ADRESSE
Thorsvej 4
8230 Åbyhøj
Tlf : 60798230

Elværket Åbyhøj

Kultur- og medborgerhus i Åbyhøj. Elværket Åbyhøj formål er at skabe nogle nye rammer for et kulturelt og socialt mødested for borgerne i Åbyhøj. Elværket Åbyhøj, Thorsvej 2, Åbyhøj.

Det sker: Elværket Åbyhøj

Emil de Waal Old News feat. Randi Laubek
2 Sep, kl. 19:30

Emil de Waal Old News feat. Randi Laubek

På Elværket i Åbyhøj stiller Emil de Waal med et stjernespækket hold: Emil de Waal (trommer), Randi Laubek (vocal), Henriette Groth (clarinet), Jacob Anderskov (keyboards) og Gustaf Ljunggren (guitars/reeds).
Dato Onsdag den 2. september 2026
Sted Elværket Åbyhøj
På Elværket i Åbyhøj stiller Emil de Waal med et stjernespækket hold: Emil de Waal (trommer), Randi Laubek (vocal), Henriette Groth (clarinet), Jacob Anderskov (keyboards) og Gustaf Ljunggren (guitars/reeds).
Onsdag den 2. september 2026, kl. 19:30.
Entré: 170 / 190
Elværket Åbyhøj, Thorsvej 4, Åbyhøj
Uffe Steen Trio & Vestbo Trio
10 Sep, kl. 19:30

Uffe Steen Trio & Vestbo Trio

Uffe Steen Trio og Vestbro Trio sammen på scenen er en unik musikoplevelse. Med to guitarer, to kontrabasser og to trommesæt får vi en særlig musikoplevelse, medrivende, groovy i en cool og jazz'et atmosfære.
Dato Torsdag den 10. september 2026
Sted Elværket Åbyhøj
Uffe Steen Trio og Vestbro Trio sammen på scenen er en unik musikoplevelse. Med to guitarer, to kontrabasser og to trommesæt får vi en særlig musikoplevelse, medrivende, groovy i en cool og jazz'et atmosfære.
Torsdag den 10. september 2026, kl. 19:30.
Entré: 190 / 210
Elværket Åbyhøj, Thorsvej 4, Åbyhøj
I Think You're Awesome
17 Sep, kl. 19:30

I Think You're Awesome

Gennem deres snart 15 år som band har I Think You're Awesome været et af de mest kreative og toneangivende danske jazzbands. Koncerter med I Think You're Awesome er hjertevarme, humoristiske og glædesfyldte oplevelser!
Dato Torsdag den 17. september 2026
Sted Elværket Åbyhøj
Gennem deres snart 15 år som band har I Think You're Awesome været et af de mest kreative og toneangivende danske jazzbands. Koncerter med I Think You're Awesome er hjertevarme, humoristiske og glædesfyldte oplevelser!
Torsdag den 17. september 2026, kl. 19:30.
Entré: 170 / 190
Elværket Åbyhøj, Thorsvej 4, Åbyhøj
Kristian Lilholt med band
24 Sep, kl. 19:30

Kristian Lilholt med band

Kristian Lilholt fylder 70 i sommeren 2026. Han flyttede til Åbyhøj for et par år siden, og glæder sig sammen med sit band til at fejre den runde dag med en fødselsdagskoncert på Elværket.
Dato Torsdag den 24. september 2026
Sted Elværket Åbyhøj
Kristian Lilholt fylder 70 i sommeren 2026. Han flyttede til Åbyhøj for et par år siden, og glæder sig sammen med sit band til at fejre den runde dag med en fødselsdagskoncert på Elværket.
Torsdag den 24. september 2026, kl. 19:30.
Entré: 230 / 260
Elværket Åbyhøj, Thorsvej 4, Åbyhøj
Keep the Change
2 Okt, kl. 19:30

Keep the Change

Denne aften inviterer Elværket atter til swingbal med big bandet Keep the Change. Så der bliver rig lejlighed til at slå sig løs til klassiske swingnumre, som de kendes fra Count Basies og Frank Sinatras storhedstid.
Dato Fredag den 2. oktober 2026
Sted Elværket Åbyhøj
Denne aften inviterer Elværket atter til swingbal med big bandet Keep the Change. Så der bliver rig lejlighed til at slå sig løs til klassiske swingnumre, som de kendes fra Count Basies og Frank Sinatras storhedstid.
Fredag den 2. oktober 2026, kl. 19:30.
Entré: 130 / 150
Elværket Åbyhøj, Thorsvej 4, Åbyhøj
Med havets kæmper på jagt (via livestream fra Aarhus Universitet)
6 Okt, kl. 19-21

