Hotel Cecil
ADRESSE
Niels Hemmingsens Gade 10
1153 København K

Hotel Cecil

Hotel Cecil er et spillested i indre København, beliggende i en sidegade til Strøget og direkte nabo til den imponerende Helligåndskirken, ligesom Gråbrødretorv kun er et stenkast væk. På Hotel Cecil, som af mange musikere og agenter betegnes som et af de bedste 'mid-sized' venues i Europa, kan du opleve koncerter med både danske og internationale artister, ligesom der også er comedy-shows, live-podcast og filmvisninger på programmet. Med sin antydning af art deco i både arkitektur og indretning har Hotel Cecil en ganske særlig atmosfære, der blot forstærkes af det Gatsby-lignende tapet i entreen, den mørke, klassiske grønne farve på væggene og de mange flotte lamper i messing af nordiske designere som Hans-Agne Jakobsson, Svend Mejlstrøm og Jo Hammerborg. Spillestedet er en del af Kvindernes Bygning, der blev opført i 1936 og oprindeligt tjente stue- og kælderplan i Niels Hemmingsens Gade 10 som forsamlings- og foredragssal. Sidenhen har lokalerne fungeret som Det Kongelige Teaters 'Gråbrødrescenen' og fra 1991-2017 som et velrenommeret koncertsted for jazzmusikken, Copenhagen Jazzhouse. Da stedet opstod som spillested på ny, blev navnet Hotel Cecil valgt, da der tidligere har ligget et hotel i bygningen med dette navn. Folkene bag Hotel Cecil driver også Bremen Teater: http://brementeater.dk/ i København V

Det sker: Hotel Cecil

Amanda Ginsburg
18 Feb, kl. 20

Amanda Ginsburg

Kommer til Hotel Cecil med en stjernespækket Skandinavisk kvartet.
Dato Onsdag den 18. februar 2026
Sted Hotel Cecil
Kommer til Hotel Cecil med en stjernespækket Skandinavisk kvartet.
Med sit debutalbum "Jag har funderat på en sak", der udkom i 2019, vandt hun en Grammy Award for Jazz of the Year, der straks blev opfulgt af det andet og foreløbigt seneste album, "I Det Lilla Händer Det Mesta", der akkurat som forgængeren fejede konkurrenterne af banen og igen vandt en Grammy Award forJazz of the Year 2021.

Da hun modtog Sveriges Kompositörers/Textförfattares Jazzpris, lød begrundelsen: »Der findes et ekko af vores (Sveriges) legendariske jazzsangerinder i hendes musik. Hun har formået at skabe nye og virkeligt charmerende sange er lader sig inspirere af sin historie, men som taler med sin helt egen stemme.«

Den dobbelte grammy-vinder har medvirket i en lang række musikalske tv- og radioprogrammer og har, som en af ganske få skandinaviske jazzsangerinder, fleremillioner afspilninger på Spotify.

Men der er ingen tvivl om, at hendes liveoptræden langt overgår den oplevelse, man kan hente på de gængse streamingtjenester. I front for en i særklasse velspillende og stjernespækket Skandinavisk kvartet optræder Amanda Ginsburg med dragende og vedkommende jazz, som fra tid til anden eksploderer i musikalske genialiteter fra de dygtige musikere, hun har med sig.

Både publikum og anmeldere har igen og igen måttet overgive sig til Amanda Ginsburg, der med sin utrolige sangstemme og højst originale repertoire har formået at løfte vokaljazzen til nye højder i søsterlandet. Hendes raffinerede arrangementer og medrivende vokal skaber en øjeblikkelig intimitet med lytteren, og hendes karriere har i de seneste år taget form med raket-fart.

