Canadisk blues-rock ikon gæster Bjert den 29. oktober 2026. Det er en enestående mulighed for at opleve en af Canadas mest prisvindende og alsidige guitarister i intime rammer.
Med en karriere, der spænder over mere end 35 år, 21 studiealbums og 8 Juno Awards, er Colin James en institution på den internationale blues-scene. Hans seneste album, Chasing the Sun, debuterede på førstepladsen på iTunes Blues Chart i Canada.
Colin James slog igennem med et brag i 1988, da hans selvbetitlede debutalbum - med hits som Voodoo Thing og Five Long Years - blev det hurtigst sælgende album i canadisk historie. Albummet gav ham hans første Juno Award og en plads som opvarmning på turné med Keith Richards.
Colin James er ofte blevet placeret i rockkategorien på grund af sine tidlige hits, har blues altid været hans musikalske hjem. Det blev tydeligt med albummet Blue Highways (2016), der tilbragte 10 uger som #1 på Roots Music Report's Blues Chart og gav ham et af karrierens største hits med Riding in the Moonlight.
Hans 2018-album Miles To Go fik massiv international opmærksomhed og lå 24 uger på RMR Blues Chart. I 2021 udkom Open Road, som vandt Juno Award for Best Blues Album i 2022 og blev nomineret til Best Blues Rock Album af The Blues Foundation i 2023.
Hans seneste album, Chasing the Sun (2024), er endnu et bevis på hans kunstneriske vitalitet. Albummet debuterede som #1 på iTunes Blues Chart i Canada og som #3 i USA.
Han har gennem årene delt scene og studie med legender som Bonnie Raitt, Robert Cray, Carlos Santana, Buddy Guy og Jeff Healey. Selvom han for nylig har fejret sin 60-års fødselsdag, er hans tekniske overskud på guitaren og optrædener mere levende end nogensinde før.
Torsdag den 29. oktober 2026, kl. 20:00.
Entré: 250 kr
Bjert Gamle Brugs, Vesterløkke 5, Bjert