Dexter
ADRESSE
Vindegade 65
5000 Odense C
Tlf : 63 11 27 28

Dexter

Dexter er Odenses intime regionale spillested, hvor der primært spilles jazz, blues, songwriter, folk/world music, med både danske og udenlandske kunstnere. Beslægtede genre, som electronica, indie, pop/rock, rock'a'billy og country finder af og til også vej til Dexter. Så Dexter er meget andet end kun jazz. Der er altid jam sessions om mandagen med fri entre. Det skifter mellem jazz, blues og folk (polka rave). Det Fynske Musikkonservatorie, Folk Club Fyn, Songwriters Circle, Foreningen Fynske Jazzmusikere, Internationalt Hus, Odense Blues Circle og Rock Med Rynker er faste samarbejdspartnere, som laver koncerter på Dexter også. Dexter har cirka 175-200 arrangementer om året. Der er lukket i juli og det meste af august måned

Det sker: Dexter

The Deep Dark Woods
18 Okt, kl. 20

The Deep Dark Woods

Canadiske Deep Dark Woods, som oprindeligt kommer fra det nordlige og kolde Saskatchewan, har i mere end to årtier været betragtet som måske det fineste canadiske folk-rock-band. Musikalsk trækker de tråde fra keltiske folkesange til countryblues.
Dato Søndag den 18. oktober 2026
Sted Dexter
Canadiske Deep Dark Woods, som oprindeligt kommer fra det nordlige og kolde Saskatchewan, har i mere end to årtier været betragtet som måske det fineste canadiske folk-rock-band. Musikalsk trækker de tråde fra keltiske folkesange til countryblues.
Bandets omdrejningspunkt er sanger og sangskriver Ryan Boldt, der med sit lettere psykedeliske og til tider mørke univers viderefører en stærk tradition for stemningsfuld historiefortælling. Boldt, der startede bandet i begyndelsen af 00?erne, er en mester i nuancer og fin afstemning, i forlængelse af ikoniske sangere som Bob Dylan, Rick Danko og Bert Jansch. På bandets ottende album, The Circle Remains fra 2025, er det tydeligt, at The Band og deres mesterværker fra begyndelsen af 70?erne har været en væsentlig inspirationskilde. Den analoge og håndspillede indspilningsproces giver albummet en tidløs kvalitet og fungerer som et velkomment afbræk fra mange moderne musiktrends. Deep Dark Woods har besøgt Danmark ved flere lejligheder efterhånden, bl.a. et par gange på Tønder festivalen og som altid kan man glæde sig til et band der byder på gedigne sange der blander eftertænksomhed og energiudladninger, og ikke mindst et band, der er eksponenter for solidt musikerskab
Søndag den 18. oktober 2026, kl. 20.
Entré: 225 kr + evt. gebyr
Dexter, Vindegade 65, Odense C
Calby - Solo
20 Okt, kl. 20