Lineup
Amanda Ginsburg (vokal)
Filip Ekestubbe (piano)
Anders Fjeldsted (bas)
Snorre Kirk (trommer)
Onsdag den 18. februar 2026, kl. 20.
Entré: 275 kr
Hotel Cecil, Niels Hemmingsens Gade 10, København K
Spaghetti Disco 3: Disco Bambino & Paul Older & Boogie Rookie
20 Feb, kl. 23

Spaghetti Disco 3: Disco Bambino & Paul Older & Boogie Rookie

Dato Fredag den 20. februar 2026
Sted Hotel Cecil
Fredag den 20. februar 2026, kl. 23.
Entré: 115 kr
Hotel Cecil, Niels Hemmingsens Gade 10, København K
Niko Blonde
21 Feb, kl. 20

Niko Blonde

Indtager Hotel Cecil den 21. februar! Niko Blonde trådte for alvor ind på den danske musikscene i 2020 med EP'en "Intet Signal." Siden da har han skabt bølger inden for R&B og rap med sit nytænkende og kompromisløse DNA.
Dato Lørdag den 21. februar 2026
Sted Hotel Cecil
Indtager Hotel Cecil den 21. februar! Niko Blonde trådte for alvor ind på den danske musikscene i 2020 med EP'en "Intet Signal." Siden da har han skabt bølger inden for R&B og rap med sit nytænkende og kompromisløse DNA.
Niko Blonde er kendt for sine nøje udarbejdede tekster, der går lige i hjertet, og hans dedikation til hvert aspekt af sin kunstneriske rejse.

Med singlen 'Himmel & Helvede' har Niko Blonde allerede bevist sin musikalske styrke. Hans album fra 2024, "Fred Være Med Det", etablerede ham som en dominerende stemme på vækstlagets musikscene, med sin unikke lyd og visuelle æstetik. Niko Blonde er ikke blot musiker, men en komplet kunstner. Det kommer særligt til udtryk, når han med sit band løfter og demonstrerer sin vision live. Sammen skaber de en folkelig og intens helhedsoplevelse, der giver plads til, at både de små og store følelser kan fejres.

Med ambitiøse musikalske valg på tværs af genrer, bringer Niko Blonde en revitaliserende vind ind i det danske musiklandskab. Hans unikke tilgang og stil udgør et spændende kapitel i dansk musikhistorie, og selvom Niko Blonde allerede har opnået betydelig anerkendelse, er hans rejse mod stjernerne kun lige begyndt
Lørdag den 21. februar 2026, kl. 20.
Entré: 210 kr
Hotel Cecil, Niels Hemmingsens Gade 10, København K
Tone Of Voice Orchestra
22 Feb, kl. 20

Tone Of Voice Orchestra

Spiller afskedskoncert på Hotel Cecil med nyt album i ryggen.
Dato Søndag den 22. februar 2026
Sted Hotel Cecil
Spiller afskedskoncert på Hotel Cecil med nyt album i ryggen.
Tone of Voice Orchestra er et prisvindende, ti-mands skandinavisk rootsband, grundlagt i København i 2018 af sanger og sangskriver Trinelise Væring og jazzsaxofonist Fredrik Lundin. Deres debutalbum fra 2022 blev mødt med overvældende ros i mere end 50 anmeldelser - fra USA til Japan, Norge til Australien. Ordene "exceptional", "original", "remarkable", "astounding" og mange flere gik igen. Albummet blev nomineret til tre Danish Music Awards i roots-kategorier og vandt prisen for Vocal Jazz Album of the Year.

Med fire kvindelige vokalister samt hurdy-gurdy, sækkepiber, cister, violin, saxofoner, fløjter, kontrabas og to trommeslagere blander ensemblet roots, folk, alternativ pop og jazz. Musikken mødes i markante grooves, fængende hooklines, frodige klangflader, improviserede soli samt stille og intime øjeblikke - et sted imellem den skandinaviske tone og globale inspirationer.

Deres nye album Running from the Devil henter inspiration fra blandt andet skandinaviske rødder, Mellemøsten, Brasilien, americana, modal jazz, New Yorker-minimalisterne samt indiepop- og folkbands. Trinelises tekster er poetiske og følelsesladede, med en rå og personlig tone. Som en amerikansk anmelder skrev om debutalbummet: "whip smart, witty and surprising, and clearly voiced from a female perspective."

Den 22. februar indtager de Hotel Cecil med deres sprudlende og dynamiske univers - hvilket samtidig bliver deres afskedskoncert.