Med havets kæmper på jagt (via livestream fra Aarhus Universitet)

I verdenshavene lever Jordens største dyr. Langt til havs har de indtil for få år siden levet et skjult og hemmeligt liv. Men ny teknologi giver forskerne enestående muligheder for at studere hvalerne mens de jager i havets dybder.
Dato Tirsdag den 6. oktober 2026
Sted Elværket Åbyhøj
I verdenshavene lever Jordens største dyr. Langt til havs har de indtil for få år siden levet et skjult og hemmeligt liv. Men ny teknologi giver forskerne enestående muligheder for at studere hvalerne mens de jager i havets dybder.
Hvaler udgør de største dyr der nogensinde har levet på Jorden, og er med deres ekstreme tilpasninger til et liv i vand nogle af de mest enestående pattedyr. De er tidligere blevet set som flydende oliedepoter og blev jaget til næsten udryddelse, men i dag er der en stigende forståelse for at økosystemerne til havs er helt afhængige af hvaler som toprovdyr.

I mange år har forskere kun kunnet få indsigt i hvalernes liv ved at studere dem i den korte tid de befinder sig ved havoverfladen eller ved at dissekere døde hvaler og herudfra gætte sig til hvordan de lever. Men ny teknologi, med droner og med måleudstyr som sættes på hvalerne med sugekopper, giver nu forskerne enestående muligheder for at studere hvalernes biologi mens de jager på store dybder langt til havs.

I løbet af foredraget tager vi blandt andet med verdens mindste hval, marsvinet, på jagt i danske farvande, og med dybvandskameraer prøver vi at forstå hvordan verdens største tandhval, kaskelothvalen, finder mad mens den jager på mere end 1.000 meters dybde. Du vil også høre om hvordan en grønlandshval undgår at fryse ihjel mens den lever af milliarder af bittesmå byttedyr i Diskobugten, og hvordan en pukkelhvalsmor kan føde og die en unge uden at spise noget i et halvt år. Undervejs vil vi også kaste lys over hvordan vi fremadrettet kan leve i bæredygtig sameksistens med disse vigtige toprovdyr i en verden under forandring.

Dette er en opdateret udgave af et foredrag fra forårssemesteret 2019.

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og støttes af Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Tirsdag den 6. oktober 2026, kl. 19-21.
Fri entré
Elværket Åbyhøj, Thorsvej 4, Åbyhøj
Kvantecomputeren (via livestream fra Aarhus Universitet)
20 Okt, kl. 19-21

Kvantecomputeren (via livestream fra Aarhus Universitet)

Få en intro til kvantefysikkens verden, og hør om den nye "kvanterevolution" som udvikler teknologier der bygger på de mest paradoksale kvantefænomener. Hør om hvordan kvantecomputere virker og hvad de kan bruges til.
Dato Tirsdag den 20. oktober 2026
Sted Elværket Åbyhøj
Få en intro til kvantefysikkens verden, og hør om den nye "kvanterevolution" som udvikler teknologier der bygger på de mest paradoksale kvantefænomener. Hør om hvordan kvantecomputere virker og hvad de kan bruges til.
Atomernes og molekylernes mikroskopiske verden er beskrevet af kvantefysikken. Den kvanteverden som kvantefysikken beskriver, er meget forskellig fra fænomener i vores dagligdag: fx er atomare partikler tilsyneladende flere steder på én gang, og målinger på dem giver altid tilfældige resultater.

Kvantefysikken revolutionerede fysikken i begyndelsen af det 20. århundrede og rystede mange fysikere i deres verdensbillede, men dens forudsigelser er siden blevet afprøvet med stor præcision i alle områder af fysikkens og kemiens verden.

I foredraget vil du få en introduktion til kvantefysikken og til en række eksisterende teknologier, og til perspektiver for revolutionerende fremtidige teknologier som virker netop i kraft af atomare partiklers kvantefysiske opførsel.

Både i Danmark og internationalt er der siden 1990'erne investeret store pengebeløb i kapløbet om at udvikle og udnytte kvantecomputere som bruger atomare kvantetilstande til at regne på mange tal på samme tid. I foredraget vil du høre hvor langt man er kommet i konstruktionen af kvantecomputere, og hvad de vil kunne bruges til når de bliver fuldt funktionsdygtige.

