Arkiv: Overstået event
Sælvig Havn

Sælvig, Samsø

Tirsdag den 4. februar 2025, kl. 19.30.

Arrangør: Samsø musikforening



Funk/Blues/R&B

Koncert fra Australien på Restaurant Perlen 4. februar

Koncert fra Australien med Minor Gold.

Koncert fra Australien på Restaurant Perlen 4. februar

Tirsdag 4. februar arrangerer Samsø Musikforening en koncert på Restaurant Perlen i Sælvig, hvor der er besøg af den australske duo Minor Gold. De to prisvindende musikere Tracy McNeil og Dan Parsons spiller to koncerter i Danmark, den ene på Samsø og den anden på Strib Vinterfestival.

Der venter en koncert med to musikere med helt enestående stemmer, med smukke harmonier og med dygtigt guitarspil. De skriver deres egne sange med inspiration fra den amerikanske folkemusik - og bevæger sig rundt mellem Crosby, Stills, Nash and Young, Richie Havens og Linda Ronstadt.

Det bliver en helt speciel oplevelse på Sælvig havn og deres debutalbum fik følgende ord med på vejen (Americana UK):
"Her er der en duo, som kan starte en bølge - med et dejligt, luftigt album fyldt med kærlighedssange, respekt, drømme og længsel - med overtoner fra Simon and Garfunkel, en smule Graham Nash og lyd med inspiration fra 70-erne og 80-erne".

Forud for koncerten er det muligt at bestille bord til spisning på Restaurant Perlen, her en helt almindelig hverdagsaften i februar måned.

Billetter bestilles på tlf 40131774 eller 23674002 -- begrænset plads

Tracy McNeil: Sang og guitar
Dan Parsons: Sang og guitar.

Entré: 150 kr