- Lineup -
Vokaler: Elisabeth Vik, Lene Nørgaard, Trinelise Væring & Nanna Schou
Violin: Arendse Nordtorp Pedersen
Saxofoner, fløjter: Fredrik Lundin
Hurdy-gurdy, sækkepiber, cittern: Christian Mohr Levisen
Kontrabas: Joel Illerhag
Trommer, percussion: Jesper Uno Kofoed & Knut Finsrud
Søndag den 22. februar 2026, kl. 20.
Entré: 250 kr
Hotel Cecil, Niels Hemmingsens Gade 10, København K
Visions Of Atlantis
24 Feb, kl. 20

Visions Of Atlantis

Kommer til Hotel Cecil den 24. februar. Visions Of Atlantis slår vejen forbi Hotel Cecil i februar i kølvandet af deres seneste album Pirates II - Armada (Napalm Records).
Dato Tirsdag den 24. februar 2026
Sted Hotel Cecil
Kommer til Hotel Cecil den 24. februar. Visions Of Atlantis slår vejen forbi Hotel Cecil i februar i kølvandet af deres seneste album Pirates II - Armada (Napalm Records).
Tirsdag den 24. februar 2026, kl. 20.
Entré: 245 kr
Hotel Cecil, Niels Hemmingsens Gade 10, København K
Rumpistol Ensemble
25 Feb, kl. 20

Rumpistol Ensemble

Indtager Hotel Cecil med et kosmisk mix af lys, elektronisk musik, spacerock og neoklassisk. Efter to år vender Rumpistol tilbage til Hotel Cecil - denne gang med sit ensemble og et setup, der inviterer til bevægelse.
Dato Onsdag den 25. februar 2026
Sted Hotel Cecil
Indtager Hotel Cecil med et kosmisk mix af lys, elektronisk musik, spacerock og neoklassisk. Efter to år vender Rumpistol tilbage til Hotel Cecil - denne gang med sit ensemble og et setup, der inviterer til bevægelse.
I mere end to årtier har Jens B. Christiansen aka Rumpistol udforsket grænserne mellem elektronisk musik, jazz, spacerock og neoklassisk komposition. Hans lydunivers har altid kredset om det himmelstræbende - og på scenen folder det sig ud som et rumskib af lys, rytme og følelse.

I september åbnede han Strøm Festival med en storslået audiovisuel koncert på Bremen Teater, hvor Rumpistols organiske elektroniske lyd mødte et kosmisk lysshow fra lys-kollektivet Vertigo. Hans niende album NEBULA (2025) fik 5 stjerner i GAFFA, der skrev, at "idéerne, kompositionen, arrangementerne og forløsningen, ja, produktionen - er solid, stilsikker og stærk."

Denne gang er koncerten stående, så rummet åbner sig til dans, puls og kosmisk energi. Sidst blev billetterne revet væk - og der måtte sættes to shows op samme dag.

Lineup
Jens B. Christiansen - synths, klaver, beats & lap steel
Sven Dam Meinild - blæserinstrumenter
Arendse Nordtorp - violin
Frederik Bülow - trommer
Onsdag den 25. februar 2026, kl. 20.
Entré: 260 kr
Hotel Cecil, Niels Hemmingsens Gade 10, København K
Sofie1998
26 Feb, kl. 20

Sofie1998

Indtager Hotel Cecil med ærlige og energiske popsange.
Dato Torsdag den 26. februar 2026
Sted Hotel Cecil
Indtager Hotel Cecil med ærlige og energiske popsange.
2025 har budt på flere milepæle for Sofie1998. Hun har optrådt for fyldte sale, indtaget Smukfest og fået stor medvind hos blandt andre P4 med sine ærlige og energiske, dansksprogede popsange, der balancerer mellem nærvær, styrke og sårbarhed. Og så blev hun desuden nomineret som Årets Tekstforfatter til Carl Prisen 2025 - alt sammen inden hun har udgivet sit debutalbum.

Den 26. februar kommer hun til Hotel Cecil, hvor hun byder på både nye sange og fanfavoritter, leveret med intensitet, humor og en jordnær ærlighed. Publikum kan forvente en oplevelse, hvor pop møder personlige fortællinger - og hvor både hjerte og dansegulv bliver rørt.

