Ubumi fejrer 20 års arbejde i Zambias fængsler med foredrag, fotoudstilling og reception. Hør om erfaringerne fra Zambia og Ubumis nye danske indsats, Projekt Liv, hvor Rolf Eggert, kendt fra DR-podcasten 'Fængsel' taler om vejen til varigt mønsterbrud.
Ubumi Prisons Initiative er en dansk forening, der arbejder med sundhed, rettigheder og trivsel for mennesker berørt af fængsling. I 20 år har vi arbejdet for at forbedre livet for børn, unge og voksne i Zambias fængsler. Siden januar 2026 har vi gjort det med base i Jægerspris, og vi glæder os derfor til at fejre vores 20 års jubilæum lokalt i Kulturhuset Elværket.
Anne Egelund, som grundlagde Ubumi og er direktør for organisationen, og Lena Kresojevic, kontorleder for Ubumi i Zambia, ser tilbage på de mange resultater, Ubumi har været med til at skabe, og deler nogle af de vigtigste erfaringer fra arbejdet med fængslede mennesker, sundhed, fællesskaber og håb. Samtidig ser vi på, hvordan de erfaringer vi har gjort os i Zambia, kan være med til at forme Ubumis nye arbejde i Danmark.
Rolf Eggert, kendt fra DR-podcasten 'Fængsel', er leder af vores nye danske indsats 'Projekt Liv', og holder foredrag om årsagerne til at mennesker ender i Fængsel.
Sted: Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund
Dato: Søndag d. 8. november 2026
Tid: 13.00-16.30
Deltagelse er gratis. Tilmelding på rl@ubumi.dk
Søndag den 8. november 2026, 13:00-16:30.
Fri entré
Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, Frederikssund