Det sker: Aktivitetshuset Ebeltoft

Denne aften bringer John V. Jensen os i selskab med Katrine, Maude, Hans Christian, Agnes, Ingeborg og Mads og undersøge, om fortællingen om Matadors stærke kvinder og svage mænd holder vand.

"Min afdøde hustru serverede aldrig kødrand, hun kendte mine følelser for kogt fars". Man kan se scenen for sig mellem over-lærer Andersen og Violet Vinter i Matador, som er blevet et nationalklenodie. Serie-forfatter Lise Nørgaard er til tider blevet kritiseret for sin fremstilling af mændene som uduelige, umodne og nogen, der ikke kan tage sig sammen. Mens Matador-kvinderne kan klare sig selv og viser viljestyrke og mod, når det gælder.

Der bliver også lejlighed til et blik på mellemkrigstiden og besættelsesårene og seriens enestående skildring af et stykke danmarkshistorie - en fortælling, ingen faghistoriker kan kon-kurrere med. Men hvordan er tiden fremstillet set i relation til den nyeste forskning om især besættelsestiden?

Kagekonkurrence i Ebelfestival 2026. Elsker du at bage og har du lyst til at dele dit "mesterværk" med andre, så kan du tilmelde dig vores traditionsrige kagekonkurrence.

Eneste krav til din kage er, at der i opskriften indgår danske æbler, bær eller frugter.

Kagen skal afleveres i Aktivitetshuset, Nørre Allé 4 kl. 11 den 15/10

Du kan tilmelde dig/jer som:

• Junior (max. 14 år)
• Familie (børn med bedsteforældre/forældre)
• Senior (15-? år)

Et kompetent dommerpanel finder en vinder i hver kategori og de får overrakt et flot "Ebelfestival mesterbager" forklæde. Navnene offentliggøres kl. 14.30, hvor publikum inviteres indenfor og vil være med til at hylde vinderne og smage på de flotte kager.

Arrangør: Ebeltoft Turistforening - tlf. 40421425

I dette foredrag tager biolog Ida Cecilie Jensen os med ind i myrernes forunderlige verden og gør os klogere på, hvordan myrerne kan inspirere os mennesker til at udvikle alt fra rumfartøjer og bæredygtigt landbrug til ledelsesstrategier og ny medicin.

De fleste mennesker kan genkende en myre ved blot et øjekast. Alligevel er det de færreste, der ved, at myrerne opfandt det moderne landbrug, kan udføre amputationer med kirurgisk præcision og måske ligger inde med løsningerne på nogle af vor tids største udfordringer.

Ida Cecilie Jensen er uddannet biolog fra Aarhus Universitet, og færdiggjorde i foråret 2025 sin ph.d., hvor hun undersøgte, hvordan myrer og myrernes fodbakterier kan bruges til at bekæmpe plantesygdomme i landbruget. Hun har arbejdet med både danske skovmyrer i æbleplantager og tropiske væver-myrer i mango- og kakaoplantager i Senegal og Ghana. I dag forsker Ida i, hvordan insekter kan mindske behovet for sprøjte-midler i kaffeplantager i Uganda. Hun har desuden vundet formidlingskonkurrencen Forskerfesten 2026, som blev vist på DR1.

Er NATO på vej i graven? Og er vi europæere og amerikanerne ved at drive fra hinanden? Er Rusland eller Kina den strategiske trussel for os i Vesten? Det er nogle af de store spørgsmål, som bliver stillet for tiden.

Og hvad er NATO egentlig for en organisation, hvis man graver et spadestik dybere?

Det er nogle af de spørgsmål, som Kristian Fischer vil komme ind på i sit indlæg, som finder sted få dage før det vigtige midtvejsvalg i USA.

Han vil også tale om Danmarks rolle i NATO og om hånd-teringen af Grønlands-udfordringen ift. Trump-administrationen - hvad skal der til for at Danmark er et kernemedlem af NATO?

Jakob Lovas kommer ikke for at tale om ChatGPT-værktøjer. Han kommer for at udfordre vores forståelse af, hvad AI egentlig betyder - for os, for demokratiet, for fremtiden.

Jakob Lovas er filosof og har det seneste år rejst Danmark rundt med ét budskab: AI er ikke et tech-spørgsmål. Det er et civilisationsspørgsmål.

I dette foredrag tager vi de store dilemmaer alvorligt: Hvad er dannelse, når AI kan skrive vores opgaver? Hvad er demokrati, når algoritmer kan forudsige vores stemmer? Og hvad er arbejde, når maskinerne overtager det, vi troede var vores?

Det er ikke abstrakt filosofi. Det er konkret, provokerende og bygget på historier, vi kan genkende os selv i. Efterfulgt af en samtale, hvor deltagerne kommer på banen.