"Jeg glæder mig helt vildt til at møde publikum og mærke sangene få liv sammen med dem. At stå på scenen og dele de her følelser i øjeblikket - det er dér, jeg føler mig allermest hjemme." - Sofie1998
Torsdag den 26. februar 2026, kl. 20.
Entré: 290 kr
Hotel Cecil, Niels Hemmingsens Gade 10, København K
Carlo Ahead
28 Feb, kl. 20

Carlo Ahead

Bestående af Mund de Carlo og Ahead, indtager Hotel Cecil den 28. februar!
Dato Lørdag den 28. februar 2026
Sted Hotel Cecil
Bestående af Mund de Carlo og Ahead, indtager Hotel Cecil den 28. februar!
Carlo Ahead er resultatet af et kreativt møde mellem to acts, der hviler dybt i hiphoppen, men inspireres af at udfordre, jame og lege med genre og udtryk. Kollektivet Ahead - som den altid levende, dynamiske beatmaskine og rapperen Mund de Carlo's lyriske og rytmiske præcision og store indlevelse på scenen.

Ahead og Carlo kendte ikke hinanden før de i sommeren 24 blev sat sammen til at spille en koncert i Aalborg. De mødte først hinanden til lydprøven på selve aftenen, mærkede kærligheden og har ikke kunnet slippe hinanden siden. Det er blevet til et stærkt venskab og den kompromisløse spilleglæde har gjort at de også har været i studiet sammen og lavet ny musik.

Fredag D. 28. marts 2025 udgav de deres første fælles EP, Carlo Ahead. Den selvbetitlede udgivelse markerer både afslutningen på deres Bamboo Tour 2025, som de fejrede med en udsolgt koncert på Huset i København samme aften og et næste skridt for Carlo Ahead-samarbejdet, der på kort tid har formået at skabe et sammensmeltet lydunivers, der er både nyskabende og personligt.

Ruten går forbi Hotel Cecil D. 28. februar 2026, hvor Carlo Ahead er klar til at tage musikken op i en større skala og også lover helt nye ting på setlisten
Lørdag den 28. februar 2026, kl. 20.
Entré: 195 kr
Hotel Cecil, Niels Hemmingsens Gade 10, København K
Majke Voss
1 Mar, kl. 20

Majke Voss

Tidl. Broken Twin - kommer til Hotel Cecil med nyt album i ryggen. Majke Voss er komponist, sanger og sangskriver, tidligere kendt som Broken Twin.
Dato Søndag den 1. marts 2026
Sted Hotel Cecil
Tidl. Broken Twin - kommer til Hotel Cecil med nyt album i ryggen. Majke Voss er komponist, sanger og sangskriver, tidligere kendt som Broken Twin.
Efter hendes anmelderroste debutalbum 'May', har hun nu et kommende album på vej, som hun tager med, når hun kommer til Hotel Cecil den 1. marts.

Bygget op omkring klaver, bas, beats og forvrængede strygere og centreret om hendes sjælfulde vokal, er det kommende album - denne gang udgivet i hendes eget navn - en udvikling og udvidelse af hendes særegne sangskrivning og minimalistiske, filmiske lyd.

Hendes debutalbum 'May' blev udgivet på ANTI-Records og høstede stor ros i publikationer som Rolling Stone, Vogue, The Guardian og The Sunday Times. NPR kaldte det en "åndeløs debut", mens NME beskrev hende som "den mest fængslende smukke sangskrivere, vi har hørt i evigheder". Siden da har Majke turneret rundt i Europa og samarbejdet med kunstnere som Copenhagen Phil, den eksperimenterende fotograf Daisuke Yokota (JP) og filmkomponisten samt danske punklegende Peter Peter
Søndag den 1. marts 2026, kl. 20.
Entré: 250 kr
Hotel Cecil, Niels Hemmingsens Gade 10, København K
Elias eliot præsenterer: blodbadsmassakren
3 Mar, kl. 20

Elias eliot præsenterer: blodbadsmassakren

En interaktiv 80'er slasher. Tag med Elias Eliot tilbage til et årti, hvor håret var stort, og VHS'en var hellig.
Dato Tirsdag den 3. marts 2026
Sted Hotel Cecil
En interaktiv 80'er slasher. Tag med Elias Eliot tilbage til et årti, hvor håret var stort, og VHS'en var hellig.
Dengang man valgte film på forsiden - ikke efter algoritmer - og hvor en bleg teenager bag disken var din personlige filmanbefaling.

