheden. For Besættelsestiden efterlod et dybt og betændt sår i den danske folkesjæl - Samarbejdspolitikken. Det var smertefuldt og skamfuldt for mange danskere, at Danmark havde samarbejdet med Besættelsesmagten. Midt i det hele glemte de fleste så lige, at mens de fejrede befrielsen, da blev Bornholm besat af russerne.

Torsdag den 13. november
Jakob Nyholm: Skovhaver - en spiselige løsning!

Drømmer du om en have hvor du kan høste frugter, bær, nødder, flerårige grøntsager, spiselige blomster og krydderurter, samtidig med at du giver plads til naturen i haven? En have der både er frodig og smuk og hvor du kan gå på opdagelse eller bare slappe af og nyde summen fra insekter og fuglenes kvidren? Eller hvad med en have hvor du ikke hele tiden skal vande, gøde og luge?
Hvis du synes det lyder tiltalende, så kom og hør med når Jakob Nyholm Jessen fra Malus - Skovhavedesign bl.a. vil fortælle om:
Skovhavens opbygning og struktur
Hvordan vi kan arbejde med naturen i stedet for i mod den og samtidig opnå en både produktiv og smuk have, uden at vi skal knokle for det hele sæsonen
Alle (eller i hvert fald mange) de sjove spiselige planter vi bruger når vi designer og anlægger en spiselig skovhave
Planter der gøder de andre planter
Hvorfor skovhaver er bedre til at modstå både tørke og store mængder nedbør.
Jakob er uddannet Skov- og Landskabsingeniør fra Københavns Universitet og har de sidste 5 år gjort det til sin levevej og speciale at designe og anlægge skovhaver for private haveejere, institutioner, virksomheder, boligforeninger og kommuner. Derudover holder han foredrag, webinarer og workshops for at udbrede kendskabet til denne fantastiske måde at tænke haver og grønne arealer til fordel for både mennesker, dyr og miljø.

Torsdag den 20. november
Karen Westphal: Billedhuggeren Sonja Ferlov Mancoba

Den danske billedhugger Sonja Ferlov Mancoba (1911-1984) levede hovedparten af sit liv i Frankrig. Her boede hun sammen med sin mand, billedkunstneren Ernest Mancoba (1904-2002) og deres søn, kunstneren Wonga Mancoba (1946-2015). Med rødder i det danske surrealistiske miljø omkring Linien-tidsskriftet og senere Høst og Cobra er hun kendt som en eksistentielt arbejdende kunstner. Med afsæt i afrikanske kunstudtryk skabte Mancoba semi-abstrakte væsens- og maskelignende skulpturer. Foredraget handler om hendes liv, kunst og æstetik.

Torsdag den 27. november
Peer Kaare: Axel Strøbye

Axel Strøbye var en af Danmarks største skuespillere. Han nåede det hele fra legendariske roller i Olsen-banden og Matador til det store klassiske repertoire på Det Kongelige Teater.
Men bag facaden var den sprudlende og komiske skuespiller et angstpræget menneske. Han var tvilling og forældrene, der forbød ham at blive skuespiller, gjorde hele vejen gennem barndommen stor forskel på ham og broderen.
Axel Strøbye brød igennem på teatret, men blev for alvor kendt for sine roller i et hav af danske lystspil fra 60'erne og 70'erne. Ved sine af sine store præstationer på filmlærredet og på Det Kongelige Teater levede Axel Strøbye i flere stormfyldte parforhold, som han gennem hele livet formåede at holde hemmelig for offentligheden. Hør hele historien om Axel Strøbyes spændende liv og utrolige karriere. Foredraget har udgangspunkt i den biografi, som Peer Kaae og Per Kuskner udgav i 2013.

Torsdag den 4. december (OBS. denne dag er i 3F Vejle)
Erik Kulavig: Rusland, Ukraine og Europa

Hvordan i al verden kunne det gå så galt?
I foredraget fremlægges forskellige svar på, hvorfor Rusland overfaldt Ukraine i februar 2022, hvordan krigen er forløbet, hvad den har betydet for de implicerede lande og for Ruslands forhold til EU.

