ADRESSE
Øster Voldgade 18
7000 Fredericia

Eksercerhuset

Det sker: Eksercerhuset

Hit med 80'erne
3 Apr, kl. 21

Hit med 80'erne

HIT MED 80'ERNE 2027 Danmarks mest populære 80'er-orkester, Hit med 80'erne er igen på turné rundt i hele Danmark. På sætlisten er alle de sange, du kender fra den danske rocks guldalder.
Dato Lørdag den 3. april 2027
Sted Eksercerhuset
HIT MED 80'ERNE 2027 Danmarks mest populære 80'er-orkester, Hit med 80'erne er igen på turné rundt i hele Danmark. På sætlisten er alle de sange, du kender fra den danske rocks guldalder.
Kom indenfor og genopliv de udødelige hits fra Tøsedrengene, Rocazino, RayDeeOhh, Gnags, News, TV2, Dodo & The Dodo's, -fortsæt selv listen. Hit med 80'erne var for første gang i øvelokalet den sommer, hvor John "Faxe" Jensen ramte den lige i røven og sendte Danmark afsted mod titlen som europamester i fodbold. 1992 er længe siden. Dengang var orkestret bare en sjov idé. Ingen havde i sin vildeste fantasi forestillet sig, hvad der ventede. I 2027 tager Hit med 80'erne på tur for 35. år i træk. De seneste år har budt på en lang række udsolgte koncerter rundt omkring i Danmark. Stadig med sangene, anekdoterne og minderne fra dengang i 80'erne som bindemiddel. Den danske sangskat fra det pastelfarvede årti er tilsyneladende helt uden udløbsdato. Faktisk har tendensen de seneste år været, at den danske 80'er-rock er mere populær end nogensinde. Måske er sangene snurret fast til de dramatiske begivenheder for snart 40 år siden. Mens Danmark skrålede "Indianer", "Jeg Elsker Dig", "Afrika", rasede Den Kolde Krig uden for døren. Frygten for atomkrig var massiv, vi blev bevidste om miljøtruslerne, og den danske økonomi måtte hales i sikkerhed fra det, en politiker havde kaldt for afgrundens rand. Til sidst faldt Berlin-Muren, og hele verden blev en anden. Men sangene. De står endnu. Hit med 80'erne genopliver musikken, der betød så meget for så mange. Og sender samtidig en stor, respektfuld tak til de danske 80'er-stjerner og deres sange, som gør det hele muligt. Flere af dem har fra tid til anden været med på scenen hos Hit med 80'erne. Men orkestret kan først og fremmest selv. Vi ses derude. Hit med 80'erne er: Annette Søgaard, vokal / kor Ole Hansen, vokal / kor Jan Kaspersen, saxofoner / akk. guitar / vokal / kor Brian Bannerholt, guitar Kristian Fogh, keyboards Jakob Pagaard, bas / kor Kurt Nielsen, trommer
Lørdag den 3. april 2027, kl. 21.
Entré: 295 kr + evt. gebyr
Eksercerhuset, Øster Voldgade 18, Fredericia
A Tribute To Dire Straits - Echoes from Zaragoza
16 Apr, kl. 21

A Tribute To Dire Straits - Echoes from Zaragoza

A Tribute to Dire Straits - Echoes from Zaragoza Den 9. oktober 1992 stod 40.000 tilskuere samlet i Zaragoza, Spanien, til det, der skulle blive Dire Straits' sidste koncert.
Dato Fredag den 16. april 2027
Sted Eksercerhuset
A Tribute to Dire Straits - Echoes from Zaragoza Den 9. oktober 1992 stod 40.000 tilskuere samlet i Zaragoza, Spanien, til det, der skulle blive Dire Straits' sidste koncert.
Et følelsesladet farvel til et af 80'ernes største rockbands - et band, der på få år bevægede sig fra små pubs i London til de største arenaer i verden. Den afsluttende On Every Street-turné omfattede 229 shows i 19 lande og solgte over 7 millioner billetter - og i Zaragoza blev der sat punktum for en enestående musikalsk æra. Når A Tribute to Dire Straits indtager scener verden over med showet Echoes from Zaragoza, er det med en dybfølt hyldest til det ikoniske øjeblik, hvor Dire Straits takkede af. Her lever musikken, magien og minderne videre ? med respekt for den lyd, der gjorde bandet legendarisk. I en tid præget af overproduceret pop og AI-genereret musik, står Dire Straits' arv som noget ægte: en varm, ren og naturlig lyd, skabt af dygtige musikere med en ro, præcision og musikalitet i absolut topklasse. Glæd jer til Echoes from Zaragoza - en koncertoplevelse, hvor historien gentager sig, og hvor lyden af Dire Straits igen fylder rummet
Fredag den 16. april 2027, kl. 21.
Entré: 355 kr + evt. gebyr
Eksercerhuset, Øster Voldgade 18, Fredericia