Ingen forlader lokalet med den samme forståelse af fremtiden.

Robert Capa var ikke den første krigsfotograf, men han er uden tvivl den mest legendariske. Han dækkede 5 krige, bl. a. Den Spanske Borgerkrig og landgangen i Normandiet, og selv mistede han livet i 1954 (40 år) i dækning af Den Første Indokinesiske krig.

Men han var også mytoman, levede et vildt liv med damer og druk, og han havde mange uklare fortællinger om sine billeder. Med andre ord: ville han kunne klare nutidens tryktest?

Det og en del andet kommer vi ind på, når Gunnar Byskov, tidligere leder af fotografuddannelsen udruller historien om Endre Ernö Friedmann - også kendt som Robert Capa.

Habermas var en ledende skikkelse inden for den kritiske teori, der stammer fra Frankfurtskolen. Han tilhørte en anden generation og efterlod sig en arv, der har haft indflydelse på et bredt felt inden for samfundsvidenskab og humaniora.

Habermas døde i marts 2026, 96 år gammel, og ved hans død var strømmen af hædrende mindeord og nekrologer fra alle dele af verden overvældende. Herunder fra fremtrædende statsmænd, således fra både den tyske forbundskansler og præsident, den franske præsident Emmanuel Macron og FN's generalsekretær António Guterres.

Det, der vil blive husket mest, er Habermas' forsvar for oplyst demokrati, idealet om den offentlige sfære som et rum for den frie argumenterende dialog og den "ikke-tvangsmæssige kraft af det bedre argument". Dette byggede han ind i sin teori om system og livsverden, som foredraget vil fokusere på.

Heine Andersen er professor emeritus ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Han har gennem mere end 50 år forsket og undervist i samfundsteorier, herunder Habermas.

Seniorforsker og historiker Jens Lei Wendel-Hansen præsenterer i dette foredrag Rigsfællesskabets oprindelse og nuværende stilling og giver desuden sit bud på, hvordan fremtiden for Rigsfællesskabet kan se ud.

Rigsfællesskabet er for alvor til diskussion. Den grønlandske selvstændighedsbevægelse og de historiske udredninger af det dansk-grønlandske forhold, der leder til officielle undskyld-ninger, har tæret på det dansk-grønlandske forhold, samtidig med at den amerikanske præsident gentagne gange har for-søgt at slå en kile ind mellem Danmark og Grønland.

Også Færøerne ønsker en revision af Rigsfællesskabet, så der bliver placeret mere selvbestemmelse hos Færøerne og Grønland.

Wendel-Hansen har tidligere været ansat som forsker og underviser ved Grønlands Universitet og har bl.a. skrevet bogen "Grønlands Amt", der udkom i 2019.

Foredraget sætter fokus på de muligheder og vilkår der er for et øget nordisk forsvarssamarbejde. Spørgsmålet er blevet aktualiseret af den ændrede geopolitiske situation med et aggressivt Rusland mod øst.

Desuden har vi et tvetydigt Natoallieret USA mod vest, og Sverige og Finland - nye Nato medlemmer - som nærmeste naboer.

DIIS er dybt involveret i kortlægningen af mulighederne gennem bestilte rapporter, publikationer og artikler. Foredragsholderen, seniorforsker Mikkel Runge Olesen, er centralt placeret i hele dette arbejde.

I løbet af dette foredrag gennemgår Jeannet Ulrikkeholm en række vinter- og julesange. Der er både salmer og muntre verdslige sange. Jeannet fortæller om alle sangene og sætter dem ind i en kulturhistorisk sammenhæng.

Der er flest danske sange på programmet, men deltagerne vil også høre en lille buket franske, italienske og engelske sange - og en på latin.

I løbet af foredraget vil Jeannet komme ind på digterne Paul Gerhardt, H.C. Andersen, Grundtvig, Ingemann - alle store kulturpersonligheder, der har skrevet digte, der er blevet stående op igennem tiden, og som har opnået klassikerstatus i dag. Hør om baggrunden for f.eks. "Barn Jesus i en krybbe lå", "Dejlig er den himmel blå" og "Glade jul".

Mød op til et spændende foredrag, hvor Jeannet fortæller, synger og akkompagnerer på guitar, cello og guitarlut. Del-tagerne er med på udvalgte fællessange.

Kom glad og gå opløftet hjem med ny viden om de kendte julesange.

Demokratiet er under pres verden over, og det danske folkestyre er ingen undtagelse. Foredraget fortæller om, hvilke kerneopgaver et godt demokrati skal løse, og peger på, hvor det danske demokrati er udfordret.

Anne Skorkjær Binderkrantz, professor i statskundskab, Aarhus Universitet, vil i sit også fortælle om, hvordan lobbylandskabet er forandret, og hvordan vilkårene for folketingsarbejdet er pressede.