Calby - Solo

?Burnout?-hitmageren skærer helt ind til benet, når han alene på scenen, for siddende publikum og i intime rammer, tager hul på sin stort anlagte Trilogi Tour i efteråret 2026. ?The Everyday Bit?, ?The Million Dollar Song?, gennembruddet ?Burnout?
Dato Tirsdag den 20. oktober 2026
Sted Dexter
?Burnout?-hitmageren skærer helt ind til benet, når han alene på scenen, for siddende publikum og i intime rammer, tager hul på sin stort anlagte Trilogi Tour i efteråret 2026. ?The Everyday Bit?, ?The Million Dollar Song?, gennembruddet ?Burnout?
Og senest radiohittet ?While I Wait? har gjort Calby til en af de mest fremtrædende stemmer, vi har på hitlisterne herhjemme. Københavnerens anmelderroste, moderne take på klassisk soul og R?n?B er både nærværende, powerful og filmisk stort. Og den kommende Calby-turné rummer det hele. Trilogi Tour er tre turnéer i én - solo, som trio og med fuldt band - og står som kulminationen på flere års rejse, inspireret af livet på landevejen og med lysten til at udfordre sig selv og sit publikum. Og på den første del af turnérækken skærer Calby helt ind til benet. Dér, hvor sangen opstår og får lov at leve. ?Der er noget skrøbeligt og nøgent over musikeren alene på scenen med sin guitar. En blottelse og form for linedans med publikum, hvor man let kan falde, men også gribe hinanden,? indleder Calby og fortsætter: ?Det er her, man kommer ind i DNA?et i en sang, dens oprindelse og følelserne bag. Det er grænseoverskridende som sangskriver, at lukke folk helt derind, men også forbundet med en vis magi - følelsen af, at man virkelig deler noget med hinanden. Og det er dét, jeg glæder mig til, når jeg skal rundt, bare mig og mine sange.?. Solokoncerterne med Calby giver lytteren mulighed for at komme helt tæt på i et personligt møde med storytelleren, hans eminente sangskrivning og fængslende vokal. Samtidig er koncertrummene ikke de velkendte spillesteder i landets største byer, men en invitation til at rejse ud i Danmark med Calby og mærke musikken i både kirkerum og på små intime lokationer. Calbys Trilogi Tour udvides i løbet af november til hans populære trio-konstellation og rundes af med tredje del og fuldt band i DR Koncertsalen i København og i Store Sal i Musikhuset Aarhus i starten af 2027. Calby er den københavnske musiker Mik Thybo. Han debuterede til stjerneregn fra de danske anmeldere og viste internationalt format med albummet ?Burnout? i 2021, som blev fulgt op af endnu flere anmelder på 2023-albummet ?Inner Critic?s Choice Awards?. Calby kan skrive intet mindre end seks Top 10 radiohits på CV?et, mens han også har modtaget Carl Prisen, har været nomineret til to Danish Music Awards (bl.a. som Årets Nye Livenavn) og med Platin- og Guld-hits er hans bagkatalog streamet mere end 30 millioner gange på Spotify
Tirsdag den 20. oktober 2026, kl. 20.
Entré: 300 kr + evt. gebyr
Dexter, Vindegade 65, Odense C
Naja Rosa
21 Okt, kl. 20

Naja Rosa

Naja Rosa (Koppel) er vokset op i musikken som datter af Annisette og Thomas Koppel og har selv komponeret, indspillet og været en stor del af videreførelsen af The Savage Rose i de sidste 20 år.
Dato Onsdag den 21. oktober 2026
Sted Dexter
Naja Rosa (Koppel) er vokset op i musikken som datter af Annisette og Thomas Koppel og har selv komponeret, indspillet og været en stor del af videreførelsen af The Savage Rose i de sidste 20 år.
Hun har turneret intensivt med bandet og spillet på scener som Orange Scene, Det Kgl Teater, og modtog sammen med bandet i 2020 DMA's ærespris. Lyden bevæger sig i det mere akustisk spillede, det sjælefulde, ærlige og vedkommende. Det er pop og soul og noget helt tredje, som ikke helt kan sættes i bås, men som rammer noget genkendeligt der tager publikum ud i verden og hjem på en gang. Naja har boet og spillet koncerter i New York i mange år, og det kan mærkes i hendes vidtfavnende og internationale lyd. Rammende, smittende melodier, der med tekster og musik reflekterer tiden og verden i dag. Albummet som udkommer i april 2026 bliver udgivet på ?familiens? eget pladeselskab ?South Harbour Records? der bl.a. også rummer The Savage Rose, Annisette, Billie & The Bell og Naja Rosa. Glæd dig til en magisk rejse med Naja Rosa og band. Live har Naja Rosa et stjernespækket og eminent line-up som inkluderer: Naja Rosa Koppel: Vokal, Una Skott: Guitar/Kor, Jacob Haubjerg: Bass/Kor, Simon Toldam: Keys/Horn, Anders Holm: Trommer. Flere af disse musikere som også er hendes bandmates igennem mange år i The Savage Rose
Onsdag den 21. oktober 2026, kl. 20.
Entré: 220 kr + evt. gebyr
Dexter, Vindegade 65, Odense C
Uffe Steen Trio & Vestbo Trio
22 Okt, kl. 20

