Christina Dahl ? saxofon/ komposition. Simon Toldam ? piano/ keys. Peter Bruun ? trommer. I 2023 blev trioen nomineret til den prestigefyldte tyske pris Deutscher JazzPreis i kategorien ?Instrumental Album of the Year?
Året efter modtog Christina Dahl hæderen ?Årets Inspirator? fra Beckett-Fonden i forbindelse med Tivoli JazzPris - JazzDanmark. Når Christina Dahl Trio mødes, opstår et musikalsk rum, hvor tre stærke kunstneriske stemmer smelter sammen til ét levende udtryk. Trioen består af tre markante personligheder, som i fællesskab skaber et originalt og sanseligt univers, hvor komposition og improvisation væves uløseligt sammen. Med åben nysgerrighed og mod går trioen på eventyr i det ukendte og giver plads til både det skrøbelige og det vildtvoksende. Musikken ånder i et rigt spektrum af klange ? fra det enkle, lyriske og næsten hviskende til tætte pulserende bevægelser og melodiske lag. I dette spændingsfelt udfoldes fortællinger, der leves frem i nuet og i samklang med rummet. Christina Dahls musik udspringer af indre billeder og stemninger. I trioens fælles, organiske fortolkning bliver disse billeder til et levende musikalsk landskab, der spejler menneskets og livets evige foranderlighed.
Entré: 175 kr + evt. gebyr