Dette er en opdateret udgave af et foredrag fra foråret 2020.

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og støttes af Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Tirsdag den 20. oktober 2026, kl. 19-21.
Fri entré
Elværket Åbyhøj, Thorsvej 4, Åbyhøj
Bo Stief 80 - Den evige drøm
29 Okt, kl. 19:30

Bo Stief 80 - Den evige drøm

Oktober 2026 fylder musikeren, komponisten og kapelmesteren Bo Stief 80 år. Dette fejres med en festlig tourné, og en koncert på Elværket, hvor den nye generation af kommende musikalske stjerner er med.
Dato Torsdag den 29. oktober 2026
Sted Elværket Åbyhøj
Oktober 2026 fylder musikeren, komponisten og kapelmesteren Bo Stief 80 år. Dette fejres med en festlig tourné, og en koncert på Elværket, hvor den nye generation af kommende musikalske stjerner er med.
Torsdag den 29. oktober 2026, kl. 19:30.
Entré: 100 / 150 / 170
Elværket Åbyhøj, Thorsvej 4, Åbyhøj
Kaffe (via livestream fra Aarhus Universitet)
3 Nov, kl. 19-21

Kaffe (via livestream fra Aarhus Universitet)

Hør tre forskere fortælle om kaffe - om kaffeplantens biologi, dens dyrkning og bearbejdning til den kaffe vi drikker, om bæredygtig kaffe, om den betydning klimaændringerne vil få for fremtidens kaffe og om sundhedsaspekterne ved at drikke kaffe.
Dato Tirsdag den 3. november 2026
Sted Elværket Åbyhøj
Hør tre forskere fortælle om kaffe - om kaffeplantens biologi, dens dyrkning og bearbejdning til den kaffe vi drikker, om bæredygtig kaffe, om den betydning klimaændringerne vil få for fremtidens kaffe og om sundhedsaspekterne ved at drikke kaffe.
Kaffeplanten er en flerårig afgrøde med en enorm betydning globalt - både økonomisk og kulturelt. Botaniker Anders Barfod, som i mere end fire årtier har forsket i tropiske planteressourcer, vil give en bred indføring i kaffeplantens botanik - herunder den nyeste udforskning af dens vilde slægtninge. Coffea-slægten illustrerer glimrende den store betydning af agrobiodiversitet for landbrugsproduktionen i en verden i stadig forandring. Du vil også høre om hvad kaffebønnen mere præcist udgør i frugten, og få indblik i hvordan man kommer fra den høstklare frugt på kaffebusken til den dampende kop kaffe som mange af os nyder hver dag.

Millioner af farmere i det såkaldte 'kaffebælte' omkring Ækvator producerer nok kaffe til at vi, verden over, kan nyde 30.000 kopper i sekundet. Det kræver et stort areal, og historisk set har kaffedyrkning ført til afskovning og tab af biodiversitet, men under visse forhold har kaffedyrkning i dag en helt anden rolle. Naturressourceøkonom Aske Skovmand Bosselmann vil fortælle om kaffens dyrkning og hvordan farmere verden over ikke bare producerer kaffebønner, men også økosystemtjenester som vi alle kan drage fordele af - bl.a. i forhold til klimaforandringer som i dag er et centralt emne inden for bæredygtig kaffe. Du får også et indblik i den nyeste forskning der skal sørge for at vi fortsat kan drikke kaffe i et forandret klima.

I foredraget sættes vores brug af kaffe også i et historisk perspektiv. Selve udviklingen i danskernes forbrugsmønster af kaffe, fra den blev introduceret i Danmark i 1665 til nu, har nemlig været meget bemærkelsesværdig. Diabetes- og ernæringsforsker Kjeld Hermansen vil udfordre de mange påstande om hvordan kaffe påvirker kroppen. Man hører fx ofte udsagn som: "Man skal passe på med ikke at drikke for meget kaffe", "Kaffe er usundt og kan fremkalde kræft og hjertekarsygdomme" og "Kaffe kan afkorte livet". Spørgsmålet er om dette er myter eller fakta? Kjeld Hermansen vil gennemgå hvordan kaffe påvirker dødeligheden samt de store folkesygdomme kræft, hjertekarsygdomme neuropsykiatriske sygdomme og type 2-diabetes. Og du vil få et indblik i hans forskningsgruppes arbejde med at belyse virkningsmekanismerne for kaffe på risikoen for at udvikle type 2-diabetes.