Underviser: Anne-Marie Storm
Hold: 9125211000
Torsdag den 9. oktober til torsdag den 4. december 2025, 8 mødegange.
Bygningen, Ved Anlæget 14B, Vejle
Arrangør: AOF Vejle
Hess-AC-Hess Spacelab
8 Dec

Hess-AC-Hess Spacelab

Jul med vejles berømte trio - jul i spacelab. Intet jubilæum uden traditioner, og her er den smukkeste af dem.
Dato Mandag den 8. december 2025
Sted Bygningen
Jul med vejles berømte trio - jul i spacelab. Intet jubilæum uden traditioner, og her er den smukkeste af dem.
Det er nemlig, når juletiden nærmer sig og dermed JIVEs ultrapopulære julekoncert med de vejlensiske jazz-giganter Nikolaj Hess, Anders AC Christensen og Mikkel Hess, tilsammen kaldet Spacelab. Denne gang vil de vise essensen af deres kunnen i trio-formatet alene.
Trio-formatet i jazz er det sted i jazz'en, der tydeligst viser det enkelte medlems instrumentale kunnen og den synergi, telepati og ligeværd, der opstår i samspillet, når man kender og mærker hinandens musikalske sjæle. Denne sublime kvalitet har Hess/AC/Hess trioen opdyrket gennem 25 år i den samme musikalske legestue.

HESS/AC/HESS SPACELAB
Mandag den 8. december 2025
Entré: 76,25-166,25 kr
Bygningen, Ved Anlæget 14B, Vejle
Arrangør: JIVE - jazz i vejle
Foredrag med Rasmus Tantholdt - Min verden i forandring
8 Dec, kl. 19

Foredrag med Rasmus Tantholdt - Min verden i forandring

Foredraget "Min verden i forandring" med Rasmus Tantholdt d. 08. Maj 2025 ved Bygningen Vejle udskydes til; NY DATO, d. 20. august 2025. Refunderingsfrist d. 12.05.2025. Min verden i forandring.
Dato Mandag den 8. december 2025
Sted Bygningen
Foredraget "Min verden i forandring" med Rasmus Tantholdt d. 08. Maj 2025 ved Bygningen Vejle udskydes til; NY DATO, d. 20. august 2025. Refunderingsfrist d. 12.05.2025. Min verden i forandring.
Rasmus Tantholdt tager os med til de højaktuelle brændpunkter fra en verden i evig forandring. Han giver os sin personlige skildring af bl.a. Israel-Gaza konflikten, som han har dækket intenst siden den blussede op igen i oktober 2023

Rasmus har siden 2003 været international korrespondent i diverse konflikt-, krigs- katastrofeområde. Han var den eneste skandinaviske journalist der rapporterede fra Kiev i de kritiske uger under russernes invasion af Ukraine. Han har bl.a. dækket krigene i Irak, Afghanistan, Syrien det arabiske forår.

Hør Rasmus fortælle om livet bag kameraet, om de etiske moralske dilemmaer han tit står overfor, om de alvorlige historier, men så de mange pudsige episoder. Selv føler Rasmus, at han har oplevet, hvad andre oplever på tre-fire liv.

Foredraget med Rasmus er inspirerende oplysende altid brandaktuelt. Formidlet med stor hjertevarme, empati med plads til humor, til trods for de barske emner, der bliver taget op.

Om Rasmus Tantholdt: Rasmus blev uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i juni 2000. Han begyndte på TV2 Nyhedernes indlandsredaktion i juni 2000 på udlandsredaktionen fra 2003. Rasmus har modtaget adskillige priser for sit journalistiske arbejde talent; han fik tildelt et German Marshall Fellowship i 2006, vandt Steen Bådsgaard Prisen i 2009, i 2012 2014 vandt han TV-. I 2022 vandt han Publicistprisen for sit arbejde i Ukraine.

