Efter utallige opfordringer har Vi er Viborg i år valgt at genoplive Sommerjazz'en med 7 jazzkoncerter i perioden 17. maj til 30. august. Koncerter, der alle bliver spillet på en af byens mange restaurationer lørdag eftermiddag kl. 12.00 - ca. 14.30.
Bourbon Street Jazzband - Nytorv11
Sommerjazz 2025 åbner med et brag, når det 7-mand store Bourbon Street Jazzband lægger vejen forbi Nytorv lørdag den 17. maj og spiller op til Sommerjazz, som de har gjort så mange gange før.
Bourbon Street Jazzband er en del af den danske, traditionelle jazzscene, men skiller sig ud ved at blande den klassiske New Orleans-stil med stramme arrangementer og stilmæssige afstikkere til både swing og blues. Man kan sige, at musikken afspejler musikernes forskellige baggrunde og personligheder. Men fokus er, som altid, at komme publikum i møde med iørefaldende og dansevenlig musik af høj kvalitet.
Bourbon Street Jazzband er et gennemtestet og erfarent orkester, der i 2025 tager hul på sin 69. sæson. Bandet nærmer sig altså det helt usædvanlige 70-års jubilæum.
Sommerjazz 2025 præsenteres af Vi er Viborg i samarbejde med Viborg Ambassadørerne, Viborg Kommune og Viborg Kultur- & Idrætsfond.
Saturday 17 May 2025, Kl. 12.00 - 2.30 pm.
Fri entré
Gastro & Bar Nytorv 11, Viborg