Alle koncerter

Roskilde Jazz Days
22 Jun, 13:00-24:00

Roskilde Jazz Days

Velkommen til Roskilde Jazzdays 2025.
Dato Torsdag den 19. til søndag den 22. juni 2025
Sted Jazzteltet på Roskilde Havn
Velkommen til Roskilde Jazzdays 2025.
Glæd dig når Roskilde havn forvandles til et levende jazzmekka, når vi inviterer til fire fantastiske dage fyldt med musik, stemning og uforglemmelige oplevelser - helt og aldeles gratis!

Uanset om du er jazzkender, nysgerrig forbipasserende eller bare ude på en havnepromenade, er der noget for dig. Kig ind i jazzteltet og lad dig overraske af et program, der spænder vidt: Fra inderlig ukrainsk korsang til medrivende New Orleans jazz, swingende bigbandtoner, intens sigøjnerjazz - og sidst men ikke mindst får vi besøg af The King, Elvis!

Roskilde Jazz Days er en festival for alle - en hyldest til musikkens mangfoldighed og byens fællesskab.

Vi glæder os til at se dig på havnen 19-22. juni 2025.
Torsdag den 19. til søndag den 22. juni 2025, 13:00-24:00.
Fri entré
Jazzteltet på Roskilde Havn, Vindeboder 7, Roskilde
Jazz for Ukraine
29 Jun, 15:00 - 17,30

Jazz for Ukraine

Gratis koncert med Horsens Bigband og Jazzerne fra Horsens. medbring selv noget at sidde på. Lundumskov bryghus er klar ved fadølshanerne, og donerer 5.kr. pr. solgt øl. Parkering på arealet ved nr. 95. (smeden).
Dato Søndag den 29. juni 2025
Sted Bedandbreakfasthorsens
Gratis koncert med Horsens Bigband og Jazzerne fra Horsens. medbring selv noget at sidde på. Lundumskov bryghus er klar ved fadølshanerne, og donerer 5.kr. pr. solgt øl. Parkering på arealet ved nr. 95. (smeden).
Søndag den 29. juni 2025, 15:00 - 17,30.
Fri entré
Bedandbreakfasthorsens, Rådvedvej 75, Horsens
Kathrine Windfeld Sextet
12 Okt, kl. 15-17

Kathrine Windfeld Sextet

Udgav pladen ALDEBARAN i marts 2024 som vandt prisen som "Årets Livenavn" ved Danish Music Awards Jazz samme år. Udgivelsen har desuden fået strålende international modtagelse.
Dato Søndag den 12. oktober 2025
Sted FO-Aarhus
Udgav pladen ALDEBARAN i marts 2024 som vandt prisen som "Årets Livenavn" ved Danish Music Awards Jazz samme år. Udgivelsen har desuden fået strålende international modtagelse.
Windfelds kompositioner beskrives som en kombination af power og elegance: en farverig blanding af sofistikerede harmoniske passager, fysiske grooves og poetiske ballader i eksplosive arrangementer.

Hendes internationale håndplukkede sextet af virtuose skandinaviske og polske musikere udfører hendes kompositioner med både ubesværet elegance og et uforligneligt drive. Knivskarpt ensemblespil veksler med forrygende soli og elegante dynamiske skift.

Windfelds fem udgivelser med sextet og bigband er blevet rost til skyerne i førende internationale medier som Downbeat (USA), Le Monde (F) og Jazzwise (UK) og har ledt til en lang række priser og legater.

I 2020 vandt hun den prestigefulde pris "Rising Stars Jazz Award" i London, som medførte en storstilet turné på førende europæiske festivaler i bla. Spanien, Ukraine og England med Kathrine Windfeld Sextet. I 2022 modtog Kathrine Windfeld den ærefulde Ben Webster Pris for sin nyskabende bigbandmusik og strålende bidrag til den danske og internationale jazzscene

Ved siden af sine egne ensembler er Windfeld en eftertragtet gæstekomponist. Hun har samarbejdet med førende europæiske orkestre som Frankfurt Radio Big Band (DE), DR Big Band og det portugisiske Espinho Jazz Orchestra. Aktuelt er Kathrine tilknyttet musikkonservatoriet i Aarhus som bigband udvikler.