Uffe Steen Trio & Vestbo Trio

Sekstetten fejrer sit 10-års jubilæum med nyt album og turné! 2 af landets fremmeste guitartrioer smelter sammen i smagfuldt samarbejde ***** (GAFFA). Originalitet og virtuositet er ord som alt for sjældent kan bruges i en anmeldelse.
Dato Torsdag den 22. oktober 2026
Sted Dexter
Sekstetten fejrer sit 10-års jubilæum med nyt album og turné! 2 af landets fremmeste guitartrioer smelter sammen i smagfuldt samarbejde ***** (GAFFA). Originalitet og virtuositet er ord som alt for sjældent kan bruges i en anmeldelse.
Det kan de her! (Side 33). Uffe Steen Trio & Vestbo Trio sammen på scenen er en unik liveoplevelse. Med to guitarer, to kontrabasser og to trommesæt giver musikerne publikum en særlig koncertoplevelse, som er medrivende, groovy og simpelthen cool! Sekstetten fejrer i 2026/27 sit 10-års jubilæum med et nyt album samt turné. De to trioer elsker at stå på scenen sammen, og det smitter! Koncerten udfolder sig i en jazz?et atmosfære, som giver plads til de mange musikalske muligheder der åbner sig, når der er to af hvert instrument. Musikken rummer både jazz?ens lethed og bluesmusikkens tyngde, i et dynamisk og uhyre velspillet udtryk. Resultatet groover uimodståeligt derudad - det her hold kan simpelthen underholde! På den kommende turné spiller sekstetten (de steder det er muligt) i en 360-graders opstilling: Med musikerne i midten og publikum på stolerækker rundt om bandet er der lagt op til en helt særlig oplevelse, som både visuelt, lydmæssigt og musikalsk hører hjemme på øverste hylde. Vel mødt til en unik aften med en suveræn sekstet! Uffe Steen - guitar Michael Vestbo - guitar Thomas Sejthen - bas Jesper Smalbro - bas Jesper Bo - trommer Eddi Jarl - trommer
Torsdag den 22. oktober 2026, kl. 20.
Entré: 300 kr + evt. gebyr
Dexter, Vindegade 65, Odense C
Vilma Crow
23 Okt, kl. 20

Vilma Crow

Vilma Crow udforsker forelskelsen og hjertesorgen gennem rå og inderlig DIY indiepop/ rock. Med catchy guitarriffs og sangtekster som kan synges, af hjertets fulde røst, formidler Vilma Crow kærlighedens og selvbilledets mange facetter.
Dato Fredag den 23. oktober 2026
Sted Dexter
Vilma Crow udforsker forelskelsen og hjertesorgen gennem rå og inderlig DIY indiepop/ rock. Med catchy guitarriffs og sangtekster som kan synges, af hjertets fulde røst, formidler Vilma Crow kærlighedens og selvbilledets mange facetter.
Med en skrøbelighed som Lizzie McAlpine og en styrke som Fiona Apple, indtager Vilma Crow scenen, med en klar intention. Hendes sange er gennemsyret af en oprigtig og nærværende sårbarhed, hvilket gør lyduniverset både bevægende og relaterbart. Musikken udspringer af oplevelser fra det virkelige liv, nænsomt bearbejdet i eftertænksomhedens rum, som var de sider i en dagbog. Her gives der plads til hele følelsesregisteret, hvor både dyb smerte, vrede, kærlighed og spirende håb får lov at eksistere side om side. I 2024 spillede Vilma Crow på Uhørt Festival, hvor hun og hendes band markerede sig som et imponerende live-act. Dette blev understreget af en fremtrædende placering på forsiden af Weekendavisens kultursektion, hvor hun blev beskrevet som ?Ganske Uhørt.? I januar 2025 udpegede Soundvenue Vilma Crow som en af deres 15 artister at holde øje med ? en bemærkelsesværdig anerkendelse, da hun på det tidspunkt endnu ikke havde udgivet musik. Samtidig spillede hun en udsolgt debutkoncert på Urban13 og blev annonceret til festivaler som SPOT og Roskilde. Med en debut-EP lige på trapperne cementerer Vilma Crow sig som et nyt, spirende indie-håb på den danske musikscene
Fredag den 23. oktober 2026, kl. 20.
Entré: 190 kr + evt. gebyr
Dexter, Vindegade 65, Odense C
Cæcilie Norby - Blue Note Days Tour 2026
24 Okt, kl. 20