Ses vi?

Følg os på FB: www.facebook.com/MODTIL/
Mandag den 8. december 2025, kl. 19.
Entré
Bygningen, Ved Anlæget 14B, Vejle
Dekoteknik på drejeskive med Anna
10 Dec, kl. 17.30

Dekoteknik på drejeskive med Anna

Kom og prøv dekoration på drejeskive - det er sjovt og udfordrende. Der bliver aldrig to ens dekorationer og intet er perfekt. Vi arbejder på små lerskål, som du kan sætte dit eget præg på.
Dato Onsdag den 10. december 2025
Sted Bygningen
Kom og prøv dekoration på drejeskive - det er sjovt og udfordrende. Der bliver aldrig to ens dekorationer og intet er perfekt. Vi arbejder på små lerskål, som du kan sætte dit eget præg på.
På workshoppen afdrejer vi skålene og det er muligt at forme dem eller ridse i overfladen, da de stadig er lidt bløde. På workshoppen arbejder vi med: at forberede begitning til dekoration - våd i våd teknik på drejeskive - afdrejning - sgrafitto. Hver deltager får mindst 2 skåle færdigbrændt: en med sgrafitto og en med våd i vådt teknik, samt en masse viden og teknik. Billetten inkluderer kaffe/the og kage. Meget begrænsede pladser
Onsdag den 10. december 2025, kl. 17.30.
Entré: 370 kr + evt. gebyr
Bygningen, Ved Anlæget 14B, Vejle
Bourbon Street Jazzband
11 Dec, kl. 20

Bourbon Street Jazzband

Bourbon Street Jazzband er et gennemtestet og erfarent orkester, der i 2025 tog hul på sin 69. sæson.
Dato Torsdag den 11. december 2025
Sted Bygningen
Bourbon Street Jazzband er et gennemtestet og erfarent orkester, der i 2025 tog hul på sin 69. sæson.
Vi nærmer sig det helt usædvanlige 70-års jubilæum. Gennem alle årene har orkestret uafbrudt optrådt under samme navn, og indtil for nylig med stifteren i front. Trompetisten Gerhard Ellerbæk trak sig tilbage efter en fantastisk karriere, der tog sin begyndelse i 1956. Han erstattes af en anden erfaren musiker, Gunnar Lautrup, som hurtigt er blevet en del af orkestrets lyd. Ny på posten er også pianisten Jens Nørholm. Helt i front ligger den legendariske saxofonist Finn Odderskov, og sanger/guitarist Jesper Bjarnesen, som begge er blandt landets mest efterspurgte solister.

Bourbon Street Jazzband er en del af den danske, traditionelle jazzscene, men skiller sig ud ved at blande den klassiske New Orleans-stil med stramme arrangementer og stilmæssige afstikkere til både swing og blues. Man kan sige at musikken afspejler musikernes forskellige baggrunde og personligheder. Men fokus er, som altid, at komme publikum i møde med iørefaldende og dansevenlig musik af høj kvalitet.

Lineup:
  • Gunnar Lautrup, trompet
  • Finn Odderskov, Klarinet og saxofoner, vokal
  • Jens Nørholm, Piano
  • Heine "Hot" Poulsen, Trommer, vokal
  • Per Jegbjærg, Trækbasun, ventilbasun og arrangementer
  • Jesper Bjarnesen, Banjo, guitar og vokal
  • Jørgen Nielsen, Kontrabas
Torsdag den 11. december 2025, kl. 20.
Entré: Medlem 80,0, Gæster 130,0, Medlem, samarbejdende jazzklub 80,0, Studerende 80,0
Bygningen, Ved Anlæget 14B, Vejle
Arrangør: Vejle Jazzklub
Juleworkshop med Julie
13 Dec, kl. 14