Hendes eget bigband har desuden optrådt med verdensklasse-solister som Mike Stern (US), Seamus Blake (CA) og Gilad Hekselman (US).

Publikum kan glæde sig til et usædvanligt sammenspillet orkester i international klasse.

Lineup

Kathrine Windfeld (DK) Piano & kompositioner

Tomasz Dabrowski (PL) Trompet

Hannes Bennich (SE) Alt- & sopransaxofon

Marek Konarski (PL) Tenorsaxofon

Johannes Vaht (SE) Kontrabas

Daniel Sommer (DK) Trommer
Søndag den 12. oktober 2025, kl. 15-17.
Entré: 60-150 kr
FO-Aarhus, Frederiksgade 78C, Aarhus C
Mathias Heise Quadrillion
30 Nov, kl. 15-17

Mathias Heise Quadrillion

Nogle få udvalgte musikere, med mundharmonika som deres primære instrument, har en plads i jazzens hall of fame. Mon ikke at 28-årige Mathias Heise bliver den næste i rækken.
Dato Søndag den 30. november 2025
Sted FO-Aarhus
Nogle få udvalgte musikere, med mundharmonika som deres primære instrument, har en plads i jazzens hall of fame. Mon ikke at 28-årige Mathias Heise bliver den næste i rækken.
Med sit jazz/fusion-band Mathias Heise Quadrillion genopfindes jazzfusion, med en helt unik lyd, der kombinerer den kromatiske mundharmonika med Heises karakteristiske kompositions- og improvisatoriske udtryk. Bandets tre studiealbum er produceret i en moderne stil, så deres hårdtslående primal-beats og tilgang til improvisation og jazzmusikkens harmoniske tradition er
smeltet sammen til et euforisk, levende og meget personligt udtryk af sofistikeret elegance og tilgængelige grooves.

Mathias Heise Quadrillions åbenlyse talent og slående liveoptræden har ført bandet til fantastiske liveoptrædener på store jazzfestivaler i Kina, Hong Kong, Malaysia, Egypten, Marokko, Tjekkiet, Ukraine og Polen foruden at være et populært tilbagevendende fænomen på danske jazzfestivaller og nationale spillesteder.

Det hører til sjældenhederne, at en ung dansk musiker udnævnes til verdensmester på sit instrument, men som kun 20-årig blev Mathias Heise i 2013 verdensmester i kromatisk mundharpe. I 2015 blev han kåret som 'Årets Nye Jazzstjerne' i Danmark, og med debut- albummet 'Sudden Ascent' blev
Quadrillion nomineret til Danish Music Awards Jazz i kategorien 'Årets Nye Jazznavn'. Heise modtog i 2016 Kronprinsparrets 'Stjernedrys- pris' - en pris, der gives til yngre danske kunstnere med et helt særligt talent. I 2017 modtog han den prestigefyldte Ben Webster Prisen - som den yngste nogensinde.

Fusionsmusik er igen blevet en meget populær genre hos både unge og ældre jazzlyttere. Her skal det instrumentale håndværk være i orden. Der skal være vægt på fusionen af genrer, hvilket betyder, at der er lagt vægt på det rytmiske, det kropslige element, på de instrumentale soloer, og der spilles på elektriske guitarer og keyboards.

Mathias Heise Quadrillion har hele pakken! Forrygende fusion, funk, rock og jazz i én saftig blanding! Tilmed har orkestret noget så unikt i genren som en MUNDHARPE som ledende instrument. Udover at mestre den kromatiske mundharpe er Mathias Heise en eminent dygtig komponist og keyboardspiller, og han omgiver sig med et fremragende hold af unge musikere i Mathias Heise
Quadrillion.