Cæcilie Norby - Blue Note Days Tour 2026

En gylden æra genopstår ? fire legendariske albums i nyt lys. I 2026 drager. Cæcilie Norby på danmarksturné med et repertoire, der tog hende helt ud i den internationale jazzverden. De fire album, hun udgav på det ikoniske.
Dato Lørdag den 24. oktober 2026
Sted Dexter
En gylden æra genopstår ? fire legendariske albums i nyt lys. I 2026 drager. Cæcilie Norby på danmarksturné med et repertoire, der tog hende helt ud i den internationale jazzverden. De fire album, hun udgav på det ikoniske.
Blue Note Records mellem 1995 og 2002, markerede en ny æra ? både for Norby og for moderne vokaljazz. Udgivelserne på Blue Note markerede ikke blot starten på hendes solokarriere, men udgør også et centralt kapitel i hendes internationale karriere. Som den første skandinaviske vokalist blev hun signet af. Bruce Lundvall, der faldt for hendes evne til at forene jazzens frihed med poppens melodiske varme i et tidligt crossover-udtryk. Et udtryk, som siden blev en del af Blue Notes succes med kunstnere som. Norah Jones og. Cassandra Wilson. De fire albums ? Cæcilie Norby (1995), My Corner of the Sky (1996), Queen of Bad Excuses (2000) og First Conversation (2002) ? modtog alle stærke anmeldelser både i Danmark og internationalt. I årene efter turnerede Norby intensivt i Europa, USA og Japan. Koncerterne præsenterer numre fra hendes Blue Note-repertoire ? en hyldest til hendes egen kunstneriske rejse. Fra de inderlige ballader til de groove-baserede numre, vil Cæcilie Norby dele sin varme og alsidighed, hvor det vil stå klart hvorfor hun er en af Danmarks mest elskede og markante vokalister. Med sig har hun et all-star band bestående af nogle af landets ypperste musikere: Martin Schack: Keys. Kristor Brødsgaard: Bas. Klaus Menzer: Trommer. Asta Norby: Kor. Laura Lindell: Kor
Lørdag den 24. oktober 2026, kl. 20.
Entré: 350 kr + evt. gebyr
Dexter, Vindegade 65, Odense C
Kasper Winding
28 Okt, kl. 20

Kasper Winding

Winding annoncerer ny musik og følger op på sin succesfulde turné i 2025, hvor han bla. spillede 6 udsolgte koncerter på Hotel Cecil i København. Til oktober tager Kasper Winding med sit faste hold bestående af Sara Saveru og Lars Meiling til Odense.
Dato Onsdag den 28. oktober 2026
Sted Dexter
Winding annoncerer ny musik og følger op på sin succesfulde turné i 2025, hvor han bla. spillede 6 udsolgte koncerter på Hotel Cecil i København. Til oktober tager Kasper Winding med sit faste hold bestående af Sara Saveru og Lars Meiling til Odense.
Om touren udtaler Winding: Lige så længe jeg kan huske har musik fyldt det meste af min tid. Det har været lige del leg og alvor, og er derfor altid lidt med skælvene hænder, ikke bare at spille sin musik for andre men også spille ny musik for første gang live. Samtidig er det også en kæmpe gave at have muligheden for at møde sit publikum i virkeligheden, og ikke bare på en vinyl eller online, så jeg glæder mig super meget,. Der ud over er jeg meget taknemmelig for at Sara Savery, Lars Meiling og Dennis Rudi Nielsen igen har lyst til at dele denne oplevelse med mig ( Vores 3 tur sammen :-) ). Siden 70?erne har Kasper Winding gjort sit indtog i den danske og udenlandske musiksfære som musiker, producer og komponist. Han indledte karrieren som trommeslager og percussionist og har siden indspillet med bla ABBA, Philip Glass, Barry White og Rolling Stones. Skrevet musik til over 30 film og TV serier i ind og udland. Han har desuden produceret for talrige kunstnere, blandt andre Gangway, Caroline Henderson og C.V. Jørgensen, Kanye West, og blandt hans største sange kan nævnes "Lidt til og meget mere" (med C.V. Jørgensen), "Sjæl i flammer" (med Lars Muhl) ? Verden er I Farver (med Lis Sørensen) og "Kom nu hjem"
Onsdag den 28. oktober 2026, kl. 20.
Entré: 350 kr + evt. gebyr
Dexter, Vindegade 65, Odense C
Little North with Reinier Baas (NL) & Hannes Bennich (SE)
30 Okt, kl. 20