Dette er en opdateret udgave af et foredrag fra foråret 2023.

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og støttes af Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Tirsdag den 3. november 2026, kl. 19-21.
Fri entré
Elværket Åbyhøj, Thorsvej 4, Åbyhøj
The Last Waltz - 50 år
6 Nov, kl. 20:00

The Last Waltz - 50 år

For 50 år siden sagde The Band farvel til scenen med den legendariske koncert The Last Waltz i San Francisco. Nu kan danske koncertgængere igen opleve dette musikalske monument, når Celebrating The Last Waltz vender tilbage med en storslået hyldestkoncert.
Dato Fredag den 6. november 2026
Sted Elværket Åbyhøj
For 50 år siden sagde The Band farvel til scenen med den legendariske koncert The Last Waltz i San Francisco. Nu kan danske koncertgængere igen opleve dette musikalske monument, når Celebrating The Last Waltz vender tilbage med en storslået hyldestkoncert.
Fredag den 6. november 2026, kl. 20:00.
Entré: 330 / 360
Elværket Åbyhøj, Thorsvej 4, Åbyhøj
Karmen Rõivassepp Quartet
12 Nov, kl. 19:30

Karmen Rõivassepp Quartet

Efter 2 anmelderroste jazzplader med originalmusik, er den dansk-estiske jazzkvartet med prisvindende Karmen Rõivassepp i spidsen nu klar til at kaste sig over jazzens arvegods - standarderne.
Dato Torsdag den 12. november 2026
Sted Elværket Åbyhøj
Efter 2 anmelderroste jazzplader med originalmusik, er den dansk-estiske jazzkvartet med prisvindende Karmen Rõivassepp i spidsen nu klar til at kaste sig over jazzens arvegods - standarderne.
Torsdag den 12. november 2026, kl. 19:30.
Entré: 130 / 150
Elværket Åbyhøj, Thorsvej 4, Åbyhøj
Tang (via livestream fra Aarhus Universitet)
17 Nov, kl. 19-21

Tang (via livestream fra Aarhus Universitet)

Under havets overflade danner tang spektakulære undersøiske skove som er vigtige for livet i havet og klimaet på kloden. Ny forskning viser at tang også kan bidrage til at løse fremtidens udfordringer inden for sundhed, fødevarer, klima og miljø.
Dato Tirsdag den 17. november 2026
Sted Elværket Åbyhøj
Under havets overflade danner tang spektakulære undersøiske skove som er vigtige for livet i havet og klimaet på kloden. Ny forskning viser at tang også kan bidrage til at løse fremtidens udfordringer inden for sundhed, fødevarer, klima og miljø.
Under havets overflade vokser tang i et væld af forskellige farver, former og størrelser. Tangskovene, der vokser langs klodens kyster, er lige så vigtige i havets økosystemer som skovene er for livet på landjorden. Fra polerne til ækvator skaber tang både fødegrundlag og gemmesteder for utallige marine organismer - fx fisk og smådyr. Samtidig bidrager tang til at holde både havmiljøet og klimaet i balance idet tang optager næringsstoffer fra havvandet, optager CO2 fra atmosfæren, producerer ilt og modvirker forsuring af havet.

Mennesker overalt på kloden har siden tidernes morgen udnyttet tang som en ressource - til mad, foder, gødning, krudt og materialer. I verden i dag står vi overfor flere store udfordringer - klimakrise, fødevarekrise, biodiversitetskrise og en ny geopolitisk dagsorden. Tang bliver ofte nævnt som en løsning der kan redde verden - men kan det nu virkelig være rigtigt?

Tang er faktisk ikke planter - tang er alger. Kom og hør hvad tang og alger egentlig er for nogle skabninger. Hvad adskiller dem fra planter og dyr? Og hvordan dyrker man tang - både i havet og på land? Hør også om de bæredygtige løsninger tang kan bidrage med i fremtiden - både når det handler om klima, biodiversitet og fremtidens fødevarer. Og få chancen for at smage på fremtiden når vi dykker ned i tangens smagsunivers.

Dette er en opdateret udgave af et foredrag fra efteråret 2020.

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og støttes af Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Tirsdag den 17. november 2026, kl. 19-21.
Fri entré
Elværket Åbyhøj, Thorsvej 4, Åbyhøj