For en aften, åbner Elias dørene til Eliots Video Galakse. En portal til 80'ernes vilde videounivers, fyldt med forrykte danske oversættelser, gakkede genrefilm og forsider, der var uhyggeligere end selve filmene.

Det er en kærlig og humoristisk hyldest til en tid, der formede en generation - og til følelsen af at gå på opdagelse mellem støvede plastickassetter i jagten på guld. Og blandt alle de nostalgiske perler gemmer sig et bånd, som aldrig burde være lejet ud: Blodbadsmassakren.

Elias sætter det forbudte VHS-bånd i maskinen, og publikum bliver suget ind i en interaktiv 80'er-slasher, hvor de selv bestemmer, hvem der overlever - og hvem der ender som endnu et offer i den blodige kultklassiker, der endelig får sin premiere... mere end 30 år for sent.

Et nørdet, nostalgisk og blodigt show, hvor grin og gys går hånd i hånd. Med sig på scenen er også Anders Due-Boje, der løbende laver et live lyddesign
Tirsdag den 3. marts 2026, kl. 20.
Entré: 220 kr
Hotel Cecil, Niels Hemmingsens Gade 10, København K
The Rumour Said Fire
5 Mar, kl. 20

The Rumour Said Fire

Er tilbage og indtager Hotel Cecil i marts. I marts gæster The Rumour Said Fire Hotel Cecil med deres længeventede fjerde album, Lyset Mit Navn.
Dato Torsdag den 5. marts 2026
Sted Hotel Cecil
Er tilbage og indtager Hotel Cecil i marts. I marts gæster The Rumour Said Fire Hotel Cecil med deres længeventede fjerde album, Lyset Mit Navn.
Albummet, der udkommer til november, fortsætter sporet fra den anmelderroste EP Det Nye Forår (2022) og udfolder bandets skrøbeligt smukke vokalharmonier i nye, indiefolkede rammer, med poetiske tekster om natur, forbundethed og kampen for kærligheden i en tiltagende dyster omverden.

Det er samtidig første gang siden 2018, at man får muligheden for at opleve The Rumour Said Fire live, og koncerten bliver både et kig ind i bandets nye dansksprogede univers og en rejse tilbage gennem bagkataloget.

The Rumour Said Fire har siden deres gennembrud i slutningen af 00'erne - ført an af kæmpehittet The Balcony - markeret sig som et af Danmarks mest elskede indie-bands - med priser fra både GAFFA og P3 Guld samt optrædener på Roskilde Festival, NorthSide og turnéer i både ind- og udland. På Hotel Cecil inviterer de til en særlig aften, hvor fællesskabet og musikken står i centrum
Torsdag den 5. marts 2026, kl. 20.
Entré: 250 kr
Hotel Cecil, Niels Hemmingsens Gade 10, København K
Knægt
6 Mar, kl. 20

Knægt

Kommer til Hotel Cecil med nyt album i bagagen.
Dato Fredag den 6. marts 2026
Sted Hotel Cecil
Kommer til Hotel Cecil med nyt album i bagagen.
Bag Knægt gemmer sig Malte Nordtorp Pedersen (bror til Asger Nordtorp, aka Guldimund), som på kort tid har fået medvind fra blandt andre P6 Beat, GAFFA og Heartbeats for sit genrevridende miks af indierock, melankolsk pop, slackerrock, hiphop og jazz. Knægt har en forkærlighed for stærke melodier og legesyg, dansksproget lyrik, der kredser om temaer som eksistens, tvivl, sorg og kærlighed. Intet er for ordinært eller for spektakulært til Knægts univers.

Den 3. marts gæster den alsidige sanger og sangskriver Hotel Cecil i kølvandet på sit seneste album Forandring, please?
Fredag den 6. marts 2026, kl. 20.
Entré: 225 kr
Hotel Cecil, Niels Hemmingsens Gade 10, København K