Little North with Reinier Baas (NL) & Hannes Bennich (SE)

Crossing Currents er Little Norths kommende album på det anerkendte tyske label ACT Music og markerer et nyt kapitel for den danske trio.
Dato Fredag den 30. oktober 2026
Sted Dexter
Crossing Currents er Little Norths kommende album på det anerkendte tyske label ACT Music og markerer et nyt kapitel for den danske trio.
Med seks albums udgivet siden 2020 har Little North etableret sig som en markant og selvstændig stemme på den europæiske jazzscene. Little North arbejder først og fremmest som et kollektiv. Alle medlemmer er komponister og henter inspiration fra et bredt spektrum af genrer og musikalske traditioner. Nysgerrighed, både fælles og individuel, er drivkraften, og hvert album udforsker sit eget musikalske territorium. Crossing Currents er skabt i New York i mødet med vibrafonisten Joel Ross (US) og saxofonisten Hannes Bennich (SE). Little Norths nordiske klang og poetiske præcision smelter sammen med energien fra den internationale jazzscene og resultatet er et åbent og nutidigt udtryk, hvor musikalske strømninger fra København, New York og Malmø mødes. Live får musikken en ny dimension i et levende samspil med den hollandske guitarist Reinier Baas (NL). Reinier Baas er en af Europas mest originale guitarstemmer og er kendt for sit rytmiske overskud og sin melodiske opfindsomhed. Sammen med Hannes Bennich udvikles materialet videre i nuet og tager nye former fra koncert til koncert. For publikum betyder det en koncertoplevelse, der ikke kan høres på pladen. Musikken skabes i øjeblikket i mødet mellem musikerne, rummet og publikum og bygger broer mellem den danske og internationale jazzscene. Reinier Baas (NL) - guitar Hannes Bennich (SE) - altsax Benjamin Nørholm Jacobsen (DK) - klaver Martin Brunbjerg Rasmussen (DK) - bas Lasse Jacobsen (DK) - trommer
Fredag den 30. oktober 2026, kl. 20.
Entré: 230 kr + evt. gebyr
Dexter, Vindegade 65, Odense C
Nicklas Sahl (solo)
31 Okt, kl. 20

Nicklas Sahl (solo)

Nicklas Sahl tager på soloturné ? med sin guitar og den nye plade ?nicklas? under armen.
Dato Lørdag den 31. oktober 2026
Sted Dexter
Nicklas Sahl tager på soloturné ? med sin guitar og den nye plade ?nicklas? under armen.
Den danske sangskriver blev i det tyske magasin Frontstage Magazine kaldt ?en af de vigtigste stemmer på den europæiske singer-songwriter-scene?, og med sit nye album ?nicklas?, hvor omdrejningspunktet er at finde modet til at stå ved, hvem man er ? med alle de styrker og svagheder, man nu engang rummer som menneske ? er scenen sat for en turné rundt i landet, hvor Nicklas står helt alene med sine sange og sine fortællinger. ?Jeg kan godt selv se det: ?Nicklas Sahl på soloturné med et album opkaldt efter sig selv?. Der er ikke langt fra den overskrift til at lave et alter for mig selv i baghaven. Men selvhøjtideligheden er altså nu engang ikke målet ? om end den vel på sin vis er et af midlerne. Mit egentlige mål er nemlig det stik modsatte: selvforglemmelse til alle for en aften. Ligesom jeg skriver og optræder med mine sange for at få lidt fri fra mine egne mange tanker, er mit håb, at publikum og jeg sammen kan parkere bekymringerne for en stund. Jeg medbringer fortællingerne og melodierne, og hvis alt går vel, glemmer vi alle os selv og lader musikken og samhørigheden få overtaget.?. Nicklas Sahl er kendt for sine kæmpehits som New Eyes, Planets og Four Walls. Han har slået sit navn fast som en uforlignelig popsmed og stemme i dansk musik og har med udgivelsen af sine fire albums ? Planets, Unsolvable, God Save the Dream og nicklas ? indtaget landets største scener, hitlisterne og musikelskeres hjerter med melodier, der for længst er blevet allemandseje
Lørdag den 31. oktober 2026, kl. 20.
Entré: 300 kr + evt. gebyr
Dexter, Vindegade 65, Odense C
Amy Winehouse Tribute
1 Nov, kl. 15