Juleworkshop med Julie

Kom i ægte julehumør til vores. 3-timers juleworkshop, hvor kreativitet og hygge går hånd i hånd! Vi skal. sy og dekorere smukke julehjerter og små juletræer i filt, som du kan tage med hjem og pynte dit eget hjem med ?
Dato Lørdag den 13. december 2025
Sted Bygningen
Kom i ægte julehumør til vores. 3-timers juleworkshop, hvor kreativitet og hygge går hånd i hånd! Vi skal. sy og dekorere smukke julehjerter og små juletræer i filt, som du kan tage med hjem og pynte dit eget hjem med ?
Eller give som en personlig julegave. Du får mulighed for at. dekorere med perler, broderi og fine detaljer, og der vil være masser af inspiration og vejledning undervejs. Mens vi arbejder, synger vi et par klassiske. julesange, og der serveres. kaffe, te og lun kringle - præcis som en hyggelig decemberdag fortjener det. Tag en ven, et familiemedlem eller kom alene - alle er velkomne, og der kræves ingen særlige syfærdigheder. Kom og mærk julestemningen, mens vi skaber små håndlavede julemirakler sammen
Lørdag den 13. december 2025, kl. 14.
Entré: 170 kr + evt. gebyr
Bygningen, Ved Anlæget 14B, Vejle
Mike Andersen Band
13 Dec, kl. 20

Mike Andersen Band

MIKE ANDERSEN har et nyt album lige på trapperne, og hans musik er stadig blå ? helt bogstaveligt, med bluesen som afsæt. Men Mike Andersen er meget mere end en traditionsbunden blueshåndværker, med en stærk stemme og et sikkert greb om guitaren.
Dato Lørdag den 13. december 2025
Sted Bygningen
MIKE ANDERSEN har et nyt album lige på trapperne, og hans musik er stadig blå ? helt bogstaveligt, med bluesen som afsæt. Men Mike Andersen er meget mere end en traditionsbunden blueshåndværker, med en stærk stemme og et sikkert greb om guitaren.
Helt fra starten har han nægtet at følge den gængse strøm, men i stedet gået sine egne veje og skabt et musikalsk univers, der er mere tidløst, end det er tilbageskuende. Hans virke som sanger og sangskriver er med til at børste støvet af en genre, som ellers har haft det med at strande sig selv i fortiden. Med sit udspring i blues og soul, er der masser af blodsblanding med country, pop, rock, americana og andre genrer, og kassetænkning og klichéer er for længst sendt til storskrald. Mike Andersen Band er et af Danmarks travleste live-navne, og med den intense kraft bandet går på scenen med, er der ingen grund til at være nervøs for, at flammerne er ved at dø ud. Deres liveshows er lige så bemærkelsesværdige som deres studieindspilninger, og bandet har spillet på både små klubscener og store festivaler over hele Europa, hvor deres energiske og nærværende optrædener efterlader publikum med en følelse af at have været vidne til noget helt særligt. Utvivlsomt også denne aften, i BYGNINGEN
Lørdag den 13. december 2025, kl. 20.
Entré: 270 kr + evt. gebyr
Bygningen, Ved Anlæget 14B, Vejle
Gorm synger Larsen
16 Dec

Gorm synger Larsen "Endelig jul Igen" Bygningen Vejle

"Endelig Jul Igen!". En musikalsk juleaften med Gorm Bull og Kim Larsens sange. Oplev tonen og stemningen i Kim Larsens musik denne jul, når Gorm Bull sammen med saxofonist Niels Mathiasen, inviterer til en unik julekoncert.
Dato Tirsdag den 16. december 2025
Sted Bygningen
"Endelig Jul Igen!". En musikalsk juleaften med Gorm Bull og Kim Larsens sange. Oplev tonen og stemningen i Kim Larsens musik denne jul, når Gorm Bull sammen med saxofonist Niels Mathiasen, inviterer til en unik julekoncert.
"Endelig Jul Igen!" er ikke kun en fejring af julen, men også en hyldest til Kim Larsens varige arv.

Med over 400 Larsen-koncerter bag sig, formår Gorm at indfange essensen og stemningen, når han fortolker Larsens musik. Som en publikummer sagde, "Jeg har det i kroppen som jeg har været til en Kim Larsen koncert". Denne specielle aften vil inkludere udvalgte julehits fra "Glemmebogen", hvor sange som Der er noget i luften, Julen har bragt velsignet bud og Dejlig er jorden vil vække minder og sprede julestemning. Men også sange fra "Værsgo" og "Midt om natten" tages under kærlig behandling.

Niels Mathiasen, der tidligere har spillet med Kim Larsen, tilføjer med sin saxofon en dybde og længsel, der komplimenterer Gorms vokal perfekt. Deres fælles fortid på scenen med Larsen lover en aften fuld af personlige anekdoter og musikalsk mesterskab.

Vi inviterer alle til at deltage i denne hyggelige fejring, hvor Kim Larsens musikalske univers bringes til live. Lad os sammen synge julen ind med hjertevarmende melodier og historier, der binder os sammen.

Grib muligheden for at opleve en aften, hvor dansk musiktradition og juleglæde mødes i en perfekt symfoni.

Gorm Bull:er en meget erfaren Produktiv sanger- og sangskriver, der har skrevet sange med bl.a. Bosse Hall Christensen (Shu-bi-dua) og Nils Torp (Souvenirs/Kliché). Manden bag slagsangen "Danmarks Jernhårde Ladies" og har deltaget i Dansk Melodi Grandprix i 1993 og 1996. Udgivet bogen "Med Djævelen på Slæb" og indtalt flere dokumentarer/lydbøger, bl.a "Bertelsen på Caminoen" på DR2. Den ene halvdel af Bull & Hjorth og tekstforfatter for Lars DK.

Niels Mathiasen:den legendariske saxofon fra Gnags. Har også spillet med bl.a Kim Larsen (inkl. Cirkus Himmelblå), Thomas Helmig (Vejen væk), Mek Pek Partyband, Grarup Allstars, Poul Krebs og Bull & Hjorth
Tirsdag den 16. december 2025
Entré: 325 kr
Bygningen, Ved Anlæget 14B, Vejle
Arrangør: Kanon Produktion
Kai strauss & the electric blues allstars
26 Dec, kl. 20-23

Kai strauss & the electric blues allstars

Kai Strauss er vinder af flere tyske BLUES AWARDS. og turnerer konstant verden rundt med sit internationale orkester Kai Strauss & The Electric Blues Allstars.
Dato Fredag den 26. december 2025
Sted Bygningen
Kai Strauss er vinder af flere tyske BLUES AWARDS. og turnerer konstant verden rundt med sit internationale orkester Kai Strauss & The Electric Blues Allstars.
Kai Strauss er et særdeles velkendt navn blandt europæiske blues-elskere og er, som Gary Reinhard fra WITR Radio/Bad Dog Blues i Rochester New York udtrykte:

"... truly amazing, and as authentic as any Texas or Chicago axe slinger around ... "

eller amerikanske Blues Revue:

"... exceptional tone og frasing."

En af Europas bedste blues guitarister, den tyske bluesstjerne Kai Strauss gæster - sammen med sit band, The Electric Blues All Stars - Bygningen, Vejle.

Kai's tone, frasering og intensitet har for længst givet ham en position som en af de mest respekteret bluesguitarister i Europa. I Kai Strauss & The Electric Blues Allstars har han ydermere taget rollen som frontmand og sanger - en rolle han fylder kompetent ud og som han nyder at have.

Som Kai siger:
"Når jeg selv er sanger og bandleder, kan jeg sammensætte nøjagtig det repertoire af originale numre og fortolkninger som jeg vil [...] og jeg elsker at spille mine egen favoritnumre af idoler som Buddy Guy, Jimmy Rogers, B.B. King og så supplere med mine egne numre. Det gør det hele mere personligt - og meget sjovere!"
Fredag den 26. december 2025, kl. 20-23.
Entré: 230 kr
Bygningen, Ved Anlæget 14B, Vejle
Arrangør: Bluesforeningen Crossroads
Hva' Så Vejle - Koncertklub
31 Dec, kl. 23.59

Hva' Så Vejle - Koncertklub

HVA'SÅ VEJLE er Bygningens eksklusive koncertklub, for den. nysgerrige og musikbevidste, der synes det er spændende at kunne opleve nye og alternative navne på den danske musikscene - i Vejle. Det.
Dato Onsdag den 31. december 2025
Sted Bygningen
HVA'SÅ VEJLE er Bygningens eksklusive koncertklub, for den. nysgerrige og musikbevidste, der synes det er spændende at kunne opleve nye og alternative navne på den danske musikscene - i Vejle. Det.
ER en eksklusiv klub, med plads til. kun 50 medlemmer, og medlemskabet koster. 375. kroner pr sæson (forår/efterår). Det giver dig fri adgang til seks udvalgte koncerter, og herunder er dine aktuelle medlemstilbud i efteråret 2025 12.09 |. Dahlin x Sofie1998 04.10 |. Ki! 17.10 |. DeDerDrenge 31.10 |. Downtown July 22.11 |. My Baby (NL/NZ) 28.11 |. Elsked (afholdes på VÆRKET ? Vejles Ungekulturhus) Samlet normalpris for de seks koncerter er. kr. 1.010. Derudover vil du modtage spontane bonustilbud om rabat til andre koncerter. HAR du allerede købt billet til nogle af koncerterne, refunderer vi naturligvis den/dem, så snart vi har registreret dit køb af sæsonkort. Ved købet modtager du en aktiveringskode og en instruks om, hvordan du henter dine medlemsbilletter til den enkelte koncert. Har du nogen som helst spørgsmål til medlemskab og brug af kortet, skriv da blot til. Booker-Bjarne på mail; br@bygningen-vejle.dk og han svarer. FLUKS!
Onsdag den 31. december 2025, kl. 23.59.
Entré: 375 kr + evt. gebyr
Bygningen, Ved Anlæget 14B, Vejle
Gigtcafeen i Vejle - vi hygger os og vi får besøg af en ung mand, der fortæller om det at være
5 Jan, kl. 16-17.30

Gigtcafeen i Vejle - vi hygger os og vi får besøg af en ung mand, der fortæller om det at være

Hjerteløber. Gigtcafeen er et tilbud til dig, der lever med en gigtsygdom og som har lyst til at være sammen med andre gigtramte. På dette møde skal vi hygge over en kop kaffe.
Dato Mandag den 5. januar 2026
Sted Bygningen
Hjerteløber. Gigtcafeen er et tilbud til dig, der lever med en gigtsygdom og som har lyst til at være sammen med andre gigtramte. På dette møde skal vi hygge over en kop kaffe.
Vi får også et besøg af en ung mand der fortæller om det at være hjerteløber.

Godt nytår

Gigtcafeen er et tilbud til alle, der er ramt af gigt. Vi vil på vores møder komme ind på forskellige emner, som for eksempel kan være:
  • Hvordan vi håndterer smerter

  • Hvordan vi håndterer træthed

  • Det at leve med gigt hver dag

Til nogle af møderne vil der være mindre oplæg som input til debat.

På dette møde taler vi om, hvad vi kunne tænke os af små oplæg i 2026 samt om nogen har forslag til aktiviteter i gigtcafeen.

Vi får også besøg af en ung mand, der fortæller om det at være hjerteløber.

Og så skal vi hygge over en kop kaffe og snakke sammen.

Gigtcafeen i Vejle planlægges afholdt den første mandag i måneden fra kl. 16.00 - 17.30 i Bygningen i Vejle.

Gigtcafeen har plads til alle, der er ramt af gigt, og vi håber, at gigtcafeen bliver et sted, hvor gigtramte hygger sig og har det sjovt og måske kan danne netværk med andre gigtramte.

Der er kaffe på kanden

Vel mødt
Mandag den 5. januar 2026, kl. 16-17.30.
Bygningen, Ved Anlæget 14B, Vejle