Besætning:
Mundharpe/keyboards: Mathias Heise
Guitar: Mads Christiansen
Bas: David Vang
Trommesæt: Frederik Bülow
Søndag den 30. november 2025, kl. 15-17.
Entré: 60-150 kr
FO-Aarhus, Frederiksgade 78C, Aarhus C
Story of Mankind - a requiem - Velgørenhedskoncert kl. 20.00
3 Feb, kl. 20.01

Story of Mankind - a requiem - Velgørenhedskoncert kl. 20.00

Støttekoncerten med Story of Mankind den 20. februar på Bremen Teater i København kan desværre ikke gennemføres grundet sygdom. Det er dog lykkedes at finde en ny dato, koncerten flyttes i den forbindelse til den 3. februar 2026 (kl.
Dato Tirsdag den 3. februar 2026
Sted Hotel Cecil
Støttekoncerten med Story of Mankind den 20. februar på Bremen Teater i København kan desværre ikke gennemføres grundet sygdom. Det er dog lykkedes at finde en ny dato, koncerten flyttes i den forbindelse til den 3. februar 2026 (kl.
20) på Hotel Cecil i København.
Billetter købt til arrangementet på Bremen Teater kan benyttes til den nye dato på Hotel Cecil.
Ønskes billetten refunderet kan dette gøres inden den 5. marts 2025.

Ydermere kan man mod fremvisning af billetten komme gratis til Cowbells øvrige Winter Jazz koncerter den 20. februar 2025 i Valby Kulturhus på Valgårdsvej 4 i Valby
Jacob Karlzon: kl 18.00
Cornelia Nilsson: kl 20.00

I anledning af tre års dagen for krigen i Ukraines begyndelse (24 februar) sættes med en todelt begivenhed fornyet fokus på den humanitære katastrofe som enhver krig er.
Billetindtægterne denne aften går ubeskåret til ofrene for krigen i Ukraine.

Første afdeling er en talk med tidligere minister Europaekspert Lykke Friis som moderator, hvor så journalist Adam Holm, der selv har rejst i skrevet om det krigshærgede Ukraine, medvirker. Her fortælles både om baggrunden for krigen, men så om situationen som den er lige nu, mens disse linjer skrives læses. Der arbejdes på at få et live-feed med direkte interviews fra Ukraine, blandt andet med en ganske almindelig familiefar, der som pludselig soldat har været spærret inde fra de russiske styrkers linjer i mere end to år.

Anden afdeling er en koncert, hvor Benjamin Koppels requiem, STORY OF MANKIND, bliver opført. Musiken er komponeret på inspiration fra fotos fra krigen i Ukraine af den internationalt anerkendte fotograf Jan Grarup tekster af journalist Adam Holm, der sammen har rejst rundt i de krigshærgede områder har dokumenteret et land en befolkning i knæ. Disse fotos mindede meget om fotos fra første verdenskrig, de samme skyttegrave, de samme afbrændte træer, de samme smadrede huse, de samme lig i gaderne. Koppels requiem er derfor både baseret på tekster fra første verdenskrig, af den franske poet Guillaume Appolinaire, der selv døde af sine kvæstelser fra krigen, mens så på nye tekster af de to danske nulevende digtere Thomas TT Krag Morten Søndergaard.
Musikken ledsages af Jan Grarups bevægende fotos på storskærm.
Værket har fået fremragende anmeldelse udkom tidligere på året med Randy Brecker på trompet -
Aftenens linup er: Benjamin Koppel - saxofon
Frederikke Vedel - vokal
Henrik Dam Thomsen - cello
Johnny Åman - kontrabas
Søren Møller - piano
Ferenc Nemeth - trommer
Samt Adam Holm & Lykke Friis

Dørene åbner 1 time før arrangementsstart.

Der betales dog gebyr.

Se mere på

www.brementeater.dk
Tirsdag den 3. februar 2026, kl. 20.01.
Entré: 300 kr
Hotel Cecil, Niels Hemmingsens Gade 10, København K