Amy Winehouse Tribute

Amy Winehouse Tribute med den karismatiske sanger Samara Bahrami i front, hylder den legendariske sanger og sangskriver. Dette i en vekselvirkning mellem sang og små fortællinger, som bringer publikum helt tæt på Amy Winehouse.?
Dato Søndag den 1. november 2026
Sted Dexter
Amy Winehouse Tribute med den karismatiske sanger Samara Bahrami i front, hylder den legendariske sanger og sangskriver. Dette i en vekselvirkning mellem sang og små fortællinger, som bringer publikum helt tæt på Amy Winehouse.?
Flankeret af en korsanger og en guitarist ønsker Samara Bahrami at genoplive nogle af de fantastiske værker, som sangeren og sangskriveren Amy Winehouse skabte før sin alt for tidlige død i 2011. Her blev hun kendt for sin egen helt særlige sound med en blanding af jazz og soul, som den lød blandt de sorte sangerinder i 1960'ernes Amerika.?. Koncerten består af udvalg af numre fra de to første album ? Frank og gennembruddet Back To Black ? suppleret med dragende fortællinger om Winehouses fantastiske og tragiske liv og skæbne.?. Dørene åbner kl. 13:30 Arrangør: Musicbooking.dk: https://musicbooking.dk/
Søndag den 1. november 2026, kl. 15.
Entré: 290 kr + evt. gebyr
Dexter, Vindegade 65, Odense C
Brian Mørk -
4 Nov, kl. 20

Brian Mørk - "iSeeYou"

?iSeeYou? er Brian Mørks nye standup-show ? en elegant brutal, intelligent og herligt ubarmhjertig tur ind i alt det, vi normalt prøver at skjule bag høflighed, vaner og selvbedrag.
Dato Onsdag den 4. november 2026
Sted Dexter
?iSeeYou? er Brian Mørks nye standup-show ? en elegant brutal, intelligent og herligt ubarmhjertig tur ind i alt det, vi normalt prøver at skjule bag høflighed, vaner og selvbedrag.
Det er Mørk, når han retter sit spotlys mod helt almindelige mennesker og deres helt banale absurditeter, ritualer og små selvmodsigelser. Ingen kan undslippe og ingen får lov at gemme sig
Onsdag den 4. november 2026, kl. 20.
Entré: 275 kr + evt. gebyr
Dexter, Vindegade 65, Odense C
Jonathan Christensen
10 Nov, kl. 20.30

Jonathan Christensen

Jonathan Christensen er en fremadstormende komiker fra Aalborg, der har gjort sig bemærket med sin ærlige, ufiltrerede og selvironiske tilgang til livet med Tourettes.
Dato Tirsdag den 10. november 2026
Sted Dexter
Jonathan Christensen er en fremadstormende komiker fra Aalborg, der har gjort sig bemærket med sin ærlige, ufiltrerede og selvironiske tilgang til livet med Tourettes.
I sit første onemanshow Forvirret tager han dig med ind i sit hoved, hvor tics, tanker og tåbelige spørgsmål står i kø, og hvor livet kan føles, som om man har fået udleveret et sæt puslespilsbrikker, som overhovedet ikke passer sammen. For hvad fa?en gør man, når lægen siger, man har en bygningsfejl, og ens første tanke er: ?Skal jeg så renoveres?? Er han forvirret? Absolut. Kommer du til at gå fra showet forvirret? Jeps.? Men du kommer også til at grine og nikke genkendende. Og måske kan vi sammen opdage, at det faktisk er helt normalt ? ikke at forstå noget som helst. Showet stiller ikke nødvendigvis de rigtige spørgsmål. Og du får næppe nogen klare svar.? Men én ting er sikkert: Du er i godt, forvirret selskab. Og hvad er der lige med den dér kat!?
Tirsdag den 10. november 2026, kl. 20.30.
Entré: 270 kr + evt. gebyr
Dexter, Vindegade